Nå, så er det dagslys, og alle mine bekymringer fra i nat virker temmelig overdrevne og hysteriske i forhold til virkeligheden; NC har en kærlig far og et kærligt sæt bedsteforældre, som tager sig af ham under min operation, som er et mindre rutineindgreb, som vil gøre mit liv bedre og lettere bagefter.

Tror lige, at jeg vil skrive det på en gul post-it og lægge det på mit natbord til næste gang, jeg vågner og spekulerer!