Totalt forkert start på dagen. Alting som kunne gå galt, gik galt. Vi blev vækket af NC klokken 4.20. Jeg prøvede at få ham til at sove igen, men uden held, så jeg tog ham med ind i vores seng og lå og ammede ham – det plejer at få ham til at falde i søvn.

I stedet moslede han rundt, sparkede og baksede til både Allan og jeg. Han blev ved med at rive mig i ansigtet med sine skarpe negle. Negle, som jeg har villet klippe de sidste 3 dage, men har glemt det. Frustreret og rasende blev jeg ved med at prøve at lægge ham ned og få ham til at falde til ro. Han skiftevis skreg og grinede.

Endelig faldt han i søvn, og jeg kiggede på uret: 5:45 .. jeg kunne sove et kvarter til. Storartet. Og selvfølgelig faldt jeg i den allerdybeste søvn og kunne have sovet i 100 år. Men ak … vækkeuret ringede, jeg var milevis væk, helt tung i kroppen, men jeg prøvede at snige mig i bad, men NC vågnede og ville have babs. Nu. Jeg kunne mærke stressen ætse i min mave. Jeg ammede ham i et lille kvarter, så ringede Allans vækkeur.

Jeg overlod NC til Allan, som skiftede ham og fik ham i tøjet, mens jeg var i bad. NC kom glad ud på badeværelset og gik fornøjet ind i den endnu våde bruseniche. Jeg hev ham ud, han gik ind igen, jeg hev ham ud, han gik ind og satte sig i vandet, og jeg råbte af ham. Super konstruktivt.

Jeg var træt, tung og fumlefingret, så jeg tabte min åbne mascara på gulvet og sort klistret vandfast mascara sprøjtede op på de hvide fliser. Frem med kemikalierne og fjerne det, før det blev permanent siddende.Jeg føntørrede mit hår, fik tøj på og make-up. Noget lugtede brændt, men jeg fandt aldrig ud af, hvad det var. Der var ihvertfald ikke nogen flammer at se. Pludselig lå al min kosmetik spredt ud over gulvet, jeg samlede det op.

Allan havde lavet morgenmad, jeg kom for sent til det, så NC var stort set færdig, og min grød var næsten blevet kold. Et øjeblik overvejede jeg at lægge hovedet ned på armene for at tude, for det hele var for meget. Jeg havde ondt i maven og måtte på toilettet.

Mens jeg sad der og prøvede at slappe af, prøvede NC at hive kasserne med vores shampoo og cremer ud fra hylden. Jeg råbte af ham for at få ham til at holde op, han fortsat, og jeg kunne ikke nå ham fra hvor jeg sad. Allan hentede ham så og kyssede mig farvel, mens jeg sad på toilettet. Jeg måtte opgive at komme af med noget og tog i stedet NC med hen og vinke til far fra vinduet.

Tilbage til toilettet. KRASCH, sagde det. Ikke fra toilettet men fra stuen. Mig afsted, råbende “stop NC!” på forhånd, mens jeg hev bukserne op. NC havde åbnet skabet med fotoalbums og havde hevet mit fotoalbum ud og revet bagsiden af det. Jeg tog albummet op, kiggede ærgerligt på det og bladrede lidt i det. Bare jeg kunne finde ind til den smilende smukke pige jeg var engang. Nu er hun godt gemt i en tyk, gråhåret, råbende kvindes krop. Ikke fedt.

NC var i mellemtiden gået løs på Allans samling af minidisks, min WII og andet godt fra skabet med stereoanlægget. Jeg råbte “nej!!” og fiskede det, han havde spredt, op og lukkede skabet. Jeg så ud over stuen. Den lignede en slagmark. Igen. Jeg havde lige samlet alle hans dyr i bondegården – nu var de spredt igen. Alt hans legetøj havde jeg samlet i hans kasser og en kurv. Spredt igen og forfra med oprydningen.

Der lugtede af lort. Det var ikke mig, men NC. Ind og skifte ham under vilde protester. Og neglene … nu huskede jeg at få klippet dem. Han skreg som en stukket gris, og jeg prøvede på ikke at klippe i hans bittesmå sprællende fingerspidser. Det lykkedes i store træk.

Vi var efterhånden sent på den. Igen. Jeg tog overtøj på, samlede (igen) det værste rod op fra gulvet, mens det sagde KRASCH fra den anden ende af lejligheden. Alt legetøjet i hans værelse lå nu på gulvet igen. Mens jeg gav ham jakke på, hev han alle lysene op af lysestagen og væltede den. Omsider kom vi ud af døren.

På vej over til vuggestuen pilede han i den modsatte retning og hvinede af fryd over, at jeg sagde “nu kommer jeg og fanger dig”, mens jeg knurrede af ham og gik som et monster efter ham. Jeg hapsede ham, og han lo højt, da jeg gav ham en lufttur. Vi grinede begge to og gik i den rigtige retning. Jeg satte ham ned igen, og han pilede med et begejstret hvin afsted i den modsatte retning igen, hvorefter jeg jagtede ham igen til hans store fryd.

I vuggestuen sad vi lidt i sofaen og hyggede med at skifte sko og få jakken af. Han hoppede ned og forsvandt ind i børnehaven. Jeg sagde godmorgen og skrev på tavlen, at han havde været oppe (mere eller mindre) siden klokken 4.20 og tegnede en sol ud for hans navn. Jeg skrev også, at far henter ham 15:45.

Jeg fandt ham i børnehaven og fik ham med ind i vuggestuen, hvor Julie lyste op, da hun så ham. Han smilede stort til hende, og de gik ind ved siden af, hvor de legede med store bløde legoklodser. Hun hoppede op og mavelandede i sækkestolene. Han skraldgrinede af det. Lidt efter fik han øje på mig og kom hen til mig med en stor rød legoklods.

Jeg gav ham til en pædagog og kyssede ham farvel. Det havde han lissom ikke tid til. Han ville ned igen og var overhovedet ikke tæt på at græde, da jeg gik. Det må alt andet lige også være sjovere at komme i vuggestue end at blive råbt af af sin stressede mor.

Glemte vist også at nævne, at han også fik kylet de to sidste rene sutter i toilettet, før jeg nåede at stoppe ham. Ikke særlig smart, når rene sutter er en mangelvare lige pt, fordi jeg ikke lige har nået at få dem kogt.

I morgen må jeg stå tidligere op. 5:30 eller 5:15. Det nytter ikke at fise rundt som en skoldet (og råbende) skid i en flaske, fordi jeg ikke kan nå at få sat hår og make-up og opdager alt for sent, at mit tøj er for småt eller beskidt. Jeg arbejder trods alt med marketing, og så kan jeg jo ikke så godt komme på job og ligne en sæk lort. Det er totalt useriøst og uprofessionelt, at jeg gerne vil fremstå som marketingekspert, men så bare lige glemmer markedsføringen af mig selv.