Omsider nÄede jeg frem til fredag. Med hiv, sving, blod, sved og tÄrer. Jeg fik afsluttet et styks hammersvÊr opgave pÄ arbejde. Jeg nÊgtede at give op, og jeg fik det ud af hÄret. Tjek. Jeg har lavet to do listen til nÊste uge. En del gengangere fra denne uge, men wtf.
Jeg har leget med min sĂžn i denne uge, vi er faldet i sĂžvn sammen, har sunget og lĂŠst og danset sammen pĂ„ hans vĂŠrelse i discokuglens lys. Vi har kigget pĂ„ snegle sammen. Der sidder en gul snegl đ pĂ„ en kampesten udenfor dĂžren, den har siddet der i 3 dage – vi troede den var dĂžd, men i morges sad den 10 cm lĂŠngere nede. Og hvad hedder en snegl uden hus? Hos os hedder den en PĂžlsesnegl!
I gĂ„r ringede min far minsandten, og det var dejligt at snakke med ham efter sĂ„ lang tid. Han er plaget af slidgigt i hoften, men vil ikke opereres lige nu og kommer derfor ikke til Nicholas’ fĂždselsdag. Skuffende, men ikke vildt overraskende.
Og nÄr vi nu taler helbred, sÄ har min nakke det meget bedre. Omsider. NÊsten to dage uden hovedpine, whew!
Der er 1 1/2 uge til vi fĂ„r besked omkring Nicholas. Jeg prĂžver at parkere den dĂ©r lige nu. PrĂžver at gĂžre som Scarlett O’Hara og tĂŠnker over det. I morgen. Eller en anden dag.
Og sĂ„ var der post i dag: NĂžgler til lejligheden i Berlin! đ
mammalade 