Jeg har læst ‘Nej-klubben – et opgør med kvinders karriere-hæmmende arbejde” af Lise Vesterlund, Linda Babcock, Brenda Peyser og Laurie Weingart. Det handler om at sige nej til de opgaver, vi (kvinder) ikke belønnes for på jobbet. Bogen er en praktisk guide til mere ligestilling, bedre jobtrivsel, mere fritid og kort sagt: GLÆDE!

Ved at vide mere, kan vi handle anderledes. Det her kan meget vel være starten på en bevægelse. Bogens sidste del handler meget konkret om, hvordan DU og JEG kan ændre det. Det starter med viden. Udbrede viden. Start med at læse denne bog – del med din chef, også hvis han er en mand.

Hvad er Ikke Forfremmende Arbejdsopgaver?

Når du ved, at det er der, kan du ikke undgå at se det. Overalt. Til forældremødet (hvem bager kage? Hvem melder sig i forældreråd?), på møderne (hvem laver referat? henter kaffe?) og generelt på jobbet (hvem henter kaffe? Vander blomster? Rydder op ved printeren?).

Hvilke opgaver har du på jobbet udover de opgaver, der står i din jobbeskrivelse? Tænk over det, notér og observér, lav en handlingsplan.

Og la’ vær’ med at melde dig frivilligt. Det er IKKE ros, når nogen siger “Gitte, vil du ikke bage til festen/tage referat/lave kaffe? Det er du jo så god til!”. Det er gruppepres.

Men kvinder er jo bedst til omsorg/oprydning/rengøring …

Det er VILDT så mange antagelser, vi har om hvad vi tror/synes/mener, at kvinder er bedst til. Jeg har samme sæt af fordomme og bias nedarvet, for jeg har set kvinderne i min familie klare husarbejdet. Vi er blot ikke bedre til det end mænd. Det ligger ikke naturligt i vores gener.

Vi kvinder er ganske enkelt blevet bedst til mange af de såkaldt “klassiske kvindeting”, fordi vi er blevet pålagt opgaven i generationer – lige fra dengang vi passede børn og lavede mad ved lejrbålet. Lejrbålet er slukket, sabeltigeren er død, og der er ingen grund til, at vi stadig skal lave hulekvindearbejde på vores arbejdspladser. Men det er sådan her, at

når ingen andre gør det, så gør kvinden det.

Når ingen andre gør det, så gør kvinden det

På den måde er der mange ting, som mænd generelt er blevet dårlige til. Alene fordi kvinderne tager sig af det. Mænd kan jo sagtens vaske op efter en parmiddag, men det er bare altid kvinderne, der gør det. Sammen. Uden at stille et eneste spørgsmål til, hvorfor det er blevet sådan.

Men hvorfor? Når der kun er mænd til stede, melder mænd sig frivilligt til opgaven, men når der er kvinder til stede, lurepasser de oftest (ja, det er der OGSÅ tal på). Der er en (nyttig) idiot, der gør det frivilligt. Og det er i 98% af tilfældene: En kvinde.

Mænd kan godt hente syge børn i børnehaven, men det er kvinden, der bliver ringet op. Igen baseret på en antagelse om at kvinde = caretaker, fordi det ‘jo’ ligger naturligt for hende. Vi forventer det af hende. En kvinde, der siger nej til at hente sit barn i børnehaven, som har slået sig, vil opleve social udskamning. En mand, der siger nej? – nå, så ringer vi bare til konen. For hun siger ja.

Når ingen melder sig frivilligt, tager kvinden opgaven, fordi hun føler sig skyldig (ja, det er der tal på i bogen). Når kvinden siger nej til en opgave, er der ofte negative repressalier (ja, det er der også tal på), mens mænds nej uden videre tages for gode varer og ikke påvirker hans omdømme (og ja, det er der også tal på).

Man (også kvinder) forventer, at en kvinde melder sig (det er der også tal på), og et nej kan have ødelæggende konsekvenser for hendes karriere – selvom det blot er et nej til at arrangere en sommerfest. Man forventer ikke det samme af en mand.

Der er i bogen rig dokumentation på, at kvinders karriere forhindres af de opgaver, de pålægges udover arbejdsopgaverne. De opgaver, der ikke måles på. De tillægsopgaver, som stort set ingen mænd har. De Ikke Forfremmende Arbejdsopgaver.

Kvindernes øgede arbejdsmængde gør, at kvinder ofte ikke opnår samme resultater som mænd, fordi de er pålagt andre opgaver (omsorgsopgaver, planlægning, udvalgsarbejde, husarbejde på jobbet, etc), som stort set ingen mænd har. Kvinder skal pukle mere for at opnå samme resultater, fordi de også skal afse tid til Ikke Forfremmende Arbejdsopgaver, som aldrig lander på mænds skrivebord.

Mænd har mere tid til kerneopgaven og mere fritid.

Mens mænd holder fokus på kerneopgaven eller holder fri, sidder kvinden i udvalg, planlægger sommerfest, onboarder nye kolleger, koordinerer møder, tager referat, henter kaffe, deltager i projekter, sidder i samarbejdsudvalg, udarbejder processer, mægler i konflikter, hjælper kolleger, laver forefaldende husarbejde på kontoret osv. 

Resultat: Kvinder mister lysten til at gøre karriere

Det er dokumenteret (ja, der er også tal på det!), at den type opgaver fylder, skaber stress og er en af de største forhindringer for, at kvinder lykkes med at skabe karriere. De står simpelthen af karriereræset, fordi de drukner i (hus)arbejde på jobbet, oplever negative konsekvenser ved at sige fra. Det ender med, at rigtig mange kvinder derfor ikke ønsker forfremmelse eller større ansvar. De orker simpelthen ikke mere, fordi husarbejdet følger med.

Ikke fordi kvinderne ikke er dygtige, men fordi deres arbejdstid udfyldes af ikke-målbare karrierehæmmende opgaver, som er umotiverende, OG som de ikke kan se en vej ud af uden repressalier.

Og det er ikke, fordi opgaverne ikke er vigtige – ofte er den type opgaver det, der holder sammen på arbejdspladsen. Siger kvinden fra, bliver det ilde modtaget, og det kan skade hendes karriere. Det er endnu værre for farvede kvinder. Og ja, der er tal på det også.

Se at få læst denne bog. For din egen skyld og for andre kvinders skyld. Her er forlagets intro tekst til bogen:

En praktisk guide til større ligestilling: Sådan frigør vi kvinders karrierer fra arbejde, der ikke bliver belønnet. Nej-klubben blev stiftet af fire kvinder med endeløse to-do-lister og med det formål at få deres arbejdsliv under kontrol.

Selv når de løb hurtigere end alle andre, var de stadig bagud i forhold til deres mandlige kollegers løn og karriereforløb.

Denne bog afslører resultatet af mere end 10 års banebrydende forskning: at kvinder overalt er belastet med “ikke-forfremmende arbejde”: planlægning af sommerfesten, screening af praktikanter, pleje af den tidskrævende klient eller simpelthen at hjælpe andre med deres arbejde.

Professorerne Linda Babcock, Brenda Peyser, Lise Vesterlund og Laurie Weingart dokumenterer, hvordan kvinder overalt udfører disse opgaver. Denne ubalance efterlader kvinder overbebyrdede og gør, at virksomhederne mister indtægter, produktivitet og ikke udnytter deres største talenter.

Nej-klubben viser, hvordan du laver små, men vigtige ændringer i dine egne arbejdsbyrder og træffer klogere beslutninger om det arbejde, du påtager sig. Samtidig belyser forfatterne, hvordan varige forandringer kræver, at organisationer revurderer, hvordan de tildeler og belønner arbejde for at udjævne vilkårene for alle deres medarbejdere.

Med hårde data, personlige anekdoter fra kvinder af alle slags, arbejdspladsvurderinger til øjeblikkelig brug og innovative råd fra rådgivning i Fortune 500-virksomheder vil denne bog ændre samtalen om, hvordan vi fremmer kvinders karrierer og opnår ligestilling i det 21. århundrede.

– Forlagets beskrivelse af bogen

Det er altid konens skyld

Min mor sagde, at det altid er konens skyld. Hvis manden har en krøllet skjorte på, så er det synd for ham, at han har en sjuskedorte til kone, som ikke får styr på hans skjorte. Hvis konen har en krøllet kjole på, er det også synd for manden, at han er gift med en sjuskedorte.

Læs Nej-klubben 😀