Status på styrketræning

Jeg vejer mig jo hver morgen, det har jeg altid gjort, og nu står jeg og glor på det samme tal hver eneste morgen. Jeg har tabt mig ca. 1 kilo. Det er skideflot. Altså, ikke-ironisk ment.

Selvom det er småt, så er det godt. Jeg er tilfreds. Jeg er i gang med at ommøblere min krop, og jeg forventer ikke noget lynhurtigt trylle-vægttab med denne metode. Faktisk havde jeg forventet, at min vægt ville stige med 2-3 kilo, så at jeg har tabt mig 1 kilo er 3-4 kilo bedre end forventet.

Det lyder som en virkelig dårlig plan det der, Gitte. Fra overvægtig til endnu mere overvægtig. Ja. Og nej. Hverken vægten eller BMI er særlig præcis rettesnore for min indsats.

Så .. hvad fanden har du gang i?

  • Hård styrketræning af de store muskelgrupper
  • Full body program 3x om ugen for at maksimere den forbrændende effekt
  • 3 minutters løb på løbebånd som opvarmning
  • Øget indtag af protein i form af kylling, kød, proteindrik, hytteost, tun etc.
  • Mandler og edamamebønner i stedet for deep dive i slikskuffen
  • 10.000 skridt om dagen

Jeg har trænet tung styrketræning, da jeg var yngre, og dengang var det let for mig at holde vægten. Så holdt jeg op med det, og har løbet som min primære vej til vægttab. Løb gør mig tyndere, men ikke stærkere. Tværtimod har jeg bakset med alle mulige skader.

Jeg har brug for at skifte metode.

Jeg har brug for styrke og større muskler til at leve livet. Jeg oplever disse fordele allerede nu ved styrketræning:

  • Følelsen i kroppen; næsten fra første gang jeg løfter en tung håndvægt, frigives der lykke i min krop (endorfiner), og jeg føler mig levende, smukkere og uovervindelig.
  • Jeg føler mig slankere, selvom tallene ikke er med mig.
  • Efter en måned strammer mine jakker over ryggen. Mine skuldre er blevet bredere, og min ryg er mere rank, og jeg er derfor blevet højere.
  • Jeg sover bedre, når jeg har trænet – men jeg er også mere træt om aftenen nu.
  • Det er lettere at spise mindre, for det er som om kroppen er vågnet, og nu siger fra overfor overspisning.
  • Jeg har omsider mindre ondt i mine fødder og i mine knæ, når jeg står op om morgenen.
  • Jeg er blevet mere robust; jeg har den der følelse af råstyrke i min krop nu. En følelse af “hvem ka’? JEG kan!” bor i mit sind.
  • Min hud er blevet klarere og renere. Mine øjne er klarere, og når mit blik mødes i spejlet til træning, ser jeg power derinde.
  • Mine menstruationer har været mindre smertefulde (7-9-13)
  • Min migræne er stort set udeblevet den seneste måneds tid (7-9-13)

Jeg havde dog forventet, at mine cravings ville aftage, men de er der fortsat. Det er irriterende.

“Hej pms, er du nu der igen?”

Jeg vågnede ved 4-tiden ved, at jeg var ved at græde. Hvad? Ja, så lå jeg der og kiggede ud i mørket – og hviskede for mig selv “hej pms, er du nu der igen?”.

Min første tanke var en bog, jeg fandt på vores søns værelse, da jeg ryddede op. En bog, som mine forældre læste højt for mig, da jeg var lille. Jeg elskede den bog, og nu har jeg planer om at smide den ud. Det er kun mig, der holdt af den bog. Jeg fik aldrig læst den for vores søn, og nu er han 12 år, og hans barndom er nærmest forbi, og det er for sent med den bog og så meget andet…

Så fortrød jeg hele den måde, jeg har været mor på. Samtlig 12 år og en måned. Jeg skulle have gjort det bedre, været der mere for ham; faktisk skulle jeg ikke have lavet andet end at være mor for min søn. Hvordan kunne jeg lade det komme så vidt og være så elendig en mor? Og elendig person sådan helt generelt? For det er jo sådan det hænger sammen. Når man er et elendigt menneske, så bliver man en elendig mor.

Kender du det? Når du bliver vækket af pms, og din selvtillid er taget på ferie sammen med dit humør og dit rationale? Når verden skifter farve til grå, og alting ved dig selv er forkert.

Ovenikøbet er det mandag. Og klokken er ved at være 5. Om 40 minutter skal fru PMS og jeg op. Vi skal se om vi ikke kan få det til at fungere sammen de næste par dage uden at slå nogen ihjel eller fornærme nogen dødeligt.

Ulykkelig for a while 🩸

Jeg er så ulykkelig .. i hvert fald en dag om måneden. På denne dag har jeg alt oppe og vende. A L T er til debat, og intet fungerer.

Det er PMS, jeg taler om.

Tidligere havde jeg det aldrig sådan, men de seneste 15 år har jeg haft en dag om måneden, hvor jeg er usikker, ulykkelig og dybt frustreret.

En enkelt dag – det kunne jeg da leve med.

Men det er blevet værre med alderen. En dag er blevet til 1 1/2, til 2 dage, en enkelt gang 3 dage. Denne gang har jeg haft det sådan fredag, lørdag OG søndag – og der er endnu 3 lange dage til min næste menstruation.

Her mandag morgen havde jeg det lidt bedre, men stadig er jeg fyldt op af underskud og frustration. Tårerne ligger lige under overfladen.

Jeg må stryge mig selv med hårene i dag og klare mig igennem. Som jeg har gjort så mange gange før. Læg den svære dag over i bunken af brugte dage og glemme den. Glæde mig til, at PMS damper af igen.

Photo by Liza Summer on Pexels.com ❤️