Da jeg afleverede NC var alle de andre kommet – de legede i haven i det bidende kolde solskin. NC fik øje på den rød/blå 3hjulede mtorcykel i plastic, som han også har derhjemme, og ville straks op på den.
Jeg satte ham op på den, hvorefter han satte af med begge fødder og skubbede sig hen ad terrassen, indtil en potteplante stod i vejen. Så holdt han dér og ventede på, at jeg kom og fjernede den, så han kunne fortsætte.
“Det har jeg aldrig set før!” udbrød dagplejemoren ved synet af NC, der kørte sin vej “At en 10 måneder gammel på dén måde kører afsted på den dér!”
Så bliver moren mindst 120 cm højere og meget meget stolt af sin lille utålmodige pode, der så gerne vil være stor!