Lisa Næblerød blev med egne ord revet midt over, da hendes 18-årige datter blev stukket ihjel af sin ex-kæreste ved en gymnasiefest i 2006.

Vejen gennem sorgen er lang og grum – jeg kender den fra da jeg mistede min mor. Men hvor det er naturligt at skulle miste sine forældre, så er der intet naturligt i at miste sine børn. Det er grundliggende forkert. Børn overlever deres forældre, sådan skal det være.

Men nogle gange sker det alligevel, og sorgen over at miste et barn er livslang. Lisa Næblerød har skrevet dagbog til sin datter, og lige om lidt udkommer bogen “Hvad er sorg andet end udtryk for kærlighed”.

En bog, jeg næsten ikke tør læse, fordi det er min allerstørste angst at miste Nicholas. Jeg vover nok at læse den alligevel, fordi man ikke kan sige sorg uden at sige kærlighed.