I dag er det min mors fødselsdag – Nicholas’ mormor ville være fyldt 69 år i dag ♥

Vi ville have fejret hende med et besøg og med flag og gaver, og hun ville have kræset om os – særligt sine 3 børnebørn. Men i stedet vil jeg køre forbi kirkegården engang i aften og sætte et lys ved hendes gravsten. Lyset og tændstikkerne ligger allerede klar i min taske.

Men først skal jeg gennem en dag af de mere sindssyge; møde i Sverige, der lapper ind over bestyrelsesmøde i vuggestuen, der lapper ind over NCs sengetid. Så jeg er allerede bagude, før jeg får begyndt 🙂

Morgenen var ikke ligefrem en af de bedste, selvom NC havde sovet igennem fra klokken 20 til næsten 7.  Han var superpylret her til morgen, og lige meget hvad vi prøvede, så var han bare ked af det. Jeg prøvede at kæle og nusse og tale muntert til ham, men intet hjalp.

Han græd, da vi skiftede ham, han græd midt i maden, spiste kun lidt, men han faldt dog til ro og så lidt morgen-TV, indtil vi skulle gå. Så græd han igen, da han fik overtøj på. Og han græd, da jeg satte ham ned på stien, og da jeg tog ham op igen.

Ovre i vuggestuen virkede han glad – til at begynde med. Han forsvandt ind i børnehaven, og der blev han smidt ud af de store drenge. Så sad han helt alene og græd midt på gulvet. Jeg fiskede ham op og tog hans overtøj af – og så græd han lidt igen. Da jeg ville vaske hans hænder, kæmpede han skrigende imod, indtil jeg satte mig med ham i armene og lullede ham lidt. Han var helt ved siden af sig selv, og jeg aner ikke hvorfor.

Jeg satte mig ned og legede lidt med ham, og da jeg afleverede ham til en af de voksne, virkede han glad igen. Alligevel var det med tungt hjerte, at jeg sagde farvel og gik ud af døren med kurs mod jobbet 1/2 time forsinket.