Vores søn har netop afsluttet 9. klasse i Rudersdal. Hans skolegang har været en blandet pose bolsjer: Politikernes indblanding har sat sig store spor på hans skolegang.

Et ægte Ipaddebarn

Skolebøgerne blev sparet væk. Den eneste bog, han havde i 10 år i folkeskolen, var formelsamlingen – som vi selv skulle købe. Ingen matematikbog, ingen kladdehæfter, ingen opgavehæfter. Skolebiblioteket blev lukket — det blev sparet væk – i de små klasser.

I stedet fik han en iPad i 1. klasse. Og det hele lå jo på iPad’en, så der var ikke brug for bøger, papir og blyant. Bum. Kommunen viste stolt små børn med ipad frem – Ipaddebørn blev de kaldt. Dét var fremtiden!

Forsøgskanin

Han og hans jævnaldrende har været forsøgskaniner i den bog- og lektiefrie skole i Rudersdal. Jeg er ikke imponeret, for nu ser vi konsekvensen af den skolegang: Han og hans jævnaldrende har fået et chok i gym. Nu skal de for første gang lave lektier – 2 timer om dagen, forventes det – det er nyt. Og de har fået skolebøger, som de skal passe på – det er nyt. De har et fuldt skoleskema fra 8-14/16 – det er også nyt.

Det er nyt for ham med så mange timer om dagen, hvor de reelt skal lave noget, og dertil lektier og afleveringer. For aktivitetsniveauet i folkeskolens ældste klasser er ikke højt: Det sidste halve år i 9. klasse var en lang fest, hvor der blev set mange film, og klassen blev sendt hjem, når der ikke var en lærer til dem. Der var hverken lektier, bøger eller vikarer til de store eksamensforberedende klasser.

I gymnasiet skal han skrive noter i hånden. Håndskrift var man ellers gået helt væk fra at lære dem i folkeskolen, men han er ved at lære det her i gymnasiet! Det er rent GAK, at man valgte at gå væk fra at lære børnene at skrive i hånden – for derefter at forvente i gymnasiet, at de kan lave pæne og læsbare afleveringer i hånden.

Heldigvis er hans jævnaldrende lige så pivringe til at skrive pænt.

Forklarer det her måske lidt af, hvorfor danske skoleelever klarer sig dårligt:

Undervejs i vores søns folkeskoleforløb faldt loftet ned i en time, toiletterne var så uhumske, at børnene holdt sig eller spurtede hjem, der blev talt om renovation af toiletterne i 10 år, men intet skete, skolekøkkenet blev lukket pga rotter, svømmeundervisning blev der slet ikke noget af, og matematik var der ikke noget af i 6. klasse, fordi man ikke lige havde en matematiklærer til dem.

Da de kom tilbage fra sommerferie på den nye skole var der ikke stole nok til alle elever i klassen. Nogle måtte stå op den første uge, indtil klasselæreren tiltvang sig adgang til et depot med udrangerede skamler. Det er der, vi er i folkeskolen – vi skal starte med at skaffe en stol til hvert barn, derefter kan skoleåret begynde.

Stole, gik jeg ud fra, var en selvfølge, ligesom jeg troede, at toiletter, skolekøkken, svømmeundervisning, skolebøger, lektier og skrivning var en selvfølge. Men nej, ikke i folkeskolen i periode 2016-2026.

Til gengæld havde de uuddannede vikar i 40% af deres timer i 6. klasse – vikarteamet havde en dugfrisk studentereksamen, men ingen pædagogisk indsigt. Så det blev til meget Youtube-matematik det år.

Dertil besluttede politikerne en skolesammenlægning midtvejs for at spare penge, hvilket forårsagede elev- og lærerflugt fra skolen. Det politiske kaos nåede helt ind i klasserne og påvirkede læringen og trivslen blandt både elever og lærere. Det var frygteligt, og det tog lige et par klassetrin at få det på plads.

I 7. klasse fandt politikerne så ud af, at skoledagene var for lange (!), så man reducerede antallet af timer. Dvs. mindre undervisning og stadig ingen lektier, men langt mere fritid. Det er opskriften på fiasko at undervise børn mindre og mindre, jo ældre klasser de går i.

Forklarer det her måske lidt af, hvorfor eleverne klarer sig dårligt?

Når man er heldig at få gode lærere ..

Som forælder har det været 10 års kaos, og i midten af det hele står ens barn. Vores søn var heldig – han gik i 2 gode klasser med gode lærere. Både før og efter skoleskift og klasseombrydning var han heldig med det lærerteam, der fik ansvar for hans klasser. Og så havde vi mulighed for, at han kunne gå til tutor 4 timer om ugen.

Men nogle af hans jævnaldrende var ikke så heldige. Enkelte er mærkede for livet af folkeskolen. Resten kæmper i gymnasiet bl.a. med at få styr på håndskrift, lære at læse lektier og disponere sin tid, samt have ansvar for egen læring. Helt basale færdigheder, som det ville have været godt at have med fra folkeskolen.

Er HELD virkelig det bedste, vi som samfund, kan tilbyde et barn i den danske folkeskole?

Få lærerne på banen asap. Og hold politikerne ude af skolen.
Mobilerne er for længst ude af folkeskolen – det blev besluttet i 2.-3. klasse.

Visionerne fra 2015/16:

Ipaddebørn 2015-16. I 2016 begyndte vores søn i skolen. https://www.sn.dk/art3363893/rudersdal-kommune/flere-ipaddeboern-i-rudersdal/

Der blev investeret 26 millioner i Ipads i skolerne i Rudersdal og de kostede hvert år 0,5 mio at reparere. Måske skulle man have købt stole til hver elev i stedet? https://www.sn.dk/art3117552/danmark/smadrede-ipads-koster-kassen