Så kom dagen endelig, hvor Nicholas Carl skulle hilse på mine kolleger! Vi kom afsted ved 11.30 tiden; Nicholas Carl sov hele vejen derud i bilen, så han var frisk og indtog alle med smil og nysgerrige blikke. Jeg er så stolt af ham, for vi kom midt i frokostpausen, så der var mange mennesker, der kom hen og sagde hej, men det tog han i strakt arm. Vi fik en bideting og en Skwish rangle, som Nicholas Carl straks forelskede sig i.

Vi fik en kop kaffe med kollegerne i marketing og fik sludret lidt. Jeg blev opdateret på sidste nyt, og så smuttede alle tilbage til deres arbejde, mens jeg gav Nicholas Carl lidt mad. Det var lidt mærkeligt at være tilbage på arbejdet med Nicholas Carl – følte mig som lidt af en outsider. Alle har travlt med hver deres, og jeg har travlt med Nicholas Carl, så det kan jo ikke være anderledes. Men hyggeligt var det at sige hej 🙂

Vi kørte hjem igen, hvor vi sad lidt på sofaen og hang. Vi var begge trætte, og da Nicholas Carl var faldet i søvn og jeg 5-6 gange havde ‘tabt hovedet’, hankede jeg op i os begge to og smuttede ind under dynen. Vi vågnede samtidig 1 1/2 time senere og kiggede på hinanden. Nicholas Carl smilede til mig og boksede til min næse med sin lille knytnæve. Vi lå lidt og vågnede langsomt rigtig op, da farmand trådte ind af døren med lidt godis til eftermiddagskaffen.

Her til aften skulle Allan mødes med læsegruppen, så han hentede mad til os i Lyngby. Jeg ammede en halvsovende Nicholas Carl, da han kom tilbage, så jeg spiste maden med venstre hånd. Allan tog afsted, og jeg ville så lægge Nicholas Carl i seng. Jeg havde regnet med, at han ville vågne lidt op, da jeg gav ham nattøj på, men det gjorde han ikke. Han sov sødt videre på puslebordet, og da jeg puttede ham under dynen. Der ligger han så nu 🙂