Herlig dag! Absolut en fantastisk sjov og dejlig dag! Nicholas Carl blev godt og grundigt snydt af vintertiden – han gik i brædderne i går aftes 18:30. Han vågnede igen 22:30 med ondt i maven – vi var så oppe i en times tid, før det gik i sig selv igen. Klokken 4:50 pippede han igen – han fik mad, vi legede og så faldt i søvn sammen i min seng. Han sov på min mave 🙂 Vi vågnede igen ved 8-tiden, hvor vi legede. Han blev så træt igen, og lidt modvilligt fik jeg ham lagt til at sove igen. Jeg stod op, gjorde mig klar, spiste morgenmad og pakkede taskerne færdigt, så jeg var stort set klar til at trille over til farmor og bedstefar, da han vågnede.

Jeg gav ham lidt mad, og så trillede vi afsted. Nicholas Carl sov hele vejen derover, og jeg lod ham stå på terrassen en halv times tid, før jeg fiskede ham op og satte ham i autostolen. Vi lånte deres bil og satte kursen mod Farum. Jeg bar ham ind og snakkede blidt til ham, han sov nemlig, da jeg fiskede ham ud af autostolen. Jeg tog et hurtigt bad og fik bikini på – ja, min før-graviditets-bikini passer perfekt endnu 🙂

Vi kom 5 minutter for sent, men det var simpelthen den skønneste oplevelse. Nicholas Carl er vild med vand! Han gjorde store øjne, da vi kom ind – luften var lun, vandet var varmt og selvom der var 9 børn og 9 mødre i vandet, var der ikke støjende og uroligt. Allerede på puslebordet fik han øje på en anden dreng, der var ved at få tøj på. Jeg snuppede hans tøj af og gav ham hans nye badebukser på. Han snoede sig på puslebordet og smilede glad.

Jeg holdt ham tæt og sammen gik vi ned i vandet. Hans øjne var store som tekopper – han kiggede nysgerrigt omkring og trak tæerne lidt til sig, da de ramte vandet. Han smilede, da han efterhånden blev helt våd og opdagede, at mor også var med nede i det store badekar. Jeg holdt ham foran mig i grundgrebet, så ham i øjnene og trak ham lige så stille forlæns gennem vandet. Han fik vand i munden, hostede og jublede. Vi lavede forskellige øvelser; lidt sanglege med frem og tilbage, op og ned. Han elskede det hele!

Det bedste var dog, da han skulle ligge på ryggen og flyde. Jeg rejste mig op og lagde ham på ryggen – jeg holdt ham bag hovedet og under numsen. Han så mig i øjnene og smilede til mig, fuldstændig tillidsfuldt. Instruktøren fortalte, at jeg kun skulle holde støtte ham med et par fingre og lade ham synke dybere i vandet end han var nu. Vandet skulle dække hans ører! Som sagt så gjort – det er faktisk kun moren, det er svært for!

Nicholas Carl nød det rigtig meget, han lå helt stille og flød på ryggen til at begynde med støttet af et par af mine fingre. Så begyndte han at sprælle og plaske, samt kigge efter de andre børn, så han fik øjne, næse og munden ned under vandet. Det forskrækkede ham overhovedet ikke (og jeg prøvede også at opføre mig lige så roligt!). Det gik meget meget godt! Han smilede og klukkede og lo og hostede og spruttede, når vandet løb ind i næsen på ham! Og så smagte han flere gange på vandet!

Vi skulle videre til næste øvelse, men ikke tale om! Nu havde han lige fundet ud af, hvor sjovt det var at flyde, så ikke 10 vilde heste kunne få ham om på den anden side. Han vendte sig simpelthen selv om i vandet, og jeg måtte bare følge med 🙂 Jeg lod ham flyde videre – det var lige så sjovt for mig som for ham. Vi havde den dejligste kontakt, hvor jeg gik med ham foran og skubbede ham blidt gennem vandet. Sådan en svømmetime går desværre for hurtigt – og så var det op og få tøj på. Han lå og smilede til mig, mens jeg tørrede ham.

Vi kørte tilbage til bedstefar og farmor, hvor jeg fik en bid brød. Nicholas Carl var hverken træt eller sulten. Han fik dog klemt lidt mad ned – jeg vil tro, at han havde drukket en del vand i svømmehallen 🙂 Jeg lagde ham til at sove – men det holdt i nøjagtig 5 minutter, så ‘stod han op’ igen. Jeg sad med ham på skødet, og så begyndte han at interessere sig for tingene på bordet. Æsken med cacao-brevene blev hans nye bedste ven; han væltede den, skubbede til den, fik den til at flyve og stak hånden ned i den, altimens alt kørte på ham. Han sad på mit knæ, og benene kørte på ham som om han sad på en hest! Han jublede, og vi kunne ikke lade være med at grine. Nøj, hvor blev han sur, da jeg stoppede legen for at give ham tøj på.

Det glemte han hurtigt, for det at få tøj på – med tilskuere på – er bare det sjoveste! Han sprællede og jublede, mens jeg gav ham tøj på. Udenfor var det ved at blive mørkt og det øsregnede. Farmor og bedstefar tilbød at køre mig hjem, men jeg havde for en gangs skyld det helt rigtige tøj på, så jeg pakkede barnevognen ind i regnslaget, og så gik vi derud af ved 16:45-tiden. Nicholas Carl faldt i søvn med det samme – og han sover faktisk endnu (klokken er 19:20). Jeg er lidt spændt på, hvornår han vågner. Vil gerne have, at han vågner inden klokken 20, så jeg kan give ham noget mad, men lad os nu se. Han har ikke sovet så meget i dag, så det vil være godt med en lang lur.

Hjemturen i regnvejret – indrømmet, det var meget værre vejr end jeg havde regnet med – var simpelthen skøn. Jeg gik og snakkede med min veninde hele vejen hjem. Jeg blev gennemblødt på bukserne, og jeg kom til at træde ud i en vandpyt, så begge mine sko blev fyldt med iskoldt vand. Da jeg kom hjem, måtte jeg skifte tøj fra yderst til inderst – alt var blevet vådt. Jeg spiste aftensmad i fred og ro, nu sidder jeg og drikker amme-te. Lige om lidt går jeg ind og kigger til Nicholas Carl, så må vi se, hvad der sker 🙂

Jeg nåede ikke så langt; Nicholas Carl vågnede af sig selv ved halv syvtiden. Han var sulten, så jeg gav ham bryst, og så faldt han i søvn på skødet af mig. Ved halv ottetiden lagde jeg ham i seng igen. Han protesterede, men jeg satte babyalarmen til at spille vuggevise, og så faldt han lynhurtigt i søvn igen. Nu gælder det om for mig at komme hurtigt i seng, for han sover sikkert ikke længe imorgen tidlig 🙂