Efter at have spist skøn morgenmad, tog vi ud og handlede et par småting bl.a. i Saturn; Skylanders til Nicholas og en skøn føntørrer til mig. Jeg vil helst have en Grundig føntørrer, da jeg har haft sådan en, som jeg har haft i mere end 10 år. Det er kram i professionel kvalitet med 3 meter ledning, samt ekstra kraftig motor. Den nye her har fine Swarovski detaljer – som om det betyder noget 😀 Den kostede lige omkring 350 kroner, så det var ikke engang fordi den var så dyr igen. Men jeg har testet den – den er SÅ lækker.

Allan tog afsted for at se David Bowie udstillingen, og Nicholas og jeg gik hjem i lejligheden for at lægge Skylanders, føntørrer og klapvogn og tage afsted til Weinbergsparken for at bade og lege på legepladsen.

Vi gik ned til U Weinmeisterstrasse og tog toget til Rosenthaler Platz. Det er blot en enkelt station, så jeg tog ikke klapvogn med – bare rygsæk med drikkevarer og badetøj til Nicholas. Undervejs købte vi en Laugebrezel-bolle hos en bager, og vi delte den. Den smagte bare SÅ godt. Må vist lige finde en opskrift på dén slags brød. Vi har sidenhen også smagt de Laugenbrezels som fås overalt i Berlin, men som har form som kringler. Hold nu op, de er vanedannende!

Se opskrift her http://anesopskrifter.blogspot.co.at/2011/10/brezel-tyske-saltkringler.html

Det var lidt af et kulinarisk sidespring 😉 Vi nåede frem til Weinbergspark, solen skinnede ned fra en skyfri himmel, og der var ved at komme masser af mennesker i parken. Vi startede med at lege på legepladsen, og Nicholas klatrede til tops i klatrestativet. Det er vel i omegnen af 5 meter højt på det højeste sted, og der er ikke noget blødt faldunderlag – bare sand. Det føltes lidt nervepirrende de første gange, men nu er det ved at være rutine. Han falder ikke ned, for han er fokuseret, samt både modig og forsigtig på samme tid.

Jeg sad med solbriller på på en lav mur og fik solen lige i ansigtet. Skønt. Jeg nippede bidder af Laugenbrezel-bollen, drak vand og følte mig generelt ret super-tysk-berliner-agtig.

Lidt efter faldt Nicholas i snak med en tysk dreng, der var lidt yngre end han selv. Han var 3 år gammel, fortalte han. De to drenge spillede fodbold, og hans mor satte sig ved siden af mig, og så snakkede vi lidt. Ungerne talte to forskellige sprog og forstod ikke ret meget af hinanden, men de fik gang i en runde fodbold og havde en fest sammen.

Til gengæld havde jeg en hyggelig snak på tysk med moren, der var lidt yngre end jeg. Hun kom åbenbart lige fra arbejde. Hun undskyldte på forhånd, hvis hendes søn var lidt svær, for hun havde lige hentet ham i Kita, hvor han havde leget udenfor hele dagen. Hun havde også et andet barn med på legepladsen, og hun bad mig holde øje med hendes søn, mens hun checkede op på det andet barn i den anden ende af legepladsen. Hun syntes, at det var sjovt, at vi kom fra Danmark, og at ungerne kom så godt ud af det med hinanden alligevel.

Da de tilsidst skulle gå, fordi nogle venner kom forbi, så sagde vi ‘tschüß’ til hinanden, og knægtene sagde også ‘tschüß’. Nicholas manglede sin fodboldpartner og kedede sig lidt, men så tog han sig nogle ordentlige ture på trampolinen. Et par andre jævnaldrende drenge kom til, og de begyndte at lege kongens efterfølger med en lidt ældre dreng. Da Nicholas var kamprød i hovedet ville han gerne bade, så vi gik ned til soppebassinet, hvor han smed sit tøj til højre og venstre for at kaste sig ind i de kolde stråler. Jeg nåede kun lige netop at fange ham og give ham badebukser og badesko på.

Jeg sad på kanten af soppebassinet og så på, mens Nicholas plaskede og legede med de andre børn. Jeg faldt i snak med en mor med en sød lille pige på omtrent et år – hun var meget fascineret af mig, åbenbart, så hun ville meget gerne sidde på skødet af mig. Hun pillede også ved min rygsæk, og moren undskyldte. Jeg sagde, at det var helt okay, og hun spurgte, om jeg kommer fra Holland. Hun var ny i Berlin, var lige flyttet dertil fra Hamburg for at studere.

Allan ringede, og kort efter kom han også med U-bahn. Vi fiskede en modvillig dreng op af soppebassinet og gik over på Yumcha Heroes og spiste en slags sen frokost/tidlig middag. Vi fik bord udenfor under markisen. Nicholas fik en bunke edamame, og vi fik to slags ruller og en slags dumplings. Fantastisk!

Bagefter gik vi ned ad Weinbergsweg mellem de hyggelige caféer og restauranter. Vi tog undergrunden hjem, og så meldte virkeligheden sig. Vi bor ikke i Berlin. Vi er på ferie. Og i morgen skal vi forlade Berlin. Det var sådan cirka på top 3 over ting, jeg VIRKELIG ikke gad lige dér. Jeg er jo lige faldet til!

Nå, men når jeg snart skal forlade Berlin, så må jeg jo lige i Primark én ekstra gang for lige at se, om de har fået noget nyt. Det er 3. gang på denne uge, og der har været nyt hver gang. Det var der også i dag. En kjole, som jeg havde set på til €16 var nu sat ned til €7, så nu købte jeg den uden at være et sekund i tvivl 🙂