NC startede i vuggestuen klokken 9 i morges. Han var glad, nysgerrig og blev taget godt i mod. Han gik selv ind i vuggestuen og virkede en smule beklemt ved synet af alle de store børn fra børnehaven, som løb omkring og råbte.

Men så snart vi var inde i vuggestuen, forlod han mit bukseben og gik direkte hen til Nikolaj, en skøn fræk rødhåret knægt, som han straks fik kontakt med og begyndte at lege med. Nikolaj startede med at give NC en rød racerbil og en bog om Thomas tog, så var den kontakt skabt. NC glemte alt om mig, og jeg holdt mig i baggrunden. Nikolajs storesøster, som går i børnehave samme sted, kom hen og sad på hug sammen med de to små drenge. Hun sagde noget til NC og lagde kærligt armen om ham og strøg ham over håret. Det var så sødt, at jeg fik helt tårer i øjnene.

Klokken 9 var der morgensamling og hvert vuggestuebarn skal vælge en sang, som alle synger med på. Mere eller mindre, ihvertfald. Gustav havde 2 års fødselsdag, så hans mor var med. Hun havde været tidligt oppe, for hun havde lunt friskbagt brød-‘kage’ med figner og dadler i (jeg skal lige have snitterne i dén opskrift ..). mens vi sang, spiste ungerne ‘kage’ og fik en kop mælk. Da NC så, at Nikolaj tømte sin kop mælk i én slurk, smagte han også forsigtigt et par gange på mælken (vi har endnu ikke haft held med at få NC til at drikke mælk – han afviser det totalt, så det var stort, at han tog 2-3 små slurke). Efter alle havde valgt deres sang, sang vi fødselsdagssang for Gustav.

De store vuggestuebørn skulle så ud og lege, mens de små blev inde. De små er NC og tvillingerne – 3 i alt. De legede hyggeligt sammen .. eller side om side, som de vel mest gør i den alder. NC så ud som om han hyggede sig storartet, indtil han begyndte at pjevse lidt ved 10:30 tiden. Kort efter gik vi hjem. På vejen ud spurgte Nikolajs storesøster hvorfor vi allerede gik. Jeg forklarede, at NC var træt og skulle hjem og sove.

Da vi var på vej ind i vores opgang, var der tre store piger fra børnehaven, der sagde hej til NC bag hegnet. De var i gang med at lave en lagkage på en stor tallerken i sandkassen, fortalte de. En af dem hed Alberte, og hun spurgte, om NC kom igen i morgen. Det lovede jeg, at han gør.

Jeg lagde NC til lur, da vi kom hjem. han sov med det samme, og jeg talte med en af mine kolleger og satte mig til at arbejde … men så vågnede NC skrigende. Han var helt ude af den, skreg og vred og vendte sig, men stadig meget træt. Jeg prøvede at lægge ham til at sove igen, Allan prøvede – men lige meget hjalp det. Vi måtte opgive, og nu har vi et styks overtræt barn væltende rundt. Og han gider kun mig lige nu. Så mine planer om at køre på jobbet en tur ryger i skraldespanden. Nu håber jeg bare på noget ro i eftermiddag, så jeg kan få arbejdet 4-5 timer. Men mon ikke? Nu har Allan overtaget NC, og jeg kan lukke døren.