Holder vejret

Jeg skrev en überhappy post 20. Februar om, at intet nu står i vejen for vores forårsplaner. Det var blot 4 dage, før Rusland angreb Ukraine. Nu ser verden igen helt anderledes ud. Marts 2020 og de efterfølgende to Coronaår var slemme, men det er INTET mod dette.

Krig i Europa er så forfærdeligt, at jeg mangler ord for det. Jeg havde ikke set det komme, selvom tegnene har været der. Det er vores nabos nabo, der bliver angrebet. Men det er Europa og vores frihed, der er under angreb i vores baghave. Fordi jeg er europæer gør det ondt, og jeg er i chok.

Jeg har svært ved at skrive, svært ved at være kreativ. Jeg har svært ved at poste billeder på Instagram. Jeg blev 50 i forrige uge, og det føles på sin vis forkert at dele festbilleder lige nu.

Det føles som om, at verden er stoppet, eller i det mindste som om verden holder vejret i frygt for, hvad der bliver det næste. Jeg har bl.a. mistet min kreativitet for en tid. Jeg holder også vejret. Venter, håber. Jeg har ikke lyst til at dele glade billeder, mens bomberne falder i Ukraine.

Og jeg ved jo, at livet går videre. Jeg håber bare på, at vanviddet stopper. Snart. Nu.

Corona – var det dét?!

Efter de 4 obligatoriske dage med Coronakarantæne sammen med sønnen er vi nu tilbage blandt mennesker. Jeg har lidt løbenæse og lidt hoste, men jeg føler mig generelt genoplivet. Og lettet og forundret over, at det bare var det. Er det det, vi har frygtet i to stive år? Ejj, jeg ved godt, at vi er vaccinerede, og vi har fået den mildeste version, men alligevel .. Det er ikke engang så slemt som en almindelig forkølelse. Jeg er glad og lettet over, at det er overstået både for min søn og jeg. Ingen tests i 12 uger. Og til den tid er det forår!

Ingen bekymring for en kæp i hjulet på vores mange forårsplaner:

  • Min 50 års fødselsdag
  • Overnatning og morgenmad i en af Rørvig Centrets hyggelige hytter
  • En tur til London
  • Ud at flyve for første gang i 2 1/2 år!
  • Sarah Connor koncert i Berlin
  • Aha koncert
  • Duran Duran koncert
  • Påskeferie i sommerhus

Min mand testede positiv på en kviktest i morges, så nu skal han PCR testes og gennem en uges tid med corona. Krydser fingre for, at han slipper så let som os. Knægten var i skole i dag, og jeg var tilbage på job efter at have arbejdet hjemme i sidste uge.

Sådan kom jeg gennem corona:

  • Forvent ingen eller lette symptomer. Hvorfor? Fordi man i vid udstrækning får de symptomer, man forventer. Ja, det er dokumenteret!
  • Sov kun om natten. Oprethold en normal hverdagsrutine. Stå op, ta’ bad, make up på og arbejd. Bevar fokus på noget andet.
  • Sørg for at sove lidt længere; normalt står jeg op 5:35 – men jeg sov til mellem 7-7:45.
  • Hold fødderne varme.
  • Jeg drak rigeligt vand, samt rigeligt Echinaforce hver dag.
  • Jeg huskede mine fiskeoliepiller og min daglige Berocca med appelsinsmag. Berocca indeholder et kompleks af Vitamin B2, B3, B5, B12, Vitamin C, zink og magnesium, som tilsammen modvirker træthed (jeg spiser dem primært for deres effekt på min hud).
  • Og så ellers bland selv slik fra Laberlarven.dk 🍬🍭
  • Sørg for at have smertestillende piller nok. Jeg spiste 2 flu-piller fra Boots den ene dag, hvor det var værst – de er verdensklasse!

Et positivt mindset 🦠

Vinterferie! Knægten glædede sig til at game, sove og gentage. Jeg var bare glad for, at det var weekend. Jeg var træt ovenpå en hård uge, og jeg var øm efter 4x træning i ugens løb, senest lørdag eftermiddag. Jeg er for alvor kommet i gang, min krop reagerer så fint på at blive udfordret med tunge vægte.

Søndag var knægten i bio med en god ven, og på hjemvejen var vi lige et sving forbi testcenteret for at få en rutinetest. Vi blev testet alle tre, og vi grinede af, at Corona jo ikke bider på os. Jinx, knægtens test var positiv. Min mand og jeg var negative. Ind og bestille tid til PCR – vi fik lynbørge en tid allerede et par timer senere!

Mandag morgen var der svar: Knægten er utvivlsomt positiv. Syg er han ikke. Lidt snottet, men ellers ikke nogen symptomer. Både min kvik- og PCR test søndag var negativ, men jeg havde en smule kriller i halsen, og jeg var begyndt at hoste lidt igen efter en lille uges pause. Hoste er jo Coronasymptomer, så jeg tænkte, at det ville være rettidig omhu at arbejde hjemme i arbejds-hygge-iso sammen med knægten. Mandag havde jeg en supergo’ hjemmearbejdsdag, jeg følte mig ikke syg. Sidst på dagen havde jeg tid til en PCR test igen.

Tirsdag morgen tog jeg en hjemmetest – først en runde med vatpinden i halsen og derefter i næsen. Bum, den var positiv efter bare 6-7 minutter. Jeg var ikke synderlig overrasket, for jeg hoster og har en let irriteret hals, men det er langt fra så slemt som fx halsbetændelse.

Spændende hvordan det udvikler sig. Og ja, min PCR test mandag aften viste sig også at være positiv, så nu går vi officielt i iso 😀

Vi startede med at fouragere på Laberlarven og på Motatos – for smagssansen er bestemt ikke røget endnu 😀

Sikke et cirkus!!

Januar jammer 😭

Min krop er åbenbart ved at stå af. Det der januar… det er ikke lige mig. Kulde, virus, træthed, mørke .. min krop og jeg tager os lige lur – vi ses i maj 😅

Jeg fik afleveret min afsluttende caseopgave på Ledelse i Praksis i mandags, og det var så stor en lettelse. Det var vildt spændende at dykke ned i pensum, men selvom det er fedt at nørde, så er det også fedt bare at uploade opgaven og få det ud af håret. Nu venter eksamen på mandag, så det skal jeg lige forberede i weekenden.

Og så har jeg researchet lidt på forskellige muligheder for fejring af min 50 års fødselsdag:

  • Oprindelig drømte jeg om at vågne op på min fødselsdag og så var det sommer. Om det så var Gran C eller et andet sted, hvor solen skinner .. men siden marts 2020 har det ikke rigtig været en mulighed.
  • Berlin er normalt altid en god ide, men Coronarestriktionerne er strammet siden nytår, og det magter jeg ikke mere af lige nu.
  • Så vandt knægten billetter til Oslobåden, men det er noget med at gå rundt ombord med mundbind – og kan man overhovedet komme ind i Norge?
  • Stockholm er også en af mine favoritbyer, og der er i hvert fald ingen restriktioner, så det var en mulighed. Slut februar er bare ikke den fedeste årstid i Sthlm .. Mosebacketerrassen i februar .. nej, det skal være omkring midsommer.
  • Det bliver en hyggelig dag i Danmark – jeg skal bare lige identificere hvor og hvordan 😀 .. kast gerne gode ideer ind her!

Oh so angry chicken – Berlin

Vi skulle bare lige ha’ en lille snack nytårsdag. Vi er mange gange gået forbi Oh so angry chicken – og nu skulle det være! Det var 14C varmt, så vi kunne snildt sidde udenfor.

Vi bestilte en box med chicken bites, dressing, fritter og kimchi. Det var voldsomt lækkert. Knasende sprøde chicken bites, lækker saftig kylling i god kvalitet, gode fritter og fantastisk temperamentsfuld kimchi.

Så var vi klar til årets sidste aften 😅

Besøg den vrede kylling på Rosa Lux Strasse eller Oranienstrasse. Selve stedet er meget lille og har et fantastisk funky design. Priserne er lave, og der er smæk på smagen 🥬🌶

Oh so Angry Chickens hjemmeside.

The Alley Berlin

Vi gik flere gange forbi en enorm kø til et lille undseeligt sted i Neue Schönhauser Strasse, omtrent 50 meter fra vores lejlighed. Vi spottede en masse mennesker med forskellige former for boba tea, der så meget lækre ud. Og det er lige os, så efter en god gåtur rundt i byen i det milde vejr 1. Januar tog vi plads bagest i køen ved The Alley.

Vi bestilte hver vores Brown Sugar Deerioca Creme Brulee og en Snow Strawberry Lulu til knægten. Jøsses .. det er good stuff. Superlækkert:

Dejligt cremet med en smag af karamelliseret brunt sukker, vanilje, creme brulee og de lækre bouncy tapiokaperler, som jeg foretrækker frem for boblerne i bubble tea. Tapioka perler er massive, mens boblerne indeholder saft. Blandt tapiokaperlerne var der også små cremede bidder af creme brulee.

Jeg foretrækker den afkølet uden is, men det er en smagssag om man vil have den med is i. Jeg tænker, at kulden stjæler lidt af smagen.

Hvad synes andre ..

Decemberlisten

I December har vi fokus på julehygge, og listen er lang. I December har min mand også fødselsdag, og denne gang er landet ikke lukket ned (endnu?), så vi kan i år hylde ham, som han fortjener. Håber jeg. Man ved jo aldrig med Corona i håret.. I december er planen, at vi skal ..

  • Fejre og hylde min mand med dejlige julegaver, gæster og hygge
  • Sætte full speed på julebagningen; vi er faktisk lidt på forkant med pebernødder og brunkager – men vi mangler at bage Snefnug, pebernødder og brænde mandler ..
  • Lave en plan over julen og ikke mindst se at få pyntet op til jul (der hænger vi igen i år i bremsen), få skaffet et træ, få det pyntet og smidt ud 25/12.
  • Få forfattet nogle knaldgode ønskesedler på Ønskeskyen – det er så brandsmart, at man kan reservere gaver på hinandens lister, så man undgår dobbeltgængere under træet. Fed app – som også kan tilgås på computeren som website. Love it!
  • Spise julemüsli
  • Styr på julegaverne – sørge for at få det hele bestilt online i år. Hey Amazon, vi er på vej 😀
  • Forberede eksamen på ledelseskursus i januar – jeg skal aflevere problemformulering inden jul. Det forekom som en supergod ide at læse Ledelse i Praksis, men jeg burde have tjekket timingen… Skolegang, lektier og eksamen rimer ikke på jul.
  • Navigere i smitteudbruddet i knægtens klasse, som startede i slutningen af november på deres lejrskole. Det gælder om at holde hovedet koldt, læse op på regler for nære kontakter og så følge dem. Vi bakker op omkring en så normal skolegang som muligt, selvom smitten breder sig i klassen. Det handler om IKKE at gå i panik og (prøve hårdt på at) være det her center af ro, som gør, at knægten tør gå i skole og tør stole på, at han er beskyttet af sin vaccine.
  • Prøve at bevare optimismen i endnu en coronaramt jul. Det er ikke den store overraskelse, at Corona breder sig i skolen. Det var jo det, der blev varslet i sommer, men som jeg ikke rigtig tog notits af. Vi sørgede for, at knægten blev vaccineret, så snart han blev 12 år og 1 uge, så vi fik handlet i tide. Ellers har jeg fuld-ignoreret alle dystermulerne, og nu er det her så.
  • Både mand og barn skal gå lucia. Det niver i morhjertet, for det er formentlig sidste gang, at knægten går lucia (medmindre han følger i sin fars fodspor og via sit job på et tidspunkt får mulighed for at glæde ældre mennesker med et smukt luciaoptog).
  • …..

Jeg fik aldrig ramt ‘udgiv’ knappen på dette indlæg, før vi var halvvejs gennem december. Julen er nærmest trængt i baggrunden af en ny coronavariant, der hedder omikron. Dystermulerne står i kø med alle deres smittetal, restriktioner, trusler om restriktioner, prognoser og pis.

Jeg orker ikke mere corona; jeg er mør, ømskindet og irritabel. Præcis som resten af verden. Det er svært at bevare optimismen. Især smitte blandt børn er noget, der udløser frygt, og frygt gør uforudsigelige ting ved folk. Vores reaktionsmønstre er ikke som normalt, og selv blandt mennesker, man ellers deler fælles formål med, skilles vandene. Det er svært at navigere i, og det føles som verden er gået fra forstanden.

Jeg var så heldig at få 3. stik i lørdags, så den sag er i orden. Knægten er i hjemmeskole, og bortset fra et mindre uheld med en smeltet plasticpose på en tændt kogeplade, så er det gået godt den første dag. Jeg glæder mig til jul, men jeg er også nervøs for om det kommer til at gå efter planen. Og hvordan mon det bliver med nytår i Berlin?

Julemüsli med småkagestjerner, kanel, æble og hvid chokoladestjerner .. dumt, kun at købe 50 gram ..

Nedluk igen. Fjerde bølge.

Nedluk igen. Fjerde bølge. Præcis som alle andre er jeg tyndslidt. Selvom vi måske ikke alle bliver syge af corona, så er vi nu møre og sprøde – og måske er det i virkeligheden det, vi burde tale om: Hvor meget det sygdomsfokus fucker med vores hjerner. Måske er det den egentlige trussel mod vores helbred.

I tidligere bølger ramte Corona ikke vores børn. Denne gang er det børnene, der bliver smittet og driver smitten. Jeg siger altid; jeg kan klare alt – bare det ikke rammer mit barn. Det rammer ham hårdt denne gang, og jeg kan næsten ikke være i det. Jeg kan mærke, at andre forældre har det på samme måde.

Men selvom vi har det på samme måde, så er der denne gang intet fælleskab. Fordi mit barn kan smitte dit og dit barn kan smitte mit .. vi er alle ramt af frygt og reagerer forskelligt i vores måde at beskytte os og vores børn. Og det driver kiler midt ned i venskaber, i familier og ikke mindst i det forældresammenhold, som normalt findes i klasserne i skolerne.

Mennesker, man gik ud fra, at man delte normer og værdier med, stikker pludselig fuldstændig af. Og de føler sikkert, at jeg stikker af. Det går begge veje.

Hver dag kigger jeg mit barn i øjnene og vurderer hvert eneste host, snøft og varm pande. Sygdom is all around us. Sygdom er alt vi taler om. Hver eneste dag tager vi stilling til, om vi er symptomfrie. Flere gange hver uge må ungerne lægge krop til tests og spørgsmål.

Vores fokus er på vores barns trivsel, og vi mener, at en så normal skolegang og hverdag som muligt er vigtigt for hans trivsel. Det er første prio.

På trods af smitteudbrud i hans klasse, prøvede vi at bakke op omkring normale skoledage. Med langt flere næsten daglige tests, men op og afsted i skole hver morgen. Han er vaccineret, og vi er ikke utrygge ved at følge myndighedernes anbefaling om, at nære kontakter fortsat må gå i skole, men skal testes på 4. og 6. dagen. Vi kan jo ikke holde ham hjemme indtil april, når vejret bliver bedre, og smitten falder igen. Indtil da er det bare test, test, test igen og igen. Han klarede sig 7-9-13 usmittet gennem smitteudbruddet i klassen, som har varet 3 uger.

Knægten kom glad hjem fra lejrskole med en taske fuld af gode oplevelser. Et par af hans klassekammerater fik desværre corona med hjem. Det bredte sig som ringe vandet, og frygten bredte sig. Klassen var ramt af et smitteudbrud. De blev isoleret, og det var okay i starten. Der poppede konstant nye smittetilfælde op. Frygten bredte sig, og der blev diskuteret ihærdigt på aula omkring hvorvidt myndighederne og skolen gør nok. Børn blev holdt hjemme fra skole, og undervisningen gik nærmest i stå for både de få, der var i skole og dem, der var hjemme. Siden midten af November har vores drengs skolegang været meget påvirket; de har været 3-8 børn i skole i hele perioden, og nu skal de så i hjemmeskole 🥺

Vores søn har accepteret det og tager det i strakt arm, selvom der har været mange vikartimer.. Undervejs var vi nødt til at forklare/forsvare på Aula, at vi valgte at følge myndighedernes anbefalinger og ikke lave særregler.

Vi prøver at få en hverdag til at hænge sammen. Bevare optimismen og den bid af normalitet, der trods alt fortsat er. 7 børn i klassen testede positive på 3 uger. Vi blev testet hver/hveranden dag. Holdt pause med fritidsaktiviteter og krydsede fingre for, at knægten gik fri. Det gjorde han. Men jeg har det lidt som om vi har løbet en marathon.

Ugur Sahin skrev i dag et citat af Gandhi “The enemy is fear. We think it is hate, but it is really fear.”

Jeg er enig. Jeg har valgt ikke at være bange. Og det er egentlig løgn, for jeg er sgu da også bange. Ikke så meget for corona, men for det summen af det hele gør ved os. Som jeg ser det, er vi nødt til at stå sammen, stole på hinanden og på myndighederne. Følge de regler og anvisninger, vi får. Stå sammen og forstå, at årsagen til, at folks handlinger nogle gange stikker helt af – er frygt. Frygt er et af de stærkeste instinkter, vi har.

Jeg vil ikke lade min frygt styre mig/os. Jeg synes, at det er noget mærkelig noget at lære sit barn, at hvis der er noget, han er bange for, så skal han bare lade være med det. Lade være med at gå i skole fx. Derfor går han i skole, og når han er bekymret for at blive smittet, så snakker vi om det. Han ved godt, at han er så godt beskyttet som muligt med vaccine, god hygiejne og udluftning. Skulle han teste positiv en dag, så tager vi den derfra. Han ved godt, at han ikke nødvendigvis bliver syg. Det vigtigste er, at man isolerer sig og ikke smitter andre.

https://www.linkedin.com/posts/ugur-sahin-65905917_biontech-pfizer-omicron-activity-6875135903816265729-HAwJ

1. Søndag i advent

Før vi fik set os om var det jul, og så var det 1. Søndag i advent. Og vi befinder os lige i udkanten af et smitteudbrud. Verden er igen gået af lave, og jeg trives ikke med det!

Men det er allerede 1. Søndag i advent!! Det fejrede vi. Vi har fået bagt pebernødder, fint dekorerede brunkager, florlette snefnug og en plade flade vaniljekranse.

Vi har nu 1000 lys på altanen – i år med kulørte lamper. Jeg havde egentlig troet, at det ville være for meget, men det er vildt festligt med kulørte pærer i mørket!

Der er fest og go’ musik – og kulørte lamper!

Nu mangler vi bare at bage lidt flere pebernødder, brændte mandler og så alt det løse, så kører det!

Så.. vi tændte altså vores adventskrans og spiste æbleskiver med vores aftente i søndags. Og knægten fik en mangabog i adventsgave. Den blev han så begejstret for! Lige der med verden lukket ud og med tæt mørke, så føltes det hyggeligt og rart. F##k Corona!

Så går vi til enkebal
Hjemme i vor dansehal
Der er fest og go’ musik
Og kulørte lamper!

Hawaii Beach bar på Ishøj Strand – Ka’nalu

Vi skulle til Ishøj denne søndag morgen for at få knægten vaccineret, og så var det jo oplagt at spise brunch et lokalt sted. Men hvor?

Helt ude ved Ishøj strand, lidt længere ude end Arken, ligger der en Hawaii Beach bar ved navn Ka’nalu. Ejeren beskriver Ka’nalu som en paddleboard & beach café. Caféen ligger helt ude i klitterne ved Ishøj strand i nogle lidt 80’er agtige hytter.

De har et righoldigt udvalg af kaffe, te, kage, brunch, toasted sandwich, superfood bowls, is, snacks m.m. Og så sælger de regnslag både til mennesker og hunde, samt andre spændende ting som Vild Nord kollagenpulver, Five Minute Journal fra Mindly og ikke mindst Danmarks lækreste romkugler. Dertil kommer deres kagemontre, som er fyldt med de lækreste hjemmelavede kager.

Vi valgte hver en Morningshine Plate til 139,- Platten bestod af en lækker hjemmebagt og helt nybagt grovbolle, en skive ristet rugbrød, en smørbagt croissant, smør, rabarber kompot, et par skiver mild ost, brie, chili hummus, skyr med hjemmelavet sprødristet granola & rabarber kompot, 1/2 avocado, et blødkogt æg og 1/2 grape m/myntesukker.

Det var helt fantastisk. Kaffen (flat white) var superlækker, og vores lemonade m/lemongrass, ingefær og hyldeblomst var perlende kold, dejlig syrlig og frisk.

Og bagefter gik vi de 50 meter ned til strandkanten og kiggede ud over bugten.

Tilbage til hverdagen

Altså, jeg tænker, at det her er noget, jeg fortrænger hvert år. Hvor HÅRDT det er at vende tilbage til hverdagen. Mit kaffeindtag er på 3 dage steget med 800%, min nattesøvn er ikke-eksisterende, mit stressniveau er tårnhøjt, og selvom neglene er lakerede, så er det med det alleryderste af neglene, at jeg har klaret mig igennem de første uger. Glemt er alle forsætterne om at starte i fin stil med ro og zen over hele linien.

OK. Det er også ambitiøst:

  • Skolestart: 5. klasse kombineret med præteenager med omvendt døgnrytme
  • Vægtreduktion og træningsstart oveni
  • Vigtige præsentationer på job
  • Insisterende imposterfølelse og stress over stadig at føle mig ny i job
  • Følelsen af at jeg ikke nød ferien nok. I nat ærgrede jeg mig over, at jeg ikke nød vores pitstops på rastepladserne ned gennem Europa nok!
  • Og ikke et ord om Corona .. still here, still not welcome!
Minder fra Grasse ❤

Berlin – Israel t/r

Berlin: Her til aften var vi en tur i Israel – og hvilken tur! Vi besøgte restauranten Night Kitchen, der ligger i det jødiske kvarter i Mitte i en baggård kaldet Heckmann-Höfe, på Oranienburgerstrasse.

“Vi er ikke en normal restaurant. Her vælger man en masse forskellige retter. De kommer så ind på samme tid, og så deler hele bordet herlighederne”.

– Night Kitchen

Dette oplyste vores søde og kompetente tjener os om, da vi havde sat os til bords og havde registreret os på Corona-listen i Luca-app’en, som man skal her i landet under Corona. Som sagt – så gjort. Vores tænder løb i vand allerede mens vi læste menuen. This is good.

Vi startede med det smukke helt friskbagte Challahbrød. Det er et traditionelt jødisk brød bestående af æg, vand, gær, hvedemel, salt og honning. Brødet drysses med sesam og flettes.

Challah brød med tahin, za’atar pesto og z’hug

Til brødet fik vi tahin, Za’atar pesto og Z’hug. Perfekt blanding til det lækre søde bløde brød. Za’atar urten er en krydderurt, der minder om oregano, men som er mere kompleks og krydret i sin smag. Perfekt til en pesto. En Za’atar pesto er en lækker krydret pesto som fx kan bestå af blancherede mandler, hvidløg, za’atar blade (eller krydderiblanding), sumak, citron og olivenolie.

Z’hug er en stærkt krydret sauce, som skal doseres sparsomt for sarte sjæle. Den får nemlig sin gennemslagskraft fra bl.a. jalapenos og hvidløg.

Tomatcarpaccio med labneh, frisk oregano og olivenpulver

Tomatcarpaccio’en var tyndt skårne marinerede solmodne tomatskiver med toppe af cremet labneh (friskost), olivenolie og oreganoblade på. Der var croutoner på, og det sorte fnuller er olivenpulver, altså tørrede sorte oliven. Forestil dig, at du fjerner vandet fra oliven og tørrer dem nænsomt – smagen bliver utrolig intens i pulveret.

Sprød blomkålssambal: Sprøde blomkål, urter, rødløg, radiser, linser og sort linsepuré

Denne ret forventede jeg mig ikke ret meget af. Blomkål er ikke lige mig. Jeg har et blomkålstraume fra 80erne, hvor blomkål først var spiseligt efter 25 minutter i kogende letsaltet vand. Men jeg er vokset op på den forkerte breddegrad, for denne her sprøde blomkål er lige mig. Sprøde krydrede blomkål, spinat, lækker dressing på en bund af en krydret sort linsepuré. You got me.

Aubergine tabouleh med bulgur, tahin, granatæble, sellerivinaigrette og frø- og nøddemix.

Jeg har elsket tabouleh siden jeg fik det første gang som barn hos min veninde med libanesiske rødder. Jeg har lavet det en milliard gange til veninder, til frokost og så videre. Min absolutte goto-favoritsalat. Og den kan varieres i det uendelige. Vi fik en grøn tabouleh med persille, mynte og agurk og nødder/kerner i en syrlig dressing. Lige under tabouleh’en gemte der sig baba ghannouge – krydret bagte auberginemash. Den sorte splash er den lækreste tahin-dressing.

Dessert: Malabi mælkbudding med vanije, pæresirup, rosenvand, pistacienødder, revet kokos og basilikumfrø

Til dessert valgte vi Malabi, som er israelsk mælkebudding. Her er den rørt med vanilje, tilsat pæresirup, rosenvand, pistacienødder, revet kokos og basilikumfrø. Det gav en fantastisk silkeblød dessert, hvor de forskellige smagsnoter tydeligt kunne identificeres.

Hjemmelavet limonade med tranebær og solbær

Jeg glemte vist at nævne, at vi til maden fik husets limonade med tranebær og solbær. Vi sad udenfor i baggården og kiggede på livet. Det var en hed sommeraften, og det luftede let. Solen forsvandt bag synagogen, og vi var glade og mætte, da vi satte kursen hjemad. Det var første gang, vi spiste på Night Kitchen, men absolut ikke den sidste.

Et godt tip er at gå forbi tidligere på dagen eller dagen før for at bestille bord. Der er rift om bordene. Især under Corona, fordi der pt ikke er krav om test eller Coronapas udendørs. Tjek altid op på de gældende reglerberlin.de

Se mere om Night Kitchen her og på Instagram. Night Kitchen finder du i baggården Heckmann Höfe på Oranienburger Strasse, nær synagogen. Du finder også Night Kitchen i Tel Aviv.

Tivolitur

Vi havde taget fri på knægtens 12 års fødselsdag. Knægten havde selv lagt planen: Far skal lave brunch, vi skal i Tivoli og have burgers på Sally’s Diner.

Så vi tog i Tivoli. Midt i højsæsonen, midt i sommerferien – men en fødselsdag kan man jo ikke sådan flytte! Der var den længste kø, jeg nogensinde har set, ved hovedindgangen. Uanset om man skulle købe billet eller havde årskort, skulle man stå i samme kø. Vi gik rundt om hjørnet og tog den anden indgang – her var der bedre styr på det, vi stod i kø i 1/2 times tid, og det gik relativt hurtigt med at vise Coronapas og scanne årskortet.

Knægten har wild card, så vi startede med at stå i kø for at trække hans turpas i en af de meget få automater. Vi købte også nogle billetter, for det kan ikke betale sig med to turpas til os voksne (490kr), fordi de lukker for mange ind, hvilket kraftigt begrænser antallet af ture, man kan nå på de travle dage i højsæsonen. Geheimtipp: Man behøver ikke at købe billetter, for man kan betale med Dankort i forlystelserne 😅

I løbet af eftermiddagen nåede vi at prøve Den Flyvende Kuffert, Galejen og Minen, som alle koster 60 kr pr person, dvs. billetter for i alt kr. 360. En besparelse på kr. 130 i fht. 2 almindelige turpas. Vi kunne måske have presset en eller to forlystelser mere ind, men SÅ sjovt er det heller ikke at stå i kø en hel eftermiddag.

Vi gik en runde for at se på haven og på mylderet af mennesker. Der var sindssygt mange mennesker, men det er jo også højsæson.

Efter 1 1/2 år med afstand er det befriende at se, hvor hurtigt alt det med afstand er fuldstændig glemt. Jeg har hele tiden rystet på hovedet af dem, der sagde, at vores adfærd aldrig vil blive den samme igen efter Corona. Ta’ i Tivoli og se – vi mennesker er flokdyr, og der skal mere til for at ændre vores adfærd.

Hvordan var jeres Tivolitur?

Jeg synes faktisk ikke, at det var så sjovt at være i Tivoli denne gang. Jeg synes, at haven mister sin magi, når der er for mange mennesker på alt for lidt plads. Det, der skulle være sjovt, drukner i køer og puffen og masen. Samtidig er det hundedyrt! En af fordelene ved årskortet er forsvundet, nemlig at man undgår betalingskøen.

Når man køber drikkevarer, får man et glas med 5 kroners pant på. På papiret en god idé, men i praksis not so much. Vi gik rundt i haven med vores glas i lang tid, før vi fandt en automat, der fungerede. Flertallet af automaterne var enten fyldte eller fungerede ikke. Desuden var automaterne møgbeskidte, klistrede og ulækre. Superklam løsning, og mange smider da også glassene i skraldespanden.

Det er Tivolis velsignelse og forbandelse på samme tid, at det ligger midt i byen og ikke kan udvide. Helt forståeligt har de fyldt alt for mange forlystelser ind på alt for lidt plads for at maksimere indtjeningen. Der kommer ikke færre mennesker i Tivoli i fremtiden, og det virker lidt som Tivoli er ved at blive kvalt i sin egen succes.

Det må give anledning til panderynker på Tivolis hovedkontor. Hvis de prøver deres eget produkt i højsæsonen, vil de opleve, at det nogle gange er et skidt produkt, man får.

Oplevelsen svarer ikke til billederne på hjemmesiden, hvor der stort set ikke er mennesker på nogle af billederne. Selv på deres Instagram er der langt mellem gæsterne, og de få, der er, ser glade ud. Det er præcis den oplevelse, man drømmer om, men virkeligheden er blot ganske anderledes.

Coronatips til bilferien 2021

For at være helt ærlig så havde jeg svært ved at glæde mig til sommerferien i år. Faktisk troede jeg ikke helt på, at vi kom afsted. Med alle de restriktioner, særregler og begrænsninger, der ændrede sig konstant i de forskellige lande op til vores afrejse 28. Juni.

Vi havde besluttet os til at holde fast i vores plan og køre i fuld fart mod muren. Ikke noget med at gå i panik og revidere planer. Vi forventede en masse bøvl, lange køer og rigid kontrol af Coronatests og -pas ved alle grænser, hoteller og restauranter. Virkeligheden viste sig at blive helt anderledes.

Ro på!

Efter 3 uger ved rivieraen, ved Gardasøen og til slut i Berlin, så ved jeg nu ét og andet. Og her er mit råd: Ro på. Reglerne er værre på papiret end i virkeligheden.

Inden afrejse

  • Hold dig opdateret via EUs reopen website (der er også en app, men websitet er bedre)
  • Vi udfyldte og indsendte Person Locator Form’en, som Italien kræver. Print og ta’ den med.
  • Vi udfyldte og indsendte franske tro og love erklæring. Vi udfyldte begge forms og havde dem med, men vi viste dem ikke nogen stedet.
  • Download Luca-app’en til brug i Tyskland på caféer, restauranter, hoteller, museer etc. I app’en kan du desuden finde gratis teststeder.
  • Du behøver ikke købe FFP2 mundbind hjemmefra. De fås overalt i Tyskland og er meget billigere.
  • Det er også en god idé at downloade de forskellige Smittestop-apps fx Tysklands Corona Warn App, Italiens Immuni og Frankrigs TousAntiCovid, som du så aktiverer, når du er i det pågældende land. De virker som vores Smittestop app og advarer dig, hvis du har været nær en smittet. Husk at skifte over til vores egen Smittestop, når du kommer hjem.
  • Tilmeld dig Danskerlisten i det land, du befinder dig i, så får du push-meddelelser, når der kommer ændringer i rejsevejledningen.

Hvordan fungerer det med tests?

Der kræves ofte negativ test eller gyldigt Coronapas, når man krydser en grænse. Det er en regel, så det skal man selvfølgelig overholde. Det er lidt som at ha’ kørekortet med, selvom man ikke viser det til nogen.

Min mand er vaccineret, og jeg var delvis vaccineret de første 14 dage af vores ferie, og fuldt vaccineret den sidste uge. Vores søn er 11 år og ikke vaccineret.

Når det så er sagt, så kan det være umuligt at blive testet fx i visse dele af Sydfrankrig. Vi kørte rundt til flere apoteker dagen før vores afrejse til Italien, og det kunne ikke lade sig gøre. Turistinformationen trak på skuldrene – efter de havde ringet forgæves rundt til en lang række apoteker for os – og sagde undskyldende “typical French”.

Vi købte selvtests undervejs, og på den måde kan man altid tjekke op på sin status, når man ikke kan blive testet formelt. Det vigtigste er ikke at kunne fremvise et negativt testresultat men at begrænse smitten. Myndighederne kan altid henvise til et teststed, når/hvis de kræver et testresultat.

På hele vores tur på 3 uger viste vi ikke test nogen steder – hverken i Frankrig, Italien, Østrig eller Tyskland. Vi viste Coronapas 2 gange i Berlin, og det kunne vi have undgået ved at have valgt et bord udendørs. Vi blev aldrig afkrævet test på vores søn på 11 år.

FFP2 mundbind?

I Tyskland er det på papiret kun FFP2 masker, som må anvendes. Ikke de lyseblå, vi kender hjemmefra. Virkeligheden er dog en anden. I Berlin er de lyseblå mundbind langt mere udbredt, selv blandt personalet i tog/bus og politiet. Vi brugte derfor de lyseblå mundbind på vores ferie. De er langt mere behagelige i 32C varme end FFP2.

Konklusion efter 3 uger i Europa

Efter 3 uger i Europa er vi ved at være hjemme igen. Meget af det, vi frygtede omkring rigide regler og besvær, blev slet ikke til virkelighed. Jeg håber, at min beretning vil være med til at give dig ro i maven, hvis du overvejer en tur sydpå.

Når vi en dag vender tilbage til et liv med mindre Corona og færre regler, så tror jeg, at vi vil sætte pris på de åbne grænser og den lette og ukomplicerede adgang til andre EU lande, som EU står for.

Det glæder jeg mig i hvert fald til – for bekymringerne omkring restriktioner, regler, formularer, tests, gyldighed, coronapas og det løse gjorde, at jeg ikke rigtig kunne glæde mig til denne ferie. Og forventningens glæde er – om ikke den største – så i hvert fald halvdelen af en god sommerferie for mig.

Zoo Berlin

I dag var vi i Zoo Berlin. Det var meget lummert, og solen skinnede fra en diset himmel. Temperaturen lå på 29-30C. Måske ikke det optimale vejr at spadsere rundt i Zoo, men for vores knap så lille dyrenørd på snart 12 år er det et af feriens højdepunkter. Et andet plejer at være Gardaland, men det droppede vi igen i år pga. CoVid19.

Vi købte billetter online til fredag kl 12-16. Man skal ikke gå med mundbind i Zoo, da det er en udendørsforanstaltning. Ellers var jeg omkommet i dén hede.

Vi startede hos Pandaerne – de to pandaunger var meget livlige og helt vildt nuttede.

3 x Panda
Ulven kiggede forbi
Isbjørn svømmede i sit bassin

Vi kom meget tæt på dyrene denne gang. De var meget nysgerrige og aktive, så det var spændende.

Vi så endda kasuaren – den farlige fugl fra Sebastian Kleins bog om farlige dyr. Det var et kæmpehit hos vores dyrenørd, og vi stod længe og kiggede på den store løjerlige dinosauragtige fugl med de blå fjer og knold på hovedet.

Til sidst var vi voksne færdige, men dyrenørden insisterede på, at vi SKULLE se gorillaungen på 5 måneder. Det var godt, at han insisterede, for det var den mest bedårende lille skabning, der hang på sin mor og kiggede frækt ud på verden med sine sorte øjne.

Efter små 20.000 skridt i små 30 graders varme var vi møre og tog bussen hjem til hotellet. Vi holdt en kunstpause og lå med stængerne oppe, indtil vi var nødt til at sætte poterne på asfalten igen for at komme ud at spise.

Vi havde booket bord til klokken 20 på Madami blot 750 meter væk. Da vi kom ud af hotellet var det meget kraftigt regnvejr, og vi løb langs bygninger, under parasoller via arkaden i Kaufland over til Rosa Luxemburg Strasse.

Vi fik bord indendørs og skulle vise Coronapas (kun os voksne). Vi bestilte menu #2. Den har vi fået før, og den er fantastisk! Denne gang var det bedre end nogensinde.

Madami menu #2

Ikke alt var som det plejer. Der plejer at være run på. Det var fredag, og restauranten var næsten tom. Deres anden restaurant lige om hjørnet er fortsat lukket pga CoVid19. Udenfor var der ingen ledige pladser, for der kræves ikke Coronapas udendørs. Normalt er der rift om bordene inde og ude.