Da jeg ammede NC i nat, kunne jeg ikke falde i søvn bagefter, fordi jeg blev bekymret. Mens han lå ved brystet og var på grænsen til at sove, kørte hans arm op og ned. Jeg tror, at det må være svært for ham at falde i søvn, fordi hans krop er urolig, men han falder i søvn alligevel, så det er nok ikke noget, der generer ham synderligt.

Lige siden han var et par måneder gammel har hans højre arm kørt op og ned. Han slog sig meget hårdt på knæet i starten. Det gør han stadig, men nu er venstre arm lige så slem til at køre op og ned og slå enten mig, dynen eller ham selv forholdsvis hårdt. Det virker ikke som om det er bevidste bevægelser fra hans side, men alligevel bliver han hidsig, når jeg prøver at stoppe hans hånd fra at køre op og ned.

Indenfor den seneste uges tid er hans ben begyndt at gøre det samme. Han sparker sig selv på knæet igen og igen med den ene fod. Stopper jeg hans arm fra at køre op og ned, starter hans ben med at fare frem og tilbage. Hans krop er sjældent i ro. Han ligger sjældent bare stille, når han er vågen. Han virker så rastløs.

Lægen sagde sidst, at det ikke betyder noget – at det bare er en måde at øve bevægelser på. Og det er måske rigtigt nok. Det er nemlig typisk noget han gør, når han ligger ned og ikke laver noget. Så flyver armen op og ned eller benene sparker i et fast mønster frem og tilbage.

Men som mor kan jeg jo ikke lade være med at være bekymret. Jeg vil lige vende det med lægen, for jeg er urolig for det her evigt urolige rastløse bevægelsesmønster. Jeg ser nok spøgelser ved højlys dag, det er sikkert ikke noget, men alligevel. Jeg prøvede at fange lægen imorges, uden held, hun er der først igen mandag.