Optimisme

Lige nu rimer autisme på optimisme her hos os: Vi har fået en invitation til indledende møde med kommunens autismekonsulent, og børnehaven har fået tildelt ti timers ekstra hænder til Nicholas’ gruppe.

Efter at have talt med diverse personer og afdelinger på kommunen i sidste uge, herunder ældreområdet, så har jeg nu sendt en mail og beder om indsigt i hvad der ligger til grund for afslaget, vi har modtaget.

De henviser nemlig i afslaget til sagsakter fra børnepsyk, men jeg talte børnepsyk, som først forventer at kunne sende erklæringen om ca 14 dage (!), så det eneste kommunen har fra børnepsyk er invitationen til netværksmøde.

I øvrigt fik vi diagnosen 17. juli, og børnepsyk er først færdige med erklæringen om 14 dage. Det tog 5 uger at udrede ham, men det tager mere end 2 måneder at forfatte en opsummerende erklæring… Det hænger overhovedet ikke sammen. Mon de overhovedet kan huske ham nu?

Først når kommunen har modtaget erklæringen, har de noget at forholde sig til, og først dér ved de i realiteten, hvad det drejer sig om. Måske er det ikke så underligt, at kommunen opfører sig underligt, når de ingen informationer har fået?

Pyyyyha, det er lige til at gå helt død i det her !!! Jeg vælger at fokusere på de gode nyheder her 😄