I fuldt firspring

Jeg nåede ud at løbe, mens solen gik ned. Det var så smukt, og det var iskoldt. Luften prikkede i mine lunger, og mine fingre gjorde ondt af kulde, indtil jeg havde løbet mig varm.

Den smukke solnedgang tog al opmærksomheden, og jeg glemte næsten at mærke om det var hårdt. Sneen på stien var trådt fast, og der var glat visse steder. Det var kun i gå-pausen, at jeg var mistede fodfæstet og var ved at glide på r**en. Det var en fantastisk løbetur, og jeg er så ked af, at det nu bliver regn og tøvejr. 

Jeg vil endda gå så langt som at sige, at jeg elsker kulde og sne, fordi det rimer på sol. Jeg gider ikke tø og regn…