Hvordan går det med ‘sagen’? Mærkeligt nok er der jo ikke rigtig nogen sag, for indtil videre har vi ikke behov for økonomisk støtte fra kommunen.

Alligevel fik vi afslag på den ansøgning, vi ikke har sendt. Jeg bad om aktindsigt, for jeg forstod ikke, hvad vi har fået afslag på, da vi ikke har søgt om noget. Kommunen sendte mig en 14 siders kopi af børnepsyks journalnotater omkring os. Kommunen har altså fået tilsendt 14 sider dybt personlige notater fra hospitalet, men ingen konklusion/erklæring.

Jeg talte med børnepsyk, som var helt uforstående overfor at kommunen har fået hele vores barns journal. Erklæringen og dermed konklusionen var på daværende tidspunkt ikke klar, og jeg fik en kæmpe undskyldning fra børnepsyk. Journalen er sendt til kommunen ved en fejl.

Journalen må ikke deles uden vores samtykke, som vi ikke har afgivet, og det er så på dette grundlag, vi har fået afslag på det, vi ikke har søgt.

For mig er det ikke det store problem med den svipser, men rækken af svipsere afledt af den første svipser er foruroligende. Som udgangspunkt vil jeg dele hans situation så detaljeret som muligt med kommunen, så de har det bedst mulige grundlag for at kende vores situation den dag, vi evt har brug for hjælp. Til gengæld er det fuldstændig uaccepteabelt at børnepsyk sender 14 sider med diverse mellemregninger uden nogen form for konklusion til kommunen!!! Altså, 14 sider uden at fx autisme eller adhd nævnes. Jeg kan  godt forstå, at kommunen er forvirret på et højt plan, når de modtager sådan en stak ukonkret information, som nærmest er i kodeform. Det er meget personlige notater om os, vores barn og vores liv. Det burde ikke kunne ske!

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, for så kom der gang i processen omkring at få skrevet erklæringen. Børnepsyk har omsider sendt erklæringen. Jeg har fået kommunen til at trække afslaget tilbage, og børnepsyk har fået kommunen til at destruere journalkopien.

Konklusionen på vores første møde med ‘systemet’ er ikke betryggende. En fejl med en journalkopi fik aktiveret kommunens visitationsudvalg til ingen verdens nytte. De (kommunen) kunne have ventet på, at vi evt selv henvendte os, frem for at knalde et afslag afsted på en ansøgning, vi ikke havde sendt. En masse mennesker løb efter en bold, som ikke var i spil. Det er ikke særlig smart anvendelse af knappe ressourcer, men ud fra hvad jeg hører, er det desværre ikke usædvanligt.