Jeg har tilbragt en hel aften med min nye måske-bedste ven – Voksiposen! Den skulle efter sigende være intet mindre end heeelt fan-ta-stisk til nyfødte, så da jeg fik tilbudt sådan en brugt til en fjerdedel af nyprisen slog jeg til og var kistesikker på, at din, min og fars fremtid var sikret. Så let skulle det dog ikke gå.

Efter at have bakset med betræk, snore, sommerdyne, bæreplade og finurlige brugsanvisninger – både skriftlige såvel som norske videomanualer, var jeg parat til at kyle for 5000 kr gøjemøj ud af vinduet og bare glemme alt om Voksi.

Først opdagede jeg, at der skal klippes huller (!) i Voksiposen til stropper. Hvorfor denne operation ikke er foretaget fra fabrikantens hånd, fatter jeg ikke, men jeg klippede hul i sommerdynen akkompagneret af en syngende norsk videomanual. Så langt så godt. Hullerne skulle bare ikke bruges til netop de stropper, jeg skulle montere, men nu er de der til en anden god gang!

Jeg prøvede at binde Voksiposen sammen omkring en meget tålmodig dukke, men snor nr. 5 manglede. Jeg kunne ikke finde den. Den var der ikke. Kuk-kuk? Så jeg søgte på nettet og faldt over en blog med en lidelsesfælle, som heller ikke havde kunnet få Voksi’en til at blive en ven. Hendes trængsler var endt med, at hun havde hoppet på Voksi’en og sparket den hen i et hjørne (præcis som jeg de seneste timer har overvejet), indtil en behjertet sjæl fortalte hende, at snor 5 findes på bagsiden af sommerdynen og skal trækkes gennem et usynligt hul i sømmen – smart finte, når alle de andre huller til snore er forsynet med et tydeligt ‘øje’, og det derfor er sådan et ‘øje’, man kigger efter. Jeg fandt hullet, som mest af alt lignede et stykke søm, der var gået op.

Da snor 5 var på plads var det en smal sag at få bundet Voksi’en omkring dukken, der på 4. time lå stille og tålmodigt og kiggede op i loftet. Jeg tror, at tingesten kan komme til at fungere – med lidt øvelse og din tålmodighed. Jeg spankulerede stolt frem og tilbage foran min mand, der lå og så fjernsyn og proklamerede, at det med Voksi’en kunne jeg bare glemme alt om, det ville han ikke røre ved. Så skat, hvis du skal ud af hytten er det mig, der skal gøre det, og jeg kan sagtens klare det, når jeg har øvet lidt. Faktisk må jeg medgive, at Voksiposen forekommer ret genial og meget logisk, når først man har samlet den (og har samlet den rigtigt).

Hvis der er andre, der vil blive ven med deres Voksi, så bliv det her på http://www.voksi.dk 🙂