Onsdag på hjemmekontoret

on

Fortsat sat ud af spillet med Corona. Jeg er forkølet som aldrig før, og så har jeg en led tør hoste, hosten fra helvede, som kommer i anfald.

Arbejdede hjemme og fik drukket meget te. Rigtig meget te. Godt, at jeg har købt 3 te-julekalendere (2 fra Pukka og en fra DM i Tyskland).

Jeg afholdt 4 samtaler, og det lykkedes mig at skåne modtageren for de værste hosteanfald (tak for mute-knappen!).

Vi skulle have andendagsminestrone, og mens den varmede op, og drengene var ude og gå med aviser, så lavede jeg brændte mandler med lakrids.

Brændte mandler:

Det er nemt: 100g mandler, 100g flormelis, 5 spsk vand, og så lidt … ups … ret meget lakridspulver (fra Rema), for jeg tabte det meste ned i mandlerne. Op på panden og rør rundt. Bliv ved når du tænker, at det ser forkert ud. Lidt efter bliver de færdige. De blev supergode, og jeg tror, at jeg snart skal lave flere 😝

Senere gik jeg en tur. Der er faldet sne, og det var frost. Det var skønt at få gang i kroppen efter to dage på hjemmekontoret.