I aften 20:15 er det 25 år siden, jeg mistede min mor. 25. Femogtyve. Det føles uvirkeligt, at der er gået så lang tid. Min mor står tydeligt for mig, jeg husker hendes stemme og hendes duft. Rive Gauche. Hun var mit forbillede på godt og ondt, min støtte og min base – og selvom hun ikke længere er her, lever hun videre i alt, hvad jeg gør.

Jeg tænker ikke på hende hver dag længere. Livet går jo videre, og tiden læger alle sår, siger man. Men jeg savner at have min mor og ikke mindst en mormor til Nicholas. Det niver i hjertet at tænke på alle de øjeblikke, hvor hun skulle have været der; Nicholas’ fødsel og opvækst, vores bryllup, alt det de sidste 25 år har budt på af stjernestunder .. hendes plads var tom hver gang.

Så husk at værdsætte dem, du har kær, og ta’ dig tid til at fortælle dem, hvor meget de betyder. Nu.

Lytter til Nessun Dorma i dag .. ingen må sove ❤️‍🩹