Nicholas har været helt ved siden af sig selv i weekenden. Han stod op 4:45 lørdag og 4:51 søndag, og så har han været meget let (læs: stille, næsten sløv) og ret spag. Samt snottet og varm. Lørdag faldt han i søvn med næsen i Ipad’en midt på dagen, mens vi havde gæster til frokost. Han sov næsten 3 timer.

Søndag formiddag skulle vi på Barresøgård, da det er sidste åbningsdag i 2013. Nicholas virkede rimelig frisk på det, så vi tog afsted, selvom vi var lidt i tvivl. På vej derop faldt han i søvn, og efter at have set lidt på nogle dyr og have rutschet utallige gange på rutschebanen, blev han pludselig stille, forvirret og ked af det. Han klagede over ondt i maven, og jeg tog ham op i armene. Han kiggede op på mig med store trætte blå øjne. Han var varm i ansigtet, og han puttede sig tæt ind til mig.

Vi gik op til gården og sad på en bænk. Allan hentede brød og kaffe, og vi pakkede vores medbragte pålæg ud. Nicholas sad på skødet af mig, helt tæt på mig, med næsen begravet i min hals, helt stille. Han kiggede lidt rundt af og til, men tilsidst sad han og sov op af mig.

Vi kørte en lille tur, og så sov han igen. Vi kørte over til farmor og bedstefar, og Nicholas lå og sov på sofaen – velnok en lur på 3-4 timer. Han er varm på panden, så der er vist ikke tvivl om, at der står ‘noget’ i kroppen hos ham.

Og måske også hos os andre. Måske kan det forklare den tømmermandsagtige tilstand, vi har befundet os i siden i går? Allan er mat i sokkerne, og jeg er helt flad, vildt træt, lidt kvalme, en sovende fornemmelse i hovedet, en solid hovedpine, samtidig med at jeg er stiv i nakken og måske har lidt feber. Bortset fra det har jeg det godt – haha!