… eller prøver ihvertfald.

Jeg havde en god samtale med min chef, selvom jeg stortudede, fordi jeg ikke kan overskue at skulle på arbejde to måneder endnu.

Jeg har fået vat i hjernen, ondt i maven og akut lyst til bare at sove og tude. Jeg kan ikke tænke, og jeg har svært ved at huske.

Vi aftalte, at jeg overdrager mine opgaver i næste uge, og så er der ikke mere tilbage for mig at lave her. Det er trods alt lidt dejligt oveni alt det udejlige.

Og så er det ellers hjem til kødgryderne 🙂