I Berlin fandt vi den sidste eftermiddag et shoppingcenter – shoppingheaven! – nær Alexanderplatz, der sagde spar to til alt, hvad vi har i Danmark – nemlig Alexa!

I løbet af en lille time fik vi fuldstændig smadret mit hidtil ellers forholdsvist sparsommelige feriebudget. Vi var i Roland og i Activ Schuh – og jeg købte et par sko i hver butik.

I Roland lod vi NC løbe frit omkring. Han skreg af grin og pilede afsted – uden egentlig at pille ved noget. Han fandt et blåt skohorn fra Gabor, som han viftede med. Ekspeditricen forærede ham det, og hele vejen hjem krammede han det ind til sig i klapvognen.

Normalt er jeg ikke sucker for shoes som så mange af mine medsøstre. Sko skal bare fungere, være pæne, med hæl og til at holde ud. Og jeg gider ikke at betale flere tusind for et par  sko. Superhøje stiletter fungerer ikke længere for mig, jeg gider simpelthen ikke at have ondt i fødderne længere, så nu snakker vi fornuftig pæn hæl – gerne med stødabsorbering. Mine sko behøver heller ikke at være sidste skrig, men skal være pæne og holdbare. Dead boring vil nogen sige – og so what? Jeg laver hverken Køkkenrevolution eller er Mor på Høje Hæle og har ingen ambitioner om det.

Mine bedste sko er stadig et par, jeg købte i gymnasiet – sorte med høj hæl og rem. De sko har fulgt mig gennem gymnasiet, nattelivet og alle mine jobs – og de er stadig pæne. De kostede noget nær 199,- i 1988 eller der omkring.

Jeg var heldig dengang, for pæne-og-praktiske-gå-langt-sko-med-lidt-hæl koster i dag en mindre bondegård med dyr. Aber in Deutschland nicht!

Jeg fandt de brune sko til € 25 og de sorte til € 59,95. Dvs. 190 kr og 450 kr. Echte Leder, ruskind og schock absorberende indlæg i hælen. Så gider jeg godt at være med 🙂