Minisekterne

NC og jeg har opdaget Minisekterne på DR Ramasjang. Det er første gang jeg har set ham skraldgrine af noget, der foregår i fjernsynet – og forsøge at fange det på skærmen med hænderne. Efter at vi har set Minisekterne nogle gange – og han griner af det hver gang, så har jeg bestilt nogle af filmene hjem på DVD. Jeg fandt dem på bud, så vi var lidt heldige.

Nicholas Carl er blevet venner med mariehønen, myggen, guldsmeden, sneglen, kålormen, tusindbenet, larven, skarnbassen, edderkoppen, fluen, humlebien, sommerfuglen, græshoppen, natsværmeren og mange flere.

Minisekterne er en serie animerede tegnefilm, som handler om insekternes vilde lille verden. Minisekterne er et mix mellem naturdokumentar og 3D insekt-tegnefilm med naturens lyde som eneste lydkulisse; cikader og fuglesang, samt køer der muh’er, hunde der gør, spætten der hakker og andre naturlyde fra en dejlig sommerdag. Der er ingen speak at skulle forholde sig til, hvilket gør det til nogle superfine små fortællinger for de mindste. Baggrundene er rigtige (smukke) naturbilleder, mens insekterne er animerede med store sjove øjne. Afsnittene varer ca. 5 minutter.

Serien er fransk og hedder på fransk Minuscule

Den drillesyge Mariehøne

Hvis du kigger rigtig godt efter i haven, ved marken på landet, mellem græsstråene i parken – så finder du den: Insekternes vilde, lille verden.

Mød mariehønen, der elsker at drille. Den sultne edderkop, der aldrig fanger noget i sit spind. Og den forvirrede og forunderlige myreflok. Sneglen, der drømmer om mere fart over feltet.

Larven, der spiser tusindbenets kartoffelchips. Natsværmeren, der forelsker sig i en dagsommerfugl, men ikke formår at holde sig vågen. Myggen, der spiser sennep. Skarnbassen, der forelsker sig i sig selv.

Her til morgen satte jeg en dvd på. NC prøvede at fange skarnbassen på skærmen, men uden held. Vi så to afsnit, så blev NC træt, og jeg lagde ham i seng allerede klokken 9.

2 Comments

  1. Christina siger:

    Har I så set filmen i bio? Kan den anbefales – til 3-årig?

    Like

    1. Fru K siger:

      Hej! Vi har ikke set filmen i bio – vil dog tro, at filmen er perfekt til 3-årige. De små film på Youtube eller på DVD’erne er måske bedre at starte med, fordi de har en kort og afsluttet handling.
      Du kan vinde billetter til biofilmen ovre hos http://www.julialahme.dk så jeg forleden – måske kan du stadig nå det?
      Gitte K

      Like

Der er lukket for kommentarer.