Mer’ optimisme

Her til eftermiddag ringede vores sagsbehandler pga. min mail; hun fortalte, at hun meget gerne vil sende mig de sagsakter, der ligger til grund for afslaget. Hun kunne godt forstå, at vi er forvirrede ang. afslaget, for det viser sig, at kommunen rent faktisk har modtaget papirer fra hospitalet, selvom hospitalet siger, at de ikke har sendt noget til kommunen endnu.

Da kommunen modtog invitationen til netværksmødet i juli, gik deres visitationsudvalg i gang med at rekvirere sagsakter fra hospitalet til at vurdere Nicholas’ behov ud fra. Dvs hospitalet har sendt en eller anden form for dokumentation for hans diagnose og behov til kommunen måske allerede engang i juli måned. Vi har bare ikke fået noget at vide fra hospitalet om det , vi er jo også bare forældrene ..

Jeg synes, at det er en meget mærkelig adfærd fra hospitalets side. Bør vi ikke blive informeret og fx få tilsendt en kopi af det, der er sendt til kommunen. Og hvorfor sagde hospitalet i fredags, at de ikke har sendt noget til kommunen, når de har sendt noget? Det er altså rimelig mærkeligt.

Nå, men det kan man jo spekulere over herfra og til månen triller ned, og det gider jeg ikke spilde tid på. Det er i hvert fald rart, at kommunen ikke har truffet beslutning om afslag ud fra en invitation, men at de rent faktisk har indhentet nærmere oplysninger. Det er også superfedt, at vi nu får tilsendt en kopi af det, de har modtaget. Måske er de ikke så tossede endda.

Jeg talte også med kommunens autismekonsulent i dag. Hun virkede rigtig sød, og jeg er spændt på, hvad hun kan bidrage med. Vi er indkaldt til indledende møde med hende, mens jeg er i Portugal, men vi fandt en ny dato allerede i næste uge.