Augustlisten

Bedre sent end aldrig .. august er i fuld gang. Jeg har været tilbage på kontoret i en evighed. August er snart godt brugt. For at være ærlig så er det blevet efterår, sommeren er allerede langt borte.

Jeg synes godt, at man de sidste uger har kunnet mærke, at efteråret står for døren og puster køligt gennem brevsprækken. Og nu er det så kommet ind ad døren og har blæst sandaler og sommerkjoler langt væk. “Sommervejret rammer et lav(tryks)punkt” siger meteorologerne i dag.

I august har vi masser af ting på tapetet:

  • Få styr på hverdagen igen. Efter et par uger med undtagelsestilstand, så er taskerne nu på plads i kælderen, tøjet er vasket rent, hytten er rengjort og klar til at blive gjort beskidt igen.
  • Vi prøver at forberede præteenageren på en hverdag med skole, men det er ikke noget, han umiddelbart har brug for. Mener han.

Læsestof

  • Jeg er halvvejs igennem ‘Hvis ikke vi taler om det’ – jeg er grebet af Leonora Christina Skous fortælling om hendes rejse fra ung til voksen. Også i min familie taler vi ikke om tingene. Jeg har prøvet, men når en samtale kræver to parter, er det svært. Når man mødes af et ‘jeg er uenig, og jeg vil ikke tale om det’, så står man der. Uforløst. Gulvtæppet i mit barndomshjem ligger i loftshøjde, så meget er der efterhånden fejet ind under det.
  • Bagefter vil jeg læse ‘Why the Germans do it better’. Der er en måned til det tyske valg, og det kommer til at have stor betydning for os i DK, hvem der vinder magten, så det er rette tid til lidt opkvalificering.

Sundhed

  • Få vores nattesøvn. Det gør så stor en forskel at have sovet nok. For mig er det simpelthen nødvendigt. Jeg bliver et bedre menneske af at sove. For alle.
  • Jeg har meldt mig ind i træningscentret igen, for jeg er nemlig færdigvaccineret. Jeg skal af med ferieflæsket. Med mit kendskab til fitnessbranchens marketing-årshjul, så får jeg et godt tilbud i min mailboks en af de første dage i august. Tjek, den kom som kaldet.
  • Jeg træner nu 3 gange om ugen. Tung styrketræning og forfra på løbeprogrammet. Jeg øger min vægt hver gang, så jeg er tilfreds. Fx Incline Dumbell Press har jeg øget fra 6 til 10 kg på 3 uger. Mit mål er at kunne løfte 18 kilo igen, men det tager år at nå dertil. If ever.
  • Jeg snupper en måned med delvis Nupo-kur. Jeg erstatter min frokost med Nupo, og forsager (næsten) alle snacks, undtagen mandler og edamamebønner. Det skulle gerne i løbet af et par uger reducere min appetit, hvorefter jeg ikke er grovsulten 2 timer efter et måltid længere.
  • Det tager 21-29 dage at bryde en vane, og Nupo er for mig den perfekte makker til at bryde feriens madvaner med.

Mad

  • Vi har spist på Avobaren. Gæt hvad vi fik. Ja – avocado! Vi skal tilbage dertil! SÅ godt! Jeg elsker nemlig avocado, selvom det er så meget mainstream.

Fun stuff

  • Vi skal se Ternet Ninja 2. Selvfølgelig skal vi det! Glæder mig til at komme i biografen igen 📽
  • Vi skal i Sommerland Sjælland sidst på måneden. Det bliver sjovt!
  • Kigge fremad – hvis ikke vi kommer til New York i oktober, så kommer vi til Berlin til nytår. Vi skal se at få bestilt ❤
Avobaren

Tilbage til hverdagen

Altså, jeg tænker, at det her er noget, jeg fortrænger hvert år. Hvor HÅRDT det er at vende tilbage til hverdagen. Mit kaffeindtag er på 3 dage steget med 800%, min nattesøvn er ikke-eksisterende, mit stressniveau er tårnhøjt, og selvom neglene er lakerede, så er det med det alleryderste af neglene, at jeg har klaret mig igennem de første uger. Glemt er alle forsætterne om at starte i fin stil med ro og zen over hele linien.

OK. Det er også ambitiøst:

  • Skolestart: 5. klasse kombineret med præteenager med omvendt døgnrytme
  • Vægtreduktion og træningsstart oveni
  • Vigtige præsentationer på job
  • Insisterende imposterfølelse og stress over stadig at føle mig ny i job
  • Følelsen af at jeg ikke nød ferien nok. I nat ærgrede jeg mig over, at jeg ikke nød vores pitstops på rastepladserne ned gennem Europa nok!
  • Og ikke et ord om Corona .. still here, still not welcome!
Minder fra Grasse ❤

Københavnertur // kaffe, manga & Smask

Efter vores skønne morgenmåltid og lækker kaffe på Avobaren kørte vi til Kbh og parkerede lige foran Den Kinesiske Købmand på Nørre Voldgade.

Vores søn elsker ramen, og det er det helt rigtige sted at købe den slags. Udvalget er STORT! Så vi købte forskellige typer ramen, bubble tea og et kit til at lave Laksa med 🍜

Vi gik ned ad Nørregade med kurs mod Faraos Cigarer. Og så opstod kaffetrangen igen – heldigvis/tilfældigvis lå Democratic Coffee lige foran os ☕️😅 udover 2 fænomenale flat white købte vi en croissant til knægten. Jeg fik kun en bid af den, men kunne sagtens have spist den hele. Den var perfekt, så sprød 🥐

Vi gik i Arnold Busck og kiggede lidt på rejsebøger. Jeg købte en om New York – så er vi lissom på vej, ik? 🗽

Vi gik i Faraos Cigarer og kiggede på mangabøger. Knægten fandt en Naruto, som han ‘mangler’. Det er et fascinerende univers, men det er lidt underligt, at det er større i Tyskland og Frankrig. I Tyskland har boghandlere miniafdelinger mangabøger og merchandise, men det er ikke tilfældet – endnu – i Danmark. Faraos Cigarer sidder på den del – sammen med Animerch og Fantask. Og boghandlerne misser måske en gylden mulighed for at fange ipad-generationen 🤷🏻‍♀️

Derefter gik vi på Smask. Min mand og søn himlede op om nogle fantastiske sandwiches, de har set på Facebook. Ejeren var der, og det er hans videoer, de åbenbart har set. Han bød os velkommen og præsenterede den sandwich, han stod og lavede. Det var en Nachos Fiesta, og den så god ud! Vi bestilte en mage til – med kylling, creme fraiche, tortilla chips, cheddar, guacamole og salsa.

Sandwichen var gigantisk. Hele Livgarden købte sandwiches der, mens vi var der. Livgarden er åbenbart bygget på Smask 💪🏽😅💂‍♀️

Mere end en håndfuld 😍

Og så kørte vi ellers retur til forstaden igen. Sommerferien er forbi for vores søn, hverdagen begynder igen – og det er sorgens dag, som min svigerfar siger: Det er slut med de lyse nætter ☀️

Københavnertur // på Avobar 🥑💚🌱

Jeg elsker avocado, så en af mine veninders billeder fra Avobaren fik mine tænder til at løbe i vand.

To klik, og så havde jeg bestilt bord til os søndag morgen. Sommerferiens sidste dag 😭

Det var altså tid til, at forstadsfruen med familie indledte en københavnertur – som altså gik til Frederiksberg 😅

Avobaren ligger nemlig på Falkoner Alle nær Frederiksberg Centret. Min gamle hood. Memory lane. Det er efterhånden mange år siden. Længe før denne avoperle åbnede 🥑

Hos Avobaren serverer de et spændende udvalg af vegetariske og veganske retter. Maden er lavet på friske råvarer, og der er fokus på den gode smag. På menuen er der både lækre morgenmadsbowls og en hønsesalat med trøffel, avo-madder, avo-fritter, smoothies, juices og desserter. Og damn good coffee ☕️

Stedet er meget Berlin i sit udtryk. Man får fornemmelsen af, at der står en person bag, som har en passion for avocadoer og god grøn mad af de bedste råvarer. Vi fik en personlig og meget venlig velkomst. Det er fedt, når man får tips om de forskellige retter og får at vide hvilke der er særlig gode.

Jeg forelskede mig i deres falafelbowl med tabouleh, sweet potato humus, avocado og syltet lilla spidskål. Deres falafler er hjemmelavede og drøngode, fik jeg at vide. Tjek, den ta’r jeg! Jeg elsker nemlig hjemmelavede sprøde falafler 😍

Falafel Bowl med tabouleh, sweet potato humus, avocado og syltet lilla spidskål

Og så ville jeg have en forestsmoothie (spinat, ananas, avocado, kiwi, banan, mynte og kokosmælk). Når du køber en forestsmoothie, støtter du organisationen @forestsmoothie . Pengene går til plantning af træer og bevaring af eksisterende områder i regnskoven 🌱

forestsmoothie 🌱

Det hele var vildt godt! Så lækker mad! Mine falafler var friske, varme, sprøde og godt krydrede. Smoothien var så god og rich. Vi fik også vafler med pistacie-avocado-is. Det gav en lækker fed is. Vaflerne er de klassiske søde sprøde danske, ikke de fluffy hollandske. Jeg holder af begge typer, men nok mest de danske vafler 🧇

Og så var vi ellers klar til at udforske Københavns mangabutikker med vores store passionerede mangamaniac 🇯🇵

Vafler med avo-pistacie-is og hindbærflødeskum 🥑

Se menu her. Wir müssen zurück, som man siger 🥑🌱 💚

Grønt gør mig glad i låget 💚

Tosset med Teva?

Kan du huske Teva-sandalerne? Dem, som dine folkeskolelærere og spejderledere pilede omkring i 80-90’erne. Gerne med en sok i.

Lidt ligesom med min mors røde sundhedssandaler fra Birkenstock, så var det sko, jeg havde forestillet mig blev hængende i fortiden. Men nej.

Måske elsker du dem allerede, måske hader du dem stadigvæk. Jeg har ikke skænket dem en tanke i årevis, indtil jeg så rigtig mange unge mennesker pile rundt i Berlins gader i de velkendte sandaler fra Teva.

Nu kommer de bare i friske farver og med mere eller mindre sål. Kombineret med blomstrede sommerkjoler og lakerede tånegle ser det forbavsende pænt ud.

De unge besværes ikke af minder fra ekskursioner i biologi, hvor biologilæreren entusiastisk spurtede rundt i krat og skov i kiksede sandaler med velcro. Og sokker. Jeg KAN ikke se mig selv i sådan et par. Eller?

Teva sandaler er ikke så grimme som jeg husker dem, men de er både behagelige og praktiske. Når man er 49, er det sidste næsten det vigtigste. Hvis det er behageligt, så er jeg på.

Og så sker dette på ferien i 2021: Mine Salomon vandresko, som ellers er min faste følgesvend på ferier, kan jeg pludselig slet ikke udholde at have på. De er pludselig vildt ubehagelige, fyldt med sved, så jeg får dryppende varme fødder. Og når fødderne koger, så koger jeg. Jeg skiftede til mine sandaler fra Clarks, men sled dem ned, indtil sømmen gav mig en kæmpe vabel under foden. Og så stod jeg der igen i 30C varme OG med Salomonsko fyldt med sved. Ad. Av!

Det er tid til Teva. Det går ikke med de Salomonsko på sommerferien næste år. Jeg har købt et par Teva Elzada på tilbud hos Eventyrsport. Jeg har dem på for første gang i dag, og de er så lækre at gå med😘

Late edit sommer 2022:

Teva’erne er for fede – til at gå 20.000 skridt under den italienske sol i Gardaland og til storbyferie i Berlin i 39C. Selv med recovering svangsenebetændelse, så var de åbenbart gode for mine fødder.

Mine er Teva Elzada. Jeg fik dem på bud sidste år til 500 kroner.

Teva Elzada

12 år!? TOLV?

I dag fylder vores søn 12 år. Altså – TOLV! Det er 12 år siden jeg fødte ham. Det fatter jeg minus af – og så alligevel. For den unge mand er ved at overtage den bløde drengekrop. Han har brede skuldre og stærke arme, der kan kramme SÅ hårdt. Han kender ikke helt sine begrænsninger. Hans sko er så store som mine. Bukserne er den største børnestørrelse: 164/13-14 år. Underbukserne er købt i herreafdelingen.

Ved siden af står et pr stolte forældre, der ikke forstår, hvor tiden blev af. Teenager om lidt, 5. klasse ..

Tillykke med de 12, skattemus!

Ferielæsning

Mette og jeg er ikke enige om metoden, men alligevel enige om målet: Det bedste for Danmark. Jeg er stolt af vores statsminister, selvom jeg ikke stemmer på hende. Hun gør det godt, på sin måde.

Derfor er denne bog så spændende. Den giver et godt indblik i de politiske processer og den hverdag, der også er, når kameraet er slukket. For der er hverdag og mere end øjet ser. Det er et hårdt liv, hvor jobbet bliver en opgave og et kald. Der er ikke meget tid tilovers til familie og venner. Man er altid på. Altid under luppen. Altid genstand for fortolkninger, kritik og mandagstrænere.

Jeg ville ikke være politiker. Det blev et nej tak fra mig i sin tid. At være med til borgermøder, dele flyers ud, diskutere, landsmøder, valgtilfordnet, hænge plakater op og være med til valgfester – det har jeg prøvet. Der er kort vej til magten for den, der vil og tør. Nogle gange kan jeg ikke lade være med at tænke på, om prisen ikke er for høj, fordi forståelsen er for lille.

Junilisten

Juni måned er ren nedtælling. Nedtælling til sommerferie. Det bliver hårdt, men sådan er juni jo. Jeg har mere end fuld plade på jobbet, og det HELE skal lukkes inden 26. juni. Det er målet, og jeg når det. Derudover står måneden på ferieforberedelser og fødselsdagsfejring

  • Bestille FFP2 masker – det er de eneste masker, som er tilladt i Tyskland
  • Fejre vores søns 12 års fødselsdag med familien
  • Bestille og betale de sidste overnatninger på ferien
  • Sidste stik 26. Juni og afsted på sommerferie 27. Juni
  • Forberede ferien i Sydfrankrig; hvad skal vi se og opleve? Har du tips, så fyr dem af i kommentarerne ❤
  • Betale det sidste af ferien i Frankrig. Voucheren fra sidste års aflyste ferie i Frankrig dækker det meste
  • Hvis det bliver solskin, så vil jeg nyde det
  • Jeg vil passe mit løbeprogram
  • Bestille den lyserøde glimmerblazer hjem fra Next, som jeg længe har luret på
  • Bestille Kiko Skin Trainer hjem, så min make up ikke smatter ud i den sommerhede, jeg planlægger at bevæge mig ud i
  • Måske smide mundbindet
  • Fejre midsommer og krydse fingre for mere sol i juni end i maj

Første stik: Verden er i farver igen!

Jeg fik min første vaccine i aften. SÅ vildt! Omsider! Endelig! At Long last! Jeg havde sommerfugle i maven, og det var nærmest surreelt at stå der i køen og vente på min tur. Kom nu, kom nu, kom NU!!

Det var så fin en oplevelse – ja, måske nærmest lidt kedelig. Vaccination på samlebånd – ja, så har jeg oplevet det med! Heldigvis havde jeg en veninde med, og det var så fedt at kramme hende bagefter!

Min tid lå midt i Melodi Grand Prix, og det så vi sammen med gode venner. Midt i det hele brød vi op og kørte til vaccination, hvorefter vi kørte tilbage og hyggede os til ud på de små timer. Den bedste aften siden i torsdag 😀

NU er der lys for enden af tunnelen!

Vaccination Walk

Verden er i farver (igen)

I går var vi til den første koncert i noget, der føles som årevis. Jeg har længtes efter denne dag. Følelsen af frihed, høre god musik i venners lag, slå håret ud og bare lytte. I går var det Lis Sørensen, og det var den bedste koncert. Tænk, at noget så simpelt som at gå ud og gå til koncert rører mig til tårer.

Livet kom
Og tog mig tilbage igen
Aldrig vil jeg glemme
Havets blå
Verden er i farver nu

– Lis Sørensen

Ja, verden var pludselig i farver igen. Mens vi sad og ventede, tjekkede jeg lige ind på vacciner.dk – og endelig ENDELIG kunne jeg bestille tid. Jeg var ved at tabe telefonen og råbte op til min ven fra samme årgang (72) “bestil tid – bestil tid – det er os nu”, mens jeg febrilsk bladrede ned over datoerne.

22. maj var den tidligste tid. Der var kun 3 ledige tider. Jeg klikkede klikkede på en tid, som forsvandt, og så forsvandt nr 2 også, og jeg hamrede min fede finger ned på nr 3 tid og fik den! Det er i overmorgen!

Med 2. tid samme dag som vores ferie starter. Det ku’ være mere optimalt, men det kunne også være meget værre. I samme øjeblik gik Lis Sørensen på scenen og gav et brag af en koncert. Og pludselig PLUDSELIG var verden i farver igen!

Med vaccinen ryster vi os fri af Coronaens svøbe, og vi kan gå til koncerter og rejser og kramme og drikke vin med gode venner.

Tæt på ækvator

Langt væk fra månen

Tæt tæt på solen

Sidder vi nu

Og glor på pelikaner

Døde vulkaner

Og ved vi lever lige nu og her

– Lis Sørensen

Det sjove er, at jeg ikke var den store Lis Sørensen fan. Altså, jeg kender hendes sange, kan synge med på de fleste, og de er del af mit soundtrack. Men jeg blev fan af hende dér på Halvandet. Hun synger så godt, hun giver sig selv, og hendes tekster rammer mig.

Hun sang sin nye sang “Isbjerg” om klimaforandringerne, hold nu kæft en smuk sang, og hun sang den med en intensitet, så jeg fik gåsehud.

Hun fortalte om, når de kørte på ferie i 70erne ved havet. Bilen var fyldt hunde, kaniner, pakkenelliker og hende og hendes bror på bagsædet. Bilen var fyldt med røg, og når de dristede sig til at åbne et vindue, blev de bedt om at lukke det, for ellers fik mor træk. Træk var noget af det farligste, man vidste i 70’erne. Det var meget vigtigt at undgå træk, meget farligere end røg 😅 Det er fuldstændig som jeg kender det fra bagsædet i mine forældres bil.

En lille løbetur senere

Øj, jeg var morgenmuggen tidligere. Det er jeg inderst inde stadig, men nu løb jeg 2×1 minut og gik 28 minutter ude i det solbeskinnede lysegrønne forår. Det gav lidt mere humør. Løb er altid en god idé, når hjernen nedsmelter.

Det er hårdt. Jeg er stadig i gang med løbeprogrammets uge 1, hvor jeg skal løbe 2×1 minut. Efter 1 minuts løb må jeg stoppe, jeg hoster af anstrengelse, hiver efter vejret og må have hovedet nedad. Det er så hårdt.

Uge 1 er den hårdeste uge i hele programmet. Jeg har gentaget uge 1 i en måneds tid nu. Nu går jeg snart videre til uge 2. På ugens sidste dag (søndag) skal jeg løbe 2 minutter nonstop. En Marathon for mig, og jeg ved, at det er min vilje, der skal trække mig igennem. Det bliver med blodsmag i munden, lunger der næsten hostes ud og et hamrende hjerte. Men jeg ved, at jeg kan 🤘

I næste uge går jeg videre til uge 2 efter en måneds tilvænning på uge 1. Man skal gå langsomt frem, når man er ældre, overvægtig og har en historik med overbelastningsskader. Det her skal fungere.

Breaking point

Jeg vågnede i morges. Jeg har fri og alt er godt. Eller .. det er det jo ikke helt. Jeg vågnede op med tårer i øjenkrogene. For det er ad helvede til. Vi er fanget i et gyldent bur. Der bliver passet godt på os, men jeg vil hellere være fri og kunne rejse min vej ned til sol og varme med min familie.

Jeg er ked af det så dybt ind, at nærmest kun et gok i nødden kan overdøve det. Eller en rejse langt væk herfra.

Jeg kan ikke mere Corona nu. Stop. Tak. Corona har inficeret mit sind, fyldt vat i min hjerne og tårer i mine øjne, stjæler mit humør, tynger mit hjerte, forkorter min lunte, gør mig træt og tung.. og hver gang tester jeg negativ. Jeg ER SÅ skide-negativ 😅

Når vi om nogle år kigger tilbage, så var det et fåtal, der fik CoVid19 – men vi slæber alle rundt med langtidsvirkninger af den psykiske effekt. Jeg har aldrig haft det så dårligt som nu. Selv ikke da jeg var i sorg.

Jeg tænkte, at det måske var overgangsalderen, der var på vej, men det er mere end det. Mine dårlige humørdage følger ikke min cyklus. De er der bare.

Jeg er træt af, at det føles som om vores sommerferie hænger i en tynd tråd. Alle dårlige nyheder pustes op, og det er svært at bevare optimismen. Igen. Jeg orker ikke en sommer herhjemme i kulde og regn som sidste år. Vi afsted, men uden vaccine ser det lidt sort ud. Jeg hader det. Og ja, jeg prøver at tænke positivt. Vi har ingen plan b. Vi kører til Sydfrankrig – hvis vi må – om 43 dage.

Og så holder vi en kæmpe fest
Inviter alle vores venner
Står helt tæt sammen
Og skåler på at vi er sammen
Gamle og unge og store og små
Ingen skal være alene hjemme
Ved du hvad jeg drømmer om?
At du vækker mig og siger: ‘Det er forbi!’ “

– Sarah Connor, uddrag af Bye Bye
Ferie i Danmark

Ulykkelig for a while 🩸

Jeg er så ulykkelig .. i hvert fald en dag om måneden. På denne dag har jeg alt oppe og vende. A L T er til debat, og intet fungerer.

Det er PMS, jeg taler om.

Tidligere havde jeg det aldrig sådan, men de seneste 15 år har jeg haft en dag om måneden, hvor jeg er usikker, ulykkelig og dybt frustreret.

En enkelt dag – det kunne jeg da leve med.

Men det er blevet værre med alderen. En dag er blevet til 1 1/2, til 2 dage, en enkelt gang 3 dage. Denne gang har jeg haft det sådan fredag, lørdag OG søndag – og der er endnu 3 lange dage til min næste menstruation.

Her mandag morgen havde jeg det lidt bedre, men stadig er jeg fyldt op af underskud og frustration. Tårerne ligger lige under overfladen.

Jeg må stryge mig selv med hårene i dag og klare mig igennem. Som jeg har gjort så mange gange før. Læg den svære dag over i bunken af brugte dage og glemme den. Glæde mig til, at PMS damper af igen.

Photo by Liza Summer on Pexels.com ❤️

April listen

I april vil jeg glemme rent, at det var vinter ..

  • Nyde de sidste dage af påsken
  • Krydse fingre for forår og nul april-sne
  • Finde overskud til at løbe 2 gange om ugen x2 minutter
  • Droppe vinterfrakken og finde et sted i solen
  • Læse Marie Brixtoftes ‘Kun når det regner’ – den er hård og virkelig rørende
  • Gå ture – nå 10.000 skridt måske 3 dage om ugen
  • Spise stenbiderrogn
  • Svaske gulv med vores nye Combowasher, der både støvsuger og vasker ( = svasker!) på én gang. Den er genial!
  • Gulvsvaskeren larmer, men den bagatel klarer mine nye grønne AirPods Max med noise reduction
  • 12 års bryllupsdag – T O L V! Det kan vi forhåbentlig fejre med en middag. Måske udendørs, man ved jo aldrig med de restriktioner ?!
  • Mit drømmescenarie er middag på Rørvig Kro – præcis som for 12 år siden – og noget med rabarber 💞
  • Nyde de 60% af måneden, hvor jeg er rimelig normaltfungerende – uden menstruationssmerter, PMS og migræne. De sidste 30% af tiden skal bare overstås. Overgangsalder stinker.
  • Har jeg nævnt, at sne og frost IKKE står på listen?

Hænger i bremsen

Jeg er træt for tiden. Rigtig træt. Corona fylder mit hoved, reducerer min båndbredde og ødelægger mine drømme. Uden drømme mister vi fremtiden. Det er kritisk.

Jeg synes, at tingene driller. Mest på job. Småting. Jeg gør mit bedste, men er jo ikke den bedste. Jeg er stadig ny i job, er ved at lære, og det er spændende, udfordrende og sjovt. Og svært.

Mine forventninger til mig selv er høje. Jeg kunne alt i mit gamle job, havde masser af erfaring og havde prøvet det meste.

Nu er jeg 49 år. For et år siden valgte jeg at starte forfra. Uheldigvis var det et nanosekund, inden CoVid19 ramte os. En helt ny situation, en kæmpe opbremsning, nyt job og en ny karrierevej.

Jeg skiftede fra marketing til rekruttering 11 dage før nedluk. Det er hårdt, spændende, frustrerende og fantastisk. Men mest hårdt lige nu. For min selvtillid.

Denne uge har ikke været den bedste, og jeg tvivler på mig selv. Kan jeg overhovedet noget? Jeg har brug for at gå i hi og slikke mine sår. Som jeg så selv kradser i, fordi jeg ikke har tålmodighed med mig selv. Jeg vil kunne min metier NU. Ikke om 5-10 sager eller om 1 år, men NU.

Hvor længe gik der, før jeg havde fod på marketing? 20 år? 25? Og der var stadig nye ting, der dukkede op. Så er det jo naivt at tro, at jeg kan rekruttering på 9 måneder. Ro på!

Fredag morgen

Vågnede op i morges med et rødt sviende øje, der løb i vand. Ethvert forsøg på at se bare nogenlunde frisk ud mislykkede fuldstændigt.

Jeg ringede til lægen og fik en tid 11:45. Fint, det er noteret. Jeg har egentlig ikke tid, men det er midt i frokosten. Lægen ringede klokken 11 og spurgte, hvor jeg blev af. Jeg trampede hårdere i pedalerne for at komme hurtigere frem.

Lægen kiggede på mit øje. Hun sagde ikke noget, kiggede igen og sagde ‘lige et øjeblik, jeg skal lige tale med en kollega’. Hun var væk i 5 minutter, hvor jeg overvejede hvad hulen hun mon havde fået øje på.

Hun kom tilbage og fortalte mig, at det formentlig er en rift på hornhinden. Jeg fik øjendråber, som jeg skal dryppe med 4x om dagen.

Jeg gik på apoteket, og så opdagede jeg, HVOR sindssygt belastende kombinationen af briller og mundbind er.

Endelig weekend!

Sidst på dagen var det endelig weekend. Jeg orker intet. Jeg er fladmast og glæder mig til at lande i sofaen og se de sidste afsnit af The Innocense Files. Superinteressant, uhyggeligt og skræmmende indblik i en del af det amerikanske samfund, man ikke ofte ser. Samfundets blinde øje.