Jeg var ovre at træne her til aften. Blev lidt forsinket af, at madkasserne fra Ret Nemt kom, men var igang 21:25. At få madkasser er som juleaften. Hver sin hvide kasse fyldt med spændende opskrift, samt råvarer i fint afmålte portioner, så der ikke biver noget tilovers til skraldespanden. Love it.
Til træning gav jeg den gas, men først efter 13 minutter, så jeg forhåbentlig undgår at få ondt i skallen i morgen. Efter 35 minutters cross trainer trænede jeg ryg og skuldre. Måske lidt for ivrigt og lidt for tungt, efter tre sæt med 8 reps hang mine skuldre i smertefulde laser. Det her kommer til at kunne mærkes i morgen!
Jeg prøvede også for sjov at lave nogle forskellige stræk. For 10 år siden gik jeg i spagat, bare sådan *knips* selv når jeg ikke var varmet op. Det gør jeg så helt sikkert ikke længere. I hvert fald ikke uden at risikere en særdeles smertefuld selvpåført skade.
Men et eller andet sted er jeg nysgerrig – mon jeg kan komme til det igen? Hvad hvis jeg nu trænede lidt på det hver dag? Eller er det bal forbi? Er og bliver jeg en stiv gammel kone? Der er cirka 25 cm ned til fuld spagat. En cm længere ned om dagen er måske rimelig optimistisk. Men hvad med en centimeter om ugen? 25 uger? Så kan jeg gå i spagat til foråret.
Men hvorfor?