Mandag startede vi med at køre til Verona. Sidste år advarede vores latterlige guidebog på det kraftigste mod at køre ind til Verona, fordi der ikke er p-pladser nok, og man kommer til at strande i en kæmpekø for at få en af de ikke-eksisterende p-pladser. Ævl. Vi kørte lige ind til ‘vores’ p-plads ved Arenaen, og der var masser af p-pladser. Fra p-pladsen gik vi små 5 minutter, så var vi ved Arenaen, og vi gik videre nedad gågaden på Via Giuseppe Mazzini. Vi gjorde holdt i Sephora og Douglas, hvor der var bud på min Clinique dagcreme. I Sephora fandt jeg et superfedt kit til smokey eyes til grønøjede (altså mig), men typisk mig – jeg købte det ikke i et pludseligt anfald af akut af spare-iver. Big mistake. Huge.

Vi havde lovet Nicholas et besøg i Disney butikken, og han jublede og spurtede afsted, såsnart han spottede den. Vi fik kigget på alle sagerne, men det var den nye Dusty fra Planes 2, der løb med hans hjerte, sammen med Ishani og Gunnar Viking fra 1’eren. Der var så mange fine ting i prinsesseafdelingen, at Nicholas til sidst måtte hive mig ud *fløjt*

Vi gik videre ned til Piazza delle Erbe, hvor Petit Bateau butikken ligger. På denne tid af året er der gode tilbud at hente – og det var der også denne gang. Det er så svært at vælge mellem alle de skønne ting – også til mig. Vi købte nogle af deres helt klassiske ærmeløse blåstribede toppe til Nicholas. Denne gang skulle vi op i størrelse 8 år (!). På torvet kiggede vi på de lækre frugtboders udvalg af solmodne tomater og vandmeloner – og så løb tænderne i vand! Vi fandt en restaurant og satte os til rette under parasollerne og spiste frokost. Vi spiste pasta alle tre, og Nicholas elsker pasta, så han spiser vildt meget her på ferien. Så længe vi er i Italien, altså 😉

Og selvfølgelig gik vi ned til Julies hus bagefter. Der var ikke så mange mennesker som sidste år, så vi kunne gå lidt rundt i den lille fine baggård under den høje balkon. Det lykkedes mig at tage et par billeder af balkonen uden nogen turister på. Hvis du har været der, ved du, at det er rimelig svært at få til at lykkes! Jeg fik også taget et billede af den lille fine Julie statue – uden en eller andens hånd på hendes bryst. Julies ene bryst er helt blankslidt, fordi alle skal hen og holde hende på babsen – det bringer vist held i kærlighed. Mere held end Julie havde, må man da håbe.. Vi kiggede også på de mange fine lovelocks, der sad i lag på gitteret. På væggene i porten har tusindvis af forelskede skrevet deres navne – nu også i lag – nu skriver man på plastre og sætter op på muren!

“But, soft! What light through yonder window breaks?
It is the east, and Juliet is the sun”

Jeg elsker Romeo og Julie. Læste den første gang på engelsk i gymnasiet, og jeg var solgt … ham det gamle rystespyd, Shakespeare, kan nu altså noget helt særligt med ord … Men jeg vil nu skynde mig at tilføje, at for mig er den bedste ‘version’ klart Baz Luhrmanns fantastiske film med Claire Danes og Leo. Musikken, skuespillet, ordene og farverne… Jeg tror, at jeg har set den film en million gange, og jeg opdager nye skønne detaljer hver gang.