Klokken 2:30 i nat begyndte NC at holde fest i sin vugge. Han kan nu trille om på maven, og det gør han, hvorefter han møver sig fremad i sengen på maven ved at sparke af med benene og gribe fat i sengekanten med hænderne – indtil han rammer sengegærdet med hovedet.
Så bliver han ved med at møve sig fremad af al magt, samt kaster sig frem og tilbage, mens han råber noget i stil med “MMMMMMMØØØØV!” meget højt. Vuggen er fikseret, så den ikke vugger for kraftigt, så den siger BUMP BUMP hver gang han kaster sig fremad. Og så er det sgu svært at sove!!
Jeg vender ham så om på ryggen, putter ham og når omtrent lige at lægge hovedet på puden, før “MMMMMMMØØØØV!”, så ligger han igen på maven og møver sig fremad. Det stod på i 1 1/2 time i nat, før jeg fik ham dysset ned, og han faldt i søvn i min seng – efter at have råbt af sine lungers fulde kraft i et kvarter.
Allan sagde bekymret: “Naboerne … !”. Vi må købe nogle ørepropper til dem, for vi har ikke fået en stilfærdig dreng 🙂