Snart 5 år

Drengen bliver 5 år om 3 måneder, og han bruger stadig ble. Han er ikke motiveret for at opgive den. Tværtimod. For et år siden sagde han fast, at når han blev 5 skulle han ikke gå med ble længere. Nu taler han om når han bliver 10 år – eller 25. Han går også gerne rundt med en meget fyldt ble, og han bliver rasende, hvis vi presser ham til et bleskift. Nogle gange kommer han selv og beder os om at skifte bleen. Med andre ord; ble-stoppet er ikke kommet tættere på.

Vi har bedt kommunens autismekonsulent om at komme på banen med en ble-væk-strategi. Hun har aflyst vores sidste 2-3 aftaler, og efter den sidste aflysning i januar lovede hun at vende tilbage ugen efter. Det er så ikke sket. Nu har jeg prøvet at ringe og maile til hende, så mon ikke hun kommer på banen nu, hvor vi har et konkret problem.

En anden ting er, at han ikke rykker med sine jævnaldrende op i førskolegruppen. Det har vi besluttet sammen med børnehaven. Han er ikke på niveau med sine jævnaldrende med henblik på bl.a. at sidde stille, tegne tegninger og skrive bogstaver. Han tegner stadig kun streger, ingen tydelige figurer. Han vil opleve nederlag, når han sidder i gruppen og fx skal tegne et hus eller skrive sit navn, når alle de andre er så langt bedre end han.

Han har mere end almindelig svært ved fx at lege med perler, fordi hans svage finmotorik og korte tålmodighed begrænser ham. Tro mig, jeg har prøvet at lave fx perlekæder, tegninger og perleplader med ham for at træne hans finmotorik, men det ender i raseriudbrud efter ganske kort tid.

Han er slet ikke motiveret og har ikke lyst til at tegne o.l., fordi det er for svært for ham. Han hader det, så har jeg ikke sagt for meget! Jeg overvejer at tage 10 minutter hver dag, hvor vi bare gør det. Altså, hvor det er noget, vi træner. Også selvom vi ikke har lyst. Måske kan kærlig tvang hjælpe.

Forleden spurgte hans bedste ven ham ‘hvornår stopper du med ble?’. Vores skønne knægt svarede, at han stopper med den, når han er 25. Vennen sagde så til mig ‘man kan ikke få så store bleer’. Jeg svarede ‘nej, det kan man ikke’. Vores glade dreng var videre i sine tanker, så han sagde ikke mere om det. Vennen spurgte ham så ‘hvorfor skal du blive ved med at være Egern?’, og han svarede ‘det er fordi jeg skal vise ham, ham og hende hvordan man er egern’ og pegede på billederne af de børn, som snart bliver Egern.

Jeg gik derfra med tungt hjerte. Vennens skarpe spørgsmål er jo bare begyndelsen på det her. Hans venner opfatter ham allerede som anderledes, omend det virker som om de accepterer ham som han er. Og til alt held er de voksne så glade for ham, og de vil ham så gerne, selvom han stadig går med ble og er en urolig sjæl. Men vi er snart nødt til at tage en snak med ham om, at han er god nok som han er, samt at han er anderledes. Jeg tror godt, at han ved, at han er anderledes. Det har han opfanget.

13 kommentarer til “Snart 5 år

  1. Jeg ved godt at det er min evige kæphest, men har I fået Nicholas testet udi sansemotorik? Sansemotorik er meget mere end blot at have styr på de grundlæggende ting såsom gå, løbe, hoppe og springe. Sansemotorik kan også træne koncentration og fornemmelsen af ens egen krop (især sidstnævnte er nødvendigt for at kunne blive god til at gå på toilet). 1 udaf 20 børn har så store sansemotoriske problemer at de bør have professionel hjælp af en ergo- eller fysioterapeut. Nicholas vil altid have flere udfordringer end hans kammerater pga. hans autisme, men med de rette øvelser kunne flere af dem blive lettere for både ham og jer. Det kræver en lang og sej indsats, da man helst skal træne hver dag og når en færdighed er opnået skal man blive ved med at træne for at holde den vedlige.
    http://www.sansemotorik.net/da/klientfortaellinger/amalie-er-autist
    http://voresborn.dk/tumling-1-3/psykologi-og-udvikling/9075-tjek-de-3-sanser-hos-dit-barn?Udvikling=

    Like

    1. Hej Jette,
      Jeg har godt tænkt på, at vi skal styrke indsatsen på dette område. Også. Fokus har været på bleen og de andre ting, og finmotorikken har han ikke haft så meget brug for qua opmærksomhedsforstyrrelsen, så jeg har nedprioriteret det, fordi det ikke er noget, han ‘savner’ lige nu. Det bliver for meget for ham med fokus på at lære at komme af med bleen, lære at cykle, være den store i gruppen i børnehaven osv osv.
      Men jeg tror, at du har ret, og jeg vil gerne lige have kørt fysioterapeuten i stilling igen. Tak fordi du mindede mig om det 😉
      Gitte K

      Like

      1. Det kræver også sit at afsætte tid til øvelser midt i en travl hverdag. Plus at det kan virke lidt langhåret…. for kan en daglig svingtur virkelig ændre så meget? Men det kan det og det gør det. Sansemotorik har i al fald haft en kæmpe effekt hos os.

        Hos os kom der for alvor skred i den positive udvikling da vi dels fik Ældstedrengen til kiropraktor og fik ham ‘låst’ op og dels skruede helt op for motorikken derhjemme med daglige øvelser på stuegulvet. Pludseilg begyndte min stille og forsigtige dreng at kaste sig udi legen på børnehavens legeplads, hvor han tidligere stod og kiggede på de andre børn. At han oveni hatten så også slæbte rundt på en uopdaget glutenallergi (med deraf manglende energi, madlede og humørsvingninger) gjorde det naturligvis ikke nemmere for ham. Men jo mere han bevæger sig på en for kroppen rigtige måde, jo mere kommer der skred i den posiitive udvikling, der gør at han bevæger sig endnu mere, der gør at han udvikler sig…

        Hans dygtige kiropraktor siger om børn med sansemotoriske udfordringer (som bla. er opstået grundet låsninger i kroppen) at de nærmest kan være låst inde i et rum og de kan ikke komme ud ligemeget hvor meget de ubevidst forsøger. Hun låser døren til lokalet op, og så kan de sansemotoriske øvelser vise dem vejen hen til døren og ud i friheden. Men humlen er netop at børnene op til kiropraktorbesøg ikke klager over muskelspændinger og lign. for de har jo aldrig prøvet andet.

        Men som sagt er det hårdt i hverdagen at skulle afsætte tid til øvelser også. Der har været masser af aftener hvor det for os er gået op i ‘hat og briller’ fordi drengene har været alt for trætte. Men det har virket at vi bruger en fast ugeplan, således at vi hver mandag ruller på måtte, tirsdag står på balancebræt, onsdag noget tredie og torsdag noget fjerde. Det sparer os for en masse diskussioner om hvad der skal ske. Vi har som bekendt ikke autisme inde på livet som jer og dermed er jeres udfordringer noget mere komplekse end de flestes. Ikke desto mindre er jeg sikker på at også Nicholas kan have glæde af I får gang i motorikken.

        Held og lykke med projektet 🙂

        Like

  2. Åh Gitte, I har udfordringer jeg slet ikke kan begynde at fatte omfanget af. Du har så fin en indstilling til Nicholas og er så åben omkring jeres vilkår, og jeg lærer noget nyt hver gang jeg læser dine ord. Tak.

    Like

    1. Selv tak, søde Frederikke!
      … jeg undrer mig over tomatbilledet … slet ingen børn på billedet? Hvordan kan det gå til med så mange skønne krudtugler i fuldt vigør? 😀 😀 – nyder at se dine billeder ❤
      Stort tillykke med Hans! Han er skøn!
      Smil fra Gitte K

      Like

  3. Enig med Frederikke og Jette!

    Thumbs up for dig Gitte.

    Mht perlerne; kender du de store perler, som man laver på store plader (jumbo hedder str vidst)? Dem brugte vi som start. De er gode, fordi de er nemmere at styre. Det går lidt hurtigere at blive færdig – også for de utålmodige. Der findes mange fede ‘drenge’ motiver. De er fra hama perle producenten.

    Måske er fri tegning for uoverskueligt? Kunne en male bog eller opgave bog med tal og bogstaver virke for NC, til at tegne i? – om det så er kruseduller, så er det jo stadig hans, og altså også ham der styrer hvordan han vil bruge bogen. Øjet ser stadig bogstaver og tal, uden at det kommer ud i kamp eller nederlag. Blot en tanke ❤

    Har autisme konsulenten mon nogle gode råd? … Selvom denne virker alt for fraværende, hvis du spørger mig. Har I mulighed for at klage? – for det lyder altså ret grotesk.

    Knus

    Like

    1. Hej søde damer 🙂
      Tak for jeres gode tips – her hos os er de afprøvet med variationer, desværre uden det store held ;(
      Nicholas hader de store perler og nægter at lege med dem – de er helt forkerte, synes han. Det bunder nok i, at han vil gøre det samme som sine venner med helt de samme ting (og perler).
      Jeg tror, at vi har million malebøger, men han kan ikke ramme indenfor, og så bliver han sur og mister interessen 😦
      Gitte K

      Like

      1. Selvtak 🙂

        Han må da gerne ramme udenfor! 🙂 ❤

        Faktisk var jeg i starten meget imod malerbøgerne, fordi jeg følte, at de på en måde begrænser det frie sind (det kan jeg stadig føle). Der findes mange andre måder til, at skabe lidt koncentration og fokus (som fx. I-pad) – hov forresten, her er der jo også tegne og skrive apps 🙂

        OK, så drop perlerne – der findes så mange måder at træne finmotorik og fantasi på.

        Nicholas skal nok vise jer vejen. En dårlig fin motorik behøver for så vidt heller ikke være et stort problem.

        Kærlig hilsen,
        Camilla

        Like

  4. Maxi perlerne fra Hama er rigtig gode.

    Man kan desuden printe masser af billeder til farvelægning på nettet med alskens motiver og dermed også seje drengemotiver. F.eks. Ninja Turtles. Billedsøg via Google: Ninja Turtles coloring page. At farvelægge er meget nemmere at gå til fremfor et blankt stykke papir

    Like

    1. I know, men har prøvet små seje og store seje ting, men hans opmærksomhedsforstyrrelse sparker ind, og så bliver det en kamp, fordi han vil se resultatet med det samme. Han gider ikke at nulre med perler, der triller eller flere forskellige farver. 5 streger på tværs og ‘se, mor!’
      Jeg tænker lidt på at lægge det ind som en ‘skoletime’ a’la 10 minutter med æggeur, så gør vi det her, basta, og bagefter FRI og en skæg belønning! Mon det kunne virke? Det tog jo bare 45 minutter at lære ham at cykle … hmmm… men der var hans interesse også inde over. Og konkurrencemomentet. Skal lige filosofere over, hvordan jeg får noget konkurrence ind over perler og tegninger.
      Nat nat 🙂
      Gitte K

      Like

      1. At Nicholas har en opmærksomhedforstyrrelse gør ikke ovenstående spor nemmere… tværtimod.
        Jeg håber virkelig I får knækket koden og fundet en metode der holder Nicholas ‘fanget’.

        Like

Der er lukket for kommentarer.