Her til morgen vågnede NC klokken 5, som han plejer. Jeg prøvede at få ham til at sove videre, som jeg plejer. Men det virkede heller ikke i dag. Trods det kunne jeg se, at han var træt. Han tumlede rundt, var pjevset og skreg af sin mad. Men alligevel var vi klar til at gå ud af døren klokken 7:10.

Bortset fra, at han så gerne ville til brystet. Jeg tænkte, at det måske var en meget god idé, fordi han havde været for træt til at spise sin havregrød. På den måde ville han få lidt morgenmad alligevel. Så jeg lagde ham til brystet midt mellem tasker og poser i gangen på vej ud af døren. Jeg kærtegnede hans kind og strøg ham over håret for at holde ham vågen.

Men hov … pludselig klappede hans øjne i, mens han suttede. Jeg nussede ham lidt for måske at vække ham, men det virkede ikke. Jeg lod ham ligge og sove, mens han suttede en lille tid, hvorefter jeg rejste mig – stadig med ham ved brystet – og fik ham lagt i seng. Uden at han vågnede. Nu ligger han og snorksover i sin seng. Det var jo ikke lige meningen, men nu hvor jeg stadig er på barsel nænner jeg ikke at vække ham.