Som man råber i bilen …

Det her er et (kl)ynkeindlæg. I morges fik jeg bare for meget, for jeg vågnede klokken 3 og spekulerede på Nicholas’ fremtid, på om jeg får mén og på mit arbejde og alt det jeg skal og ikke har overblik over. Det tilsammen er mere end rigeligt til at få hele min krop vækket og sat i alarmberedskab, skulle jeg hilse og sige.

Jeg råbte og bandede højlydt i bilen; HVORFOR skal min søn bokse med det her? HVORFOR skal det lige ske formig nu, at jeg bliver påkørt? HVORFOR skal jeg stå model til så meget kaos og pres på jobbet? HVORFOR føles det som om at min familie og venner svigter mig?

Kort klynket; føler jeg mig utilstrækkelig som mor og medarbejder. For min far er jeg ligegyldig, for min bror er jeg død. Jeg aner ikke om min søn får et godt liv; jeg ved intet før om 14 dage. Hvis jeg tænker nærmere over det, knækker jeg. På jobbet kan jeg ikke følge med, fordi jeg bruger tid på børnepsyk med min søn, og selvom jeg er afklaret omkring at jeg kommer til kort der, så forventes der det samme af mig. Og skal jeg nu også bokse med helbredet? Og bla bla bla ynk ynk ynk ….

Min mand og søn elsker mig.
Det er det absolut vigtigste.

6 Comments

  1. Mette siger:

    Sygemeld dig. Kast håndklædet i ringet og tænk på dig selv og din søn. Om det så skal koste det møgjob!! Hvad betyder det, i det lange løb? Dit helbred og din søns fremtid er vigtigere. Du skal nok få noget at lave igen, når der er ro på, på hjemmefronten. Find nu en kiropraktor eller idrætsskadeterapeut (var det det, hun skrev) og få rettet op på dig selv. Jeg støtter dig! Og jeg er sikker på din mand vil støtte mig i det, jeg siger. Og din søn, hvis ellers han var bevidst om, hvor skidt du har det. Kom nu, du vil ikke fortryde det 🙂

    Like

  2. Jette siger:

    Jeg synes bestemt ikke du klynker. Du har simpelthen for meget om ørerne og nu begynder din krop at sige stop. Et jobskifte er bestemt værd at overveje hvis du spørger mig, men jeg kender også marketingsbranchen godt nok til at vide at indenfor dit fag er presset stort allevegne. Men en større rummelighed og forståelse fra din arbejdsgiver vil bestemt være at ønske.

    Og så synes jeg bestemt også at både Nicholas og dig skal afsted til kiropraktor, jo før jo bedre. Jeg kan varmt anbefale Kiropraktik i Centrum i Linnesgade, København K. Jeg har tidl. skrevet til dig om kiropraktor til Nicholas, og jeg kan endnu engang gentage mit budskab om at jeg er overbevist om at han virkelig vil have gavn af det. Lisbeth Isbrandt er virkelig god til børn.

    http://kiropraktikicentrum.dk/

    God weekend

    Like

    1. Mette siger:

      Hvis det er marketingsbranchen, det er galt med, så skal du ikke bare skifte job, men også branche…

      Like

      1. Gitte K siger:

        Hej Mette,

        Nemt sagt, svært gjort, for det er det her, jeg brænder for. Jeg har prøvet andre typer jobs, og det fungerer ikke. Jeg trives med marketing, travlhed, ansvar og udfordring, jeg trives bare ikke når det hele brænder på. Både søn, helbred, familie, job på en gang.
        Det her er mit forsøg på at balancere 4 tallerkener på pinde på en gang. Det kan jeg ikke, og så må jeg nedprioritere en hel masse ting, og det gør jeg benhårdt hver dag.

        Jeg vælger bevidst IKKE at flygte med en sygemelding i røven. Det føles helt forkert for mig. Jeg er ikke syg, og jeg kan godt, når jeg får styr på mine prioriteter (og min selvmedlidenhed).

        Vi taler nu 1 1/2 uge, så får vi besked om hvordan vores liv bliver og hvad vi kan forholde os til. Inden da er det bare med at holde fast og hænge i.

        Gitte K

        Like

  3. pernillenb siger:

    Hmmm.. Synes jeg “lugter”lidt stress, her fra lang afstand af… Måske fordi du også “propper” din far og bror ind i det hele.. Måske du selv føler dig “kortvarigt” stresset/presset, pga, alt det der sker omkring dig nu.. Men som jeg fornemmer det, er der måske stadig nogle indre stress faktorer der stiller ind, inde fra dit indre. Med far og bror. som stadig fylder. måske mere end du mærker. og når sådan noget ligger og tager plads, ved jeg af erfaring, at så skal der ikke så meget andet til, før bæret bliver fyldt.. Vores kroppe og sind, kan nu engang kun holde til en vis del. Og i nogle perioder af vores li, har jeg måtte erkende, er det bare ikke alle afspekter af hverdagen man kan rumme og klare. Hvor man må vælge noget fra. Måske jobbet for en stund, så der kan komme lidt balance i tingene igen. Men jeg ved også, at det er de færeste der kan ta det valg. Jeg kunne ikke ta det valg for 5 måneder siden.Og det fortyrder jeg inderligt i dag. Tænker på dig

    Like

  4. Frederikke siger:

    Det er en lorte situation og jeg forstår godt, at du reagerer som du gør. Lige nu har du mistet kontrollen, og det er noget nær det mest ubehagelige ikke at have kontrol med situationen. Som familie er i sat på standby og den transit som I p.t. befinder jer i dræner for energi. Desværre.

    Jeg vil og skal ikke fortælle dig, hvordan du skal prioritere dit liv. Jeg kender dig ikke godt nok. Jeg forstår godt, at du ikke vil sygemelde dig (selv om det også var min tanke) og måske er du heller ikke ramt af stress, i den diagnose/sygdom forstand – men derfor lyder din situation nu stressende og på den lange bane er det ikke godt for hverken dig eller din familie.

    Når jeg har haft perioder, hvor jeg ikke har haft kontrol over situationen og har følt mig presset bl.a. af mit arbejde, så giver det et knæk i min selvopfattelse og jeg bruger dårlig energi (som fx min manglende kontakt til min biologiske far o.a.) til at holde mig selv nede. Fordi jeg ikke kan finde overskuddet til at elske mig selv lidt mere.

    Hvis det fortsætter, så tænker jeg, at I måske sammen skal sætte jer ned og se på, hvad I kan gøre på den korte bane for at afhjælpe situationen (og dig). Ville du have mulighed for (i stedet for en sygemelding), at gå lidt ned i tid? Jeg kender ikke dit arbejde godt nok, så beklager hvis jeg spørger dumt.

    Jeg håber sådan, at bøtten snart vender for jer og I får lidt flere redskaber til at finde fodfæste igen.

    Mange tanker F.

    Like

Der er lukket for kommentarer.