Hej, jeg hedder Gitte!
Jeg er en af forstadsfruerne .. en af dem, man aldrig ville lave en tv-serie med. Jeg bor sammen med mand og barn i en forstadslejlighed 🏙️
We are travellers 🌍
Vi elsker at rejse og opleve verden. Vi elsker også hverdagen med al den leverpostej, madpakker og travlhed. Men rejserne .. det slår alligevel alt 🗺️
I 2009 blev jeg mor både til en dreng … og til en blog
Efter et langt og spændende singleliv i byen, mødte jeg min mand på dating.dk – og i løbet af få år blev vi gift og forældre og forstadsboere.
At blive forældre til en lille dreng i 2009 var (mildt sagt!) som at blive kastet ind i et nyt liv, og det var i den forbindelse, at jeg for alvor begyndte at blogge. Vores forestillinger og drømme om at blive forældre nåede slet ikke virkeligheden til knæene 🥰
I min første tid som mor var bloggen min livline til et ‘normalt’ liv uden fra bleer og flasker. Det var befriende at kunne larme helt vildt et sted, hvor jeg ikke vækkede knægten! Nu er han stor, og han er på vej ud i sit liv med os som sine nærmest livsvidner.
Karrieremor(d)
Jeg har arbejdet i mange år med markedsføring af FMCG … fast moving consumer goods. Dagligvarer. Mærkevarer. Gode kendte brands, som de fleste kender og bruger hver eneste dag. Jeg ♡ at arbejde med markedsføring, mennesker, målgrupper og hvad dertil hører.
Min hverdag har bestået af meget lange arbejdsdage. Min familie kommer altid først; jeg vil ikke sidde på kontoret til klokken kvart i kvalme hver dag og arbejde efter sengetid hjemmefra. Jeg vil ikke gå på deltid, og jeg vil heller ikke være selvstændig, for det må være muligt at være glad lønslave-mor.
Min erfaring er, at det er meget svært at balancere. Jeg knækkede ikke koden, og jeg har derfor i flere år været på overarbejde for at prøve at finde kreative løsninger: Ta’ toget i stedet for bilen for at få 2 timers ekstra arbejde fra hånden hver dag, sige nej til aftaler, besvare mails på toilettet og i sofaen om aftenen, lade være med at træne, besvare mails i stedet for at læse bøger, skære ned på veninder, bestille måltidskasser … Det holder jo ikke.
I marts 2020 fik jeg et tilbud om at gå en helt anden vej ..
