Igen .. ingenting … ingenting! Jeg kan næsten ikke bære det. Det er for meget. Jeg havde håbet sådan på, at det ville lykkes denne gang. Men jeg vidste jo godt, at med den skide fyring var det mod hårde odds, hvis et lillebitte befrugtet æg skulle bide sig fast og blive siddende i min stressede krop.

Hvordan skal jeg kunne leve mit liv på denne måde!? Jeg venter jo! For hvordan skal jeg blive gravid, når jeg er stresset over at være blevet fyret? Og hvordan skal jeg kunne søge job, når mine prioriteter ligger et helt andet sted? Jeg står ved en skillevej og kan ikke gå ned ad nogle af vejene lige nu, så jeg står bare her og står!

Jeg må følge mit hjerte, og vi må prøve igen. Jeg ringer til klinikken i morgen, så vi kan komme i gang med 3. forsøg med det samme. Men jeg må væk fra mit job, jeg må væk fra det pres og prøve at finde en ro i ikke at have et job og samle mig sammen til at skulle igennem jobsøgningsmøllen igen.

Det er aldrig godt at søge job halvhjertet, men det bliver jeg nødt til. For måske bliver jeg aldrig gravid igen. Måske skal vi igennem utallige forsøg endnu. Det koster en fandens masse penge, og kan vi klare det rent psykisk? Jeg er nødt til at finde et job snart. Men hvordan skal jeg kunne fokusere på to så modstridende ting på én gang?!!

Fuck, fuck, fuck, fuck!!!!