Katz Delicatessen, New York

Enhver tur til New York bør seriøst inkludere et besøg på Katz Delicatessen. Det er en deli, hvor tiden på en gang står stille og hvor der fuldt af liv og så laver de damn good sandwiches. Vi stod i kø i 1/2 times tid – vi ramte nemlig frokosttid. Men vi vidste fra sidst, at det er det hele værd.

Vi bestilte en af deres legendariske pastrami sandwiches med smeltet ost og russisk dressing. Guddommelig 😛

Pastramien er hjemmelavet og værd at rejse efter. Pastrami er saltet, tørret, krydret, røget og dampet oksekød. Saftigt og smagfuldt. Det serveres mellem to skiver rye bread – ikke at forveksle med rugbrød – det er lysere og blødere end rugbrød.

Den russiske dressing kommer ved siden af, så man selv kan disponere den ud over sandwichen. Gør det rundhåndet, for den dressing er legendarisk. Russisk dressing minder om en spicy og mere smagfuld Thousand Island dressing. Der er små tern af syltede agurker i. Meget lækkert. Jeg kunne spise den med sugerør. Fra en 1 liters flaske 😅😍

Husk at bestille syltede agurker ved siden af 🥒 De er gode OG gigantiske!

På deli’en er der fuld knald på. Der er en skøn blanding af lokale og turister, skæve eksistenser, familier, emsige Karens, par og kontorfolk – og der svinges mad over disken i pendulfart.

Katz Delicatessen er noget nær den ældste deli i New York. De er berømt for deres meget voluminøse pastramisandwiches og andre delikatesseklassikere.

Katz’s blev berømt på det store lærred efter en af de mest uforglemmelige scener i “When Harry Met Sally” blev optaget her.

Hvis du er heldig, kan du sidde ved netop dét bord 😅 Kig efter skiltet i loftet!

Katz Delicatessen – jeg elsker Google Maps’ beskrivelse af stedet: “Uformel deli med teateragtig excentrisk service, der har serveret mile high sandwiches siden 1888”. Det passer meget godt 😅

Link til deres hjemmeside.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.