Pust … jeg fik først lagt NC til ro 21:45. Jeg er helt smadret og ør af træthed. Han var helt rundt på gulvet. Han spiste godt med aftensmad, og bagefter var han legesyg og fjollet.

Ved 20-tiden røg finmotorikken – et tegn på, at han er træt. Jeg prøvede at lægge ham til ro på sædvanlig vis, men det virkede overhovedet ikke. Han blev ved med at bide mig i armen, i brystet, i brystvorten osv. Og så grinede han frækt, og jeg kunne ikke lade være med at smile.

Jeg opgav og tog ham med ind i stuen, hvor han klatrede rundt på mig og fortsatte med at bide mig. Han tumlede rundt på mig, og jeg prøvede at undgå at tabe ham. Han var helt rundtosset af træthed.

Tilsidst satte vi os ind igen, og efter en lang seance, hvor jeg holdt ham fast, mens han vred og vendte sig – og skreg, lykkedes det endelig at få ham lagt. Han klynkede lidt i søvne, men sov tilsidst klokken 21:45. Jeg er helt udkørt nu.

Ville ellers prøve at nyde, at jeg er alene i sommerhuset. Jeg er langt fra begejstret for at være her alene med NC, men jeg havde nu håbet på en fredeligere aften end den har været indtil videre.

Jeg har trukket alle gardiner tæt for, og jeg går i seng med lys og musik tændt, så håber jeg, at jeg får sovet lidt, indtil Allan kommer ved 2-tiden i nat. Nej, jeg er ikke begejstret for at være her palle alene med NC. Absolut ikke!