Bleen er røget i svinget – det gik let nok derhjemme og i børnehaven i den første uge, men så skulle vi jo på sommerferie. Og vores sommerferie er ikke den bleafvænningsvenlige med masser af tid til bar numse. Tværtimod.

Det er bilferie, langt mellem toiletterne, larmende håndtørrere, det er storbyferie, offentlige toiletter og ujævn levevis.

I vores hoveder havde vi tænkt, at vi nok skulle leve med mange gennemblødte bukser og lort over det hele. Vi har haft skiftebukser med hver dag, og de har aldrig været i spil, for det spiller bare.

Det er som om Nicholas aldrig har brugt ble. Han har helt styr på det, og han siger til i god tid hver gang. Det generer ham ikke at gå på toilettet forskellige offentlige steder. Det er simpelthen så imponerende, og det er et godt eksempel på, at vi voksne ikke skal have så travlt og prøve at forcere tingene. Når barnet er klar, sker omstillingerne uden de store problemer.

Herfra kan jeg kun på det varmeste anbefale, at fokus fjernes fra det vores børn ikke kan, til det de kan i stedet for. I stedet for konstant at bekymre os om næste skridt, så lade barnet udvikle sig i sit eget tempo. Det virker for os, og i og med Nicholas har autisme, skulle den type omstillinger være sværere for ham end for neurotypiske børn, så jeg tænker, at metoden måske er universel? – lad barnet 🙂