Ro på

Der er ro på. I huset og indeni mig. Jeg har fået brændeovnen til at brænde, så kulden er fortrængt lidt. Knægten sover efter vi har læst om Sebastians vilde dyr. Jeg har også fået læst i en voksenbog i dag – noget jeg ellers aldrig har ro nok på til.

Jeg har endda strikket et par pinde på mit vikletørklæde, og jeg har løbet den dejligste solbeskinnede tur med knægten som indpisker. Vi har kastet sten i vandet, vi har grinet, og vi har spillet 2 spil med knægtens superhelte Sebastian og Christian. Vi har spist pasta med tomatsauce (min var en arrabiata), jeg har drukket te .. uhmm. Knægten har spist 3 af sine yndlingsdonuts.

Alt i alt en fantastisk dag, bortset fra at jeg savner min mand her nu. Her er stille og mørkt, nærmest for stille.

Og nu go’nat ❤️