Nicholas Carl er nu rundet de 3 måneder, og nu skulle det hele blive meget lettere. Det ved jeg ikke lige, om det gør, men det er som om han udvikler sig fra dag til dag, nogle gange fra time til time. Mandag morgen startede med en frisk skrigetur på 4 timer fra klokken 4 (!!) til klokken 8 – tal lige om at begynde ugen helt forkert! Jeg var totalt smadret hele resten af dagen. Skrigeturen var en af de helt hårde, hvor jeg var helt nede og følte, at det hele er forkert – at jeg ikke magter at være mor.

Til gengæld blev dagen så helt fantastisk. Vi var til svømning, og svømmetimen bragte os helt fantastisk meget nærhed. Det er utrolig godt at gå til babysvømning. Som om vi træder ind i en lille lukket verden, hvor der kun eksisterer os to. Jeg elsker at se hans glæde ved vandet og se ham folde sig ud og more sig. Han elsker stadig at flyde på ryggen – det er det bedste. Desværre blev han sulten midtvejs i timen, så han rakte ud efter mine bryster og forsøgte at indfange dem i vandet. Da det ikke lykkedes, blev han ked af det, så vi deltog kun lidt i øvelserne, men krammede og snakkede i stedet, mens jeg gik stille rundt i vandet med ham i armene.

Det føltes som om svømmetimen åbnede os for hinanden, så resten af dagen følte jeg, at vi var på bølgelængde. Jeg forstod godt, hvorfor han græd i næsten 45 minutter og ikke ville sove om aftenen – hvem vil dog afslutte sådan en dejlig dag?

Dagen i dag startede lige så dejligt; jeg følte, at vores nærhed stadig var intakt – det er som om vi er begyndt at tale samme sprog og nu forstår hinanden bedre. Han vågnede klokken 6, og vi hyggede os i sengen, stod op og legede på puslebordet. Så blev vi trætte igen; Nicholas Carl begyndte at græde lidt. Jeg lagde ham i min seng, lagde en stofble omkring hans hovedet, han lagde hovedet ned med næsen ind i stofbleen, klynkede lidt og faldt i søvn. Jeg lagde mig tæt ind til ham, holdt om ham og faldt i søvn.

Vi var til dåbssamtale hos præsten – det var første gang vi mødte hende. Hun virker rigtig rigtig god! Vi glæder os til selve dåben – det bliver garanteret godt! Nicholas Carl sov gennem det meste af samtalen, men vågnede op og var så sød. Vi kørte hjem til farmor og bedstefar – havde et par snitter med. Nicholas Carl sov fra vi kom til vi gik. Igen her til aften var han svær at lægge i seng – det tog mig det meste af en time at lægge ham. Klart – hvem vil sige farvel til sådan en dejlig dag?