Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal skrive det her opslag. Min far er død. Jeg mangler ord. Eller rettere ordene vælter ind over mig.

Jeg er knust, for jeg ved præcis, hvor lang tid ‘aldrig’ er. Jeg skal aldrig se dig igen, far. Der er jo titusind ting, vi skulle have talt om og diskuteret. Ting, jeg gerne ville have hørt mere om. Ting, jeg gerne ville have afklaret.
Men den mulighed er slukket nu. Det er forbi. Dit lange liv. 84 år.

Min far sov stille ind i morges efter 3 måneders sygdom. Det var ikke et sekund for tidligt, for det var hårdt for ham til sidst, og døden kom som en ven tidligt i morges.

Det ændrer ikke på det tab og den sorg, jeg føler nu. Vores søn har mistet sin morfar og min mand sin svigerfar. Morfar, farfar, svigerfar og far.

Far ..
Du var fantastisk, far – fantastisk positiv, selv her til sidst. Det vil jeg tage med mig. Din evne til at se det bedste i enhver situation – selv at få en ny hofte var en fantastisk oplevelse; et perfekt emne til et positivt julebrev. Det, syntes vi, måske var lidt overdrevet – hvortil du svarede “Det er sådan, jeg har det!”

Og du var irriterende. Irriterende klog, irriterende god til at stave og irriterende god til Matador. Gamle gnier, kaldte vi dig, når vi spillede Matador, hvor vi kunne få lov at låne hos banken (dig) til høje renter, når vi landede på dine hoteller. Irriterende stædig også nogle gange. Det var dér, jeg fik det fra!

Og din datter? “Der er INTET galt med min datter”, sagde du engang til min mand. Godt nok med et smil på læben, men alligevel … Sikke et skudsmål! Sikke en kærlighed. Tak for tiltroen, opbakningen og kærligheden.

Altid positiv og med et lyst sind. Så når gråden nu presser sig på, og jeg for en stund har mistet fodfæstet, så tænker jeg på dig og alt det, du gav.

Jeg glædes over, at du var her, her hos mig. Du hjalp mig videre, da vi mistede for mor for 25 år siden. Nu er du hos hende, så hun kan holde dig i ørerne.

Og vi er her, nu, uden dig, og det er så svært ..

Hvil i fred, far – jeg elsker dig. Tak for alt, du kom med og alt, du gav.

»Døden er den stærkeste magt i livet. Men størst af alt er kærligheden.«