I gamle dage hadede man at have tante Oda til bords, fordi hun talte om sygdom hele tiden. Nu er vi alle sammen tante Oda.
For vores samfund er blevet sygt, ikke af CoVid19 – men af frygten for CoVid19. Sundhed er langt langt mere end fravær af Corona. Man bliver mærkelig i hovedet at at fokusere så meget på sygdom.
Jeg tror, at det skader vores psyke, på sigt. Vores børn vokser op i et samfund, hvor det styrende er frygt for sygdom.
Hvordan lærer man børn at være frygtløse, nysgerrige og åbne i et samfund, der har lukket sig om sig selv og ligger i fosterstilling af frygt?
– Gitte K
