Vietnamesisk nede på hjørnet

På hjørnet af vores gade ligger en vietnameser, som er helt fantastisk. Vi har spist der flere gange, og det var også planen i går. Vi gik byen tynd i 28 graders høj sol, og da vi havde siddet lidt på en bænk på pladsen mellem Max Beer Strasse og Alte Schönhauser Strasse. Der var et Leben på pladsen; børn der kravlede og hoppede og gyngede, folk der spillede bordtennis og unge mænd, der spillede beachvolley. Og mange, der nød en øl i solen. Det var det fedeste sted at tilbringe en lille pause.

Til sidst gik vi over på Qua Phe og fik et bord udenfor. Vi bestilte 2 spændende retter hver – jeg fik:

Ban bao classic – en dampet Knödel fyldt med sprøde grøntsager og vandkastanier, glasnudler og krydret svinekød. Den smagte SÅ godt!

Derefter fik jeg tomat-tamarind-suppe med frisk tofu, ananas, bønnespirer, galadium og friske krydderurter. Den havde en fin sødme fra tomaterne perfekt bakket op af syrlig tamarind. Superlækkert 🥰

Tomat-tamarindsuppe 🥘

Jeg synes, at Qua Phe er fantastisk – maden er så anderledes og altid med ingredienser, jeg ikke lige kender (galadium fx). Jeg har ikke været i Vietnam, men jeg forestiller mig, at det er sådan autentisk vietnamesisk street food smager. Qua Phe er ofte ret travl, og de kun tager kontanter. Normalt sidder man tæt, men pga Corona må der kun sidde ét selskab pr langbord. Der er ikke lagt op til, at man bliver hængende hele aftenen, men det er fristende, for det ligger et hyggeligt sted med masser af liv.

Vi bestilte to desserter til deling; en bao med dip af kondenseret mælk, samt en sticky rice ‘kage’ med kokosmælk-dip. Vi fik også en iced matcha latte på havremælk – det gør den lidt sødere og tager lidt af matcha’ens ‘sunde’ smag.

Alligevel mente vi, at vi godt kunne rumme en is på vejen hjem fra Cuore di Vetro. Der var laaaang kø for at få frisklavet is efter italiensk opskrift. Jeg fik en suveræn pistacie-is. Den var så god, at jeg overvejede at gå tilbage og købe for en ekstra kugle til for 2 euro 😅