En umulig beslutning

Hjerteskærende. Jeg har altid forestillet mig at det var en ond hjerteløs psykopat-stikker, som angav Anne Franks gemmested til nazisterne for nogle håndører ..

Men virkeligheden er meget værre og understreger den helt forfærdelige, umulige og desperate situation, som jøderne blev tvunget ud i under 2. verdenskrig ..

Undersøgelser har nemlig vist, at det var en jødisk mand, der angav familien Franks skjulested for at redde sin egen familie fra lidelse og udslettelse. Det er en enormt smertefuld opdagelse.

Anne Franks far var det eneste overlevende familiemedlem efter Holocaust, og det viser sig, at han lå inde med denne viden om mandens identitet. Han valgte at se bort fra det, og han forfulgte ikke sporet.

Man ved ikke hvorfor Otto Frank opgav jagten på den, der angav familien – men jeg forestiller mig, at Otto Frank indså, at manden også var et offer for et skruppelløst regime. Og intet ville bringe Otto Franks familie tilbage.

Det er dobbelt tragisk. Det er en umulig beslutning. En adresse for din familie. Hvad ville du selv have gjort?

Læs mere her.

Anne Franks barndomshjem

Da jeg fyldte 13 år, fik jeg Anne Franks dagbog, og jeg blev så grebet af den jævnaldrende piges dagbog, at jeg begyndte at skrive dagbog. For mit vedkommende blev det til omkring 40 dagbøger. Da min mor døde, mistede jeg evnen og lysten til at skrive videre. Jeg forsøgte at finde gnisten igen, men det blev aldrig det samme igen, og mit dagbogsskriveri løb til sidst ud i sandet.

Så .. ja, Anne Franks dagbog ændrede mit liv. Den rører mig dybt. Hvergang. For jeg bliver aldrig for gammel til at læse om Anne eller læse hendes dagbog igen. Den seneste måneds tid har jeg læst den grafiske version højt for vores søn. Han skulle preppes lidt, før vores besøg i Anne Franks Hus her i Amsterdam på fredag.

I går fandt vi spontant på at ta’ en tram ud til Merweideplein 37, hvor Anne Frank boede med sin familie, fra de emigrerede fra Tyskland i 1933 og til de gik under jorden i 1942 i baghuset i Prinsengracht 263.

Vi stod af tram’en på en bred gade og gik til højre rundt om den gule bygning langs vejen. Vi gik forbi boghandleren på hjørnet, hvor Anne Frank efter sigende selv udvalgte netop den ternede dagbog, som hun ønskede sig til sin fødselsdag.

Foran familien Franks opgang ligger der 4 blanke snublesten med deres fødselsdatoer og videre skæbner. Vi kiggede op mod 2. salens vinduer og prøvede at forestille os deres liv der. Anne Frank stiftelsen har købt lejligheden, og den udlånes til forfatterspirer som skriverefugium.

Der findes en film fra dengang hvor Anne boede der. Nogle af deres naboer blev gift, og det blev filmet. Idet fotografen panorerer op over huset, ser man Annes lille nysgerrige hoved stikke ud af vinduet og følge begivenhedernes gang.

Udenfor bygningen er en lille park, og i den står en fin lille figur af Anne Frank, som bærer på noget bagage.

Formentlig symboliserer det den dag, hvor hun gik de 4,5 km fra Merweideplein til Prinsengracht i ført al sit tøj for ikke at vække opsigt. Som jøder var det forbudt for dem at tage sporvognen, bussen eller cyklen. De kunne heller ikke købe en is eller forfriskning undervejs, for det var også forbudt for jøder. Det var sidste gang, hun var fri udendørs.

Ferielæsning

Mette og jeg er ikke enige om metoden, men alligevel enige om målet: Det bedste for Danmark. Jeg er stolt af vores statsminister, selvom jeg ikke stemmer på hende. Hun gør det godt, på sin måde.

Derfor er denne bog så spændende. Den giver et godt indblik i de politiske processer og den hverdag, der også er, når kameraet er slukket. For der er hverdag og mere end øjet ser. Det er et hårdt liv, hvor jobbet bliver en opgave og et kald. Der er ikke meget tid tilovers til familie og venner. Man er altid på. Altid under luppen. Altid genstand for fortolkninger, kritik og mandagstrænere.

Jeg ville ikke være politiker. Det blev et nej tak fra mig i sin tid. At være med til borgermøder, dele flyers ud, diskutere, landsmøder, valgtilfordnet, hænge plakater op og være med til valgfester – det har jeg prøvet. Der er kort vej til magten for den, der vil og tør. Nogle gange kan jeg ikke lade være med at tænke på, om prisen ikke er for høj, fordi forståelsen er for lille.

Boganbefaling ❤️ “Bolsjefilosofi og andre leveråd”

Jeg så på et tidspunkt et rørende interview med Marie Brixtofte, og da Mofibo foreslog mig hendes bog “Bolsjefilosofi og andre leveråd”, trykkede jeg på play.

Så på mine gåture læste Marie selv bogen højt for mig. Da jeg var cirka halvvejs i bogen, var jeg klar over, at denne bog er vigtig for mig. Jeg skrev jeg bogen på min ønskeseddel til min 49 års fødselsdag. Jeg var så heldig at få den af min mand ❤️

Det er en så fantastisk bog. Sideløbende med at jeg har lyttet, har jeg også læst i min hard copy og highlightet det, jeg skal huske. Og det er ikke så lidt, for det er en klog bog.

På sin vis er det en lommepsykolog-ven, jeg har fået mig dér. Lommepsykolog lyder måske lidt nedladende, men det er ikke ment sådan. Bogen rummer nemlig viden og indsigt på et højt plan, gjort lettilgængelig, letforståelig og ikke mindst let at implementere. Der er klare anvisninger på små tweaks med stor effekt.

Marie Brixtofte som person, og med den rygsæk hun bærer med sig, giver bogen et ekstra niveau af troværdighed for mig. Hun har testet sine egne råd og viden på egen krop og sind, og hun byder ind med personlige beretninger. Det er ikke bare teori.

Jeg er virkelig begejstret! Jeg har nu læst bogen, men jeg er langt fra færdig med den. Den kommer til at leve med mig, og den kommer til at hjælpe og påvirke mig og mine. Det er nemlig det, den kan. Bolsjefilosofi er faktisk bare en god ven med en masse indsigt – og hvem kan ikke bruge en bolsjefilosofisk ven?

Måske skal jeg nævne, at man ikke behøver at have haft en kaotisk opvækst for at få noget godt ud af bogen.

I løbet af sådan en gennemsnitsopvækst (som min) i et parcelhus i Birkerød i 80erne blev der puttet lidt af hvert ned i min rygsæk. Der er ikke lutter lagkage i min rygsæk. Udover en masse gode ting, så ligger også bl.a. mindreværd, skam, konfliktskyhed, autoritetstro, usikkerhed, dårlig selvtillid, impostersyndrom samt en form for spiseforstyrrelse i min rygsæk.

Bogen har hjulpet mig til at forholde mig til min bagage. Jeg kan måske komme overens med, at det er der, og at det er mit ansvar at bruge det – eller blot bære det med videre uden at det skal få lov til at styre mit liv. Den tanke kan jeg godt li’.

Bolsjefilosofi og andre leveråd er en bog om vores rygsæk, den usynlige rygsæk med alle vores erfaringer og summen af vores liv. Hvordan vi selv har ansvaret for den, også selvom den blev pakket af vores forfædre og vores forældre. Vi valgte ikke selv, hvad der blev pakket ned i rygsækken, men vi vælger selv, hvordan vi vil bruge det, der ligger dernede.

Bogen tager fat i nogle af de ting, mange af os bøvler med i livet. Det kan være temaer som ængstelighed, ensomhed, dårlig samvittighed, lavt selvværd og sorg. Som læser får du en hel buffet af fiduser, finter, modeller, redskaber og værktøjer, som alle fungerer som en vejviser til et bedre liv med færre benspænd.

I et sprudlende, letlæseligt og dybt personligt sprog videregiver Marie Brixtofte livsvigtige, eksistentielle erfaringer fra såvel sin opvækst som fra sin psykolog- praksis. Der er nye vinkler at hente for alle, og det er ikke kun unge og voksne med en vis dysfunktionel baggrund, der vil finde guldkorn på hver eneste side af denne væsentlige bog om at udfordre sin skæbne og forandre sin tilgang til måden at leve sit liv på.

– omtale af Marie Brixtoftes bog “Bolsjefilosofi og andre leveråd”

Det er altid mørkest før daggry

Det er altid mørkest før daggry, skriver Laura Ingalls Wilder. Det betyder ikke blot, at natten er mørkest lige før solen står op. Det betyder også, at når alt er lort, så kan det være, at det lysner om lidt. Laura skriver sådan i bogen ‘Det lille hus ved floden’.

Hendes senere bog “Den lange vinter” handler om de trængsler, ensomhed og den sult, som mange pionerfamilier var udsat for under den hårdeste vinter i USAs historie i 1881. Pionererne boede i små ensomt beliggende barakker nær små prærielandsbyer, som var helt afhængige af forsyninger via jernbanen. Vinteren var så hård og lang, at jernbanen ikke kunne komme gennem snemasserne i et halvt år. Ingen mad, intet brænde, intet lys.

Da jeg var barn, syntes jeg, at den bog var den kedeligste og mest langtrukne i hele serien af Laura-bøgerne, som jeg ellers elsker højt. Lige nu vil jeg sige, at det er den mest relevante og aktuelle. Den giver mig ballast til at stå Corona igennem.

Hvad kan vi lære af Laura? At det er mørkest før daggry. Med andre ord: Det bliver lyst igen. Solen står altid op. Vi er nødt til at sænke blikket, fokusere på hverdagen, vores kære, det nære og nuet for at bevare roen og overskuddet. For hver dag der går, er vi tættere på enden af Corona – men også på livet. Derfor synes jeg, at vi skal prøve at fylde dagene med de glæder, vi trods alt har. Lauras far spillede violin, indtil hans forfrosne fingre ikke kunne mere, hvorefter de sang i mørket.

Vi er nødt til at acceptere vilkårene lige nu. Indrømmet – det er den del, jeg har sværest ved. Jeg har ingen tålmodighed. Min hjerne er fast beskæftiget med at udtænke udveje og hænger fast i alt det, vi misser, og alt det, vi ikke kan. Det bliver jeg simpelthen så udkørt og humørforladt af. Jeg bliver også bekymret for om vores ferieplaner bliver til noget, og dét er simpelthen en regulær dræber for min livsglæde og optimisme.

Så minder jeg mig selv om, at jeg skal sænke blikket, kigge på det nære og kære – og få hverdagen til at blive god og så munter som muligt. For det er altid mørkest lige før daggry ❤

The Darkest Hour Is Just Before Dawn

Laura Ingalls Wilder, Det Lille Hus ved Floden

Veras Butik i Møgeltønder

Jeg har allerede nævnt Veras Butik i Møgeltønder. Den ligger på hjørnet i nr 11 nær Mormors lille café. Det er en lille hyggelig butik indrettet i en gammel købmandsbutik. Her er retroguld for alle pengene – her kan du købe alt fra din barndom (og din mors & mormors barndom): Bøger, legetøj, bøtter, plakater, glansbilleder, påklædningsdukker, postkort…

Det, jeg var allermest fristet til at købe var .. det hele: Stemningen, sollyset gennem ruden, alle de fantastiske gensyn fra min barndom. Der var så meget at kigge på i hele butikken. De lyserøde Puk-bøger fra min mors barndom med tegninger af Cristel. Mariekiks-dåsen fra 50’erne. Klippe-ud-og-folde-Karoline Koen fra 80’erne, som vi fik sammen med skolemælken. Den stod længe på mit børneværelse.

De gamle smukke Puk-bøger

Septemberlisten

Her på kanten af september er det fantastisk dejligt vejr, og jeg håber, at det fortsætter. Vi har en del planer i september – og jeg ville ønske, at jeg kunne undlade at nævne Corona, but that bitch is here to stay.

Det er dag #1 i efteråret. Jeg er ikke klar. Som i SLET ikke klar. Jeg vil have mere sommer, mere sol på skindet… Bevares, det er da hyggeligt at sidde i en mørk stue, pivfryse og sippe te, men who are we egentlig kidding? – det er jo som fangen, der fatter kærlighed for fængselscellen!

Jeg tror, at det bliver en laaang vinter (og det har jeg allerede sagt til mine omgivelser 100 gange i denne uge). Hvergang en af os har det mindste kradsen i halsen eller snot i næsen, skal vi isolere os, vente 2-4 dage på at blive testet og yderligere 2-3 dage på svar. Vores søn har normalt løbenæse fra november til marts… så jeg ser på ingen måde frem til vinter.

Men lige nu er det jo ‘kun’ efterår 🍂🍁🐿 September ligger blank og ubrugt foran os, og vi har ikke de store planer. Ingen udlandsrejser, ingen koncerter eller store oplevelser. Mest hverdag, en stor fest og ellers mindre sammenkomster ❤️

  • Jeg vil fortsætte med at løbe om morgenen, indtil jeg intet kan se i mørket.
  • Jeg vil cykle mere; snuppe en omvej, når vejret og tiden er til det.
  • Jeg vil sigte mod at få 10.000 skridt på bogen hver dag
  • Jeg vil fokusere på at undgå snacking. Det går bedre, men hvorfor har jeg trang til at spise alt inklusiv bordpladen sidst på dagen? Jeg prøver at holde mig til ærter – men nu er ærterne tit melede. Kan edamame redde mig? Tyggegummi, tandpasta? Kontaktlim på læberne?
  • Forældremøde med kun en forælder pr barn. Det er meget sjovere at deltage i og ikke mindst evaluere forældremøder sammen med min mand. Kunne man mødes på Zoom i stedet?
  • Skolefoto og frisør – ungen har pt en solmoden høstak på hovedet. Skolefotoet skal jo være årets julegave, så håret skal være pænt inden fotoshoot.
  • Her gik man og troede, at SFK var billigere end SFO. Men det viser sig, at barnet skal have (gen)opfyldt sin konto flere gange om måneden til Cup Noodles, iste, snacks og fredags slush ice..
  • Samme dag som forældremødet fra 18-20, er det velkomstarrangement i SFK fra 17-19 (!) og frisør kl 16, for skolefoto er dagen efter. Resten af september bliver roligere, tænker jeg?
  • Vi skal holde minifødselsdag for knægten, og vi skal selv til en lille familiefødselsdag i nærmeste familie.
  • Jeg skulle mødes med mine gamle kolleger, men det er pt aflyst. Jeg mødes i stedet med min tidligere kontor-roomie til en tur, en snak og lidt mad.
  • Jeg plejer også at mødes med mine veninder fra gymnasiet – vi aflyste i marts, i juni og nu har vi talt om at ses. Vi taler om en middag ude måske allerede i september?
  • Min veninde bliver 50 år, og det er med stor fest og overnatning. Det bliver årets eneste fest, som det ser ud nu. Hvis reglerne da ikke ændres?
  • Jeg skal sælge sager og rydde ud. Big time. Kæmpestor prioritet i september!
  • Vi skal til Rørvig og aflevere sidste del af gaven til min fars 80 års fødselsdag. Det er den fineste maxi pixibog med fotos fra hans 80 års fø’s i juli. Takket være Pixums supergode app fik jeg lavet en fed hardback bog på 1/2 time for 213 kroner. SÅ fedt! Jeg tror, at min far bliver SÅ glad for den ❤️
  • Jeg vil lufte ud. Meget mere end normalt. Hjemme og på job og hvor jeg ellers befinder mig. Den 4. Coronaregel burde være udluftning. Rigtig kraftig gennemtræk sender de små aerosoler ud af vinduet. Aerosolerne kan indeholde virus og kan hænge i luften i 3 timer. Ikke fedt når efteråret står for døren. Opdateret 8/9 – læs mere om udluftning her
  • Jeg vil gå i gang med Pixum-fotobogen for 2020. Det mærkeligste år i vores liv.

Under enhver plus-liste bør følge en minus-liste:

  • Jeg vil undgå Corona. Det betyder undgå at pille mig i ansigtet. Undgå menneskemængder. Undgå steder med stillestående luft. Undgå at komme for tæt på andre, men opprioritere nærhed på sociale medier og andre steder, hvor afstand er muligt ❤
  • Jeg vil undgå at blive den lille indebrændte dansker, der peger fingre ad andre og er fuldstændig uudholdelig. Hun er derinde, og Corona får det værste frem i hende.
Gælder også om efteråret; afstand, hygiejne, ansigtsmaske

Augustlisten

August .. den sidste sommermåned i denne omgang. August startede på Bornholm i fantastisk solskin og slutter herhjemme med en smuk og sommerlig solskinseftermiddag. Efter en dag med rengøring, oprydning og tøjvask sad jeg i solen og hyggede mig på altanen. Her til aften så vi solnedgang over Furesøen. Det var allerede klokken 20. Dagene er blevet mærkbart kortere nu. Det er tid til et tilbageblik på august:

  • Vi startede august på Bornholm med gode venner i helt fantastisk vejr, og da vi besøgte Bornholm var vi også et smut på Christiansø 🏝
  • Første skoledag i 4. klasse. Jeg har et stort barn i F J E R D E klasse !?
  • August er også et nyt skoleår med madpakker, forældremøder og aula – og Coronaangst (ingen badning efter gymnastik, holdinddeling i SFK, kun 1 forælder pr barn til forældremødet, osv)
  • Tilbage på jobbet og NU skal jeg for alvor i gang med egne kunder 🤟🏼
  • Jeg begyndte at løbe om morgenen under hedebølgen, for det er køligere. Det er fantastisk!
  • Hedebølgen var fantastisk, og jeg ville ønske, at den havde varet lidt længere .. til april eller der omkring 🤷🏻‍♀️☀️😅
  • Vi kyssede de lyse nætter farvel 8/8 – “sorgens dag” i følge min svigerfar ❤
  • Vi har tilbragt to søndage i Rørvig, hvor vi har badet, spist is, besøgt min far, spist burger og badet én gang til i solnedgangen 🌅
  • Om morgenen er det nu så mørkt, at jeg ikke længere kan se rødder og andre snublefælder på jorden, så i sidste uge løb jeg på villavejene, hvor jeg kan se forhindringerne 😅
  • Det regner nu jævnligt for vildt, og det bliver det ved med til april 🤦🏻‍♀️🌨
  • Jeg sagde skråsikkert forleden, at det er en fordel at bo på en bakketop på fjerde sal, når det er skybrudssæson. Nu har vi så en affugter stående i soveværelset og vand, der drypper fra loftet. Nemesis har åbenbart lyttet på vandrørene (!) og lavet hul i et vandrør i lejligheden ovenover 🤦🏻‍♀️
  • Læsefest .. jeg har læst/lyttet til så mange spændende bøger, takket være Mofibo; i august startede jeg med at læse /lytte til bogen “Kvinde i Berlin” og fortsatte med “Berlin Faldet 1945”. Den var ret faktatung, tilsidst var det lidt en kamp, så jeg var glad, da jeg hoppede over og læste Sissel Jo Gazans nye novelle “Kvartsgeode” 😍
  • Jeg har også læst “Gå, så går det nok”, og den var virkelig tankevækkende. Jeg fokuserer på at nå mine 10.000 skridt om dagen og har gjort det længe. Der er så meget trivsel gemt i at sætte en fod foran hinanden 10.000 gange om dagen.
  • Nu er jeg i gang med at læse/lytte til Lis Sørensen og Glennon Doyle. Spændende kvinder!
  • Jeg har fået lappet min cykel, og det betyder, at jeg cykle til arbejde på 9 minutter og 37 sekunder 🤟🏼
  • Corona er her stadig og lægger en dæmper på vores liv. Min fødselsdag røg i svinget, vores søns fødselsdag røg i svinget og mange andres … vi har ingen rejse booket, og det niver. Hårdt. Jeg har wanderlust og rejsefeber.
  • Nu skal vi bære masker i offentlige transportmidler, men allerede inden bar jeg maske på BornholmerFærgen, hvor det at holde 1 meters afstand var umuligt. En kvinde himlede med øjnene, men det siger jo mest om hende 🤷🏻‍♀️
  • Inden 1/10 skal vi bære masker indendørs i supermarkeder og storcenter, tror jeg. Om 30 dage finder vi ud af, om jeg har ret? Hvad tror du?
  • I mellemtiden ender engangsmaskerne i naturen, hvor de ikke hører til. Der var engang – før Corona – hvor vi var obs på natur, klima og genbrug. Nu er vores fokus et andet sted. I S-togene er der 92 mio. påstigninger hvert år – det bliver til pænt mange masker – og det er kun i hovedstadsområdet. Er vi parate til at betale offeromkostningen ved alle de engangsmasker?
  • Jeg er mere til stofmasker, fordi jeg har det skidt med brug og smid væk produkter. Jeg har stofmasker med i tasken hver dag just in case. De kan vaskes med sammen med håndklæder og sengetøj ved mindst 60C. Men som nævnt .. jeg cykler, så indtil videre er det er let/gratis for mig det med masker.

Knas med helbredet

Min krop er åbenbart ved at stå af. Det der januar… det er ikke lige mig. Kulde, virus, træthed, mørke .. min krop og jeg tager os lige lur – vi ses i maj 😅 Jeg fik afleveret min afsluttende caseopgave på Ledelse i Praksis i mandags, og det var så stor en lettelse. Det … Læs resten Knas med helbredet

Oh so angry chicken – Berlin

Vi skulle bare lige ha’ en lille snack nytårsdag. Vi er mange gange gået forbi Oh so angry chicken – og nu skulle det være! Det var 14C varmt, så vi kunne snildt sidde udenfor. Vi bestilte en box med chicken bites, dressing, fritter og kimchi. Det var voldsomt lækkert. Knasende sprøde chicken bites, lækker … Læs resten Oh so angry chicken – Berlin

Juli-listen

Det altoverskyggende tema i juli er sommerferie, fødselsdage og weekendture ❤️

  • Vi skal nyde de sidste dage i sommerhuset i Ebbeløkke
  • Vi kører til Hannover på lørdag – med lidt medvind kan vi nå at runde Tysklands største Primark
  • Videre til Würzburg søndag
  • Og final destination; Bardolino, vores hotel og vores to værtinder; de sødeste søstre ❤️
  • Pause i Pegnitz
  • Til slut en uge i Berlin med shakshuka på Spreegold, frokost på Thai Inside, solskinstimer på den blå legeplads, kaffe hos Father Carpenter, en tur i Zoo og dumplings på Yumcha Heroes og meget mere …
  • Fejre 11 års fødselsdag den allerførste hverdag
  • Fejre min fars 80 års fø’s i Rørvig 2 dage efter
  • Tilbage til hverdagen
  • Rundtur på Christiansborg
  • Weekend i Rørvig med min veninde
  • Til Bornholm på den sidste julidag.

Har du idioter i dit liv?

Her til morgen deltog jeg i et online foredrag af den svenske forfatter Thomas Erikson, som er kendt for sine bøger “Omgivet af idioter” og “Omgivet af psykopater”. Jeg har læst begge bøgerne for nylig, og jeg er virkelig begejstret. Jeg kan virkelig anbefale dig at læse bøgerne – for mig har det været meget lærerigt, interessant, tankevækkende og samtidig sjovt.

Jeg er for nylig blevet certificeret i Extended DISC Basic, og det var på uddannelsen, jeg lærte bøgerne at kende. Bøgerne er nemlig baseret på teorien bag DISC-personanalysen, som kan anvendes på en måde, så du lærer at afkode både dig selv, dine kolleger, venner, mand, børn, politikere og andre ved hjælp af de fire personprofiler – rød, grøn, gul og blå. Jeg bruger DISC profilen i mit arbejde med kandidater, men jeg har også oplevet, at jeg får glæde af teorien i mit privatliv. Det havde jeg ikke lige set komme.

Jeg har fået ny selvindsigt, og det er ikke udelukkende af den hyggelige slags. Udover at få øje for mine styrker, har jeg fået øjnene op for nogle af de svagheder, som også ligger i min adfærdsstil. Nu har mine svagheder fået navne. Nu hvor jeg kender dem, owner jeg dem, for de er en del af mig. Jeg er mere bevidst om dem, så jeg kan overkomme dem eller komme udenom dem.

Min konklusion er, at der ikke findes idioter. Ja, det er en stor ting for mig at sige – husk på, at jeg råber af fjernsynet, når visse idioter toner frem. Men nu forstår jeg bedre, hvor de kommer fra og hvorfor de handler og siger, som de gør – takket være teorien.

Ved at kende teorien, kan jeg møde andre (farver) bedre ved at tilpasse min egen adfærd. Jeg øver mig i at blive bedre til at forudse mine og andres adfærdsmønstre fx under stress eller i en Coronakrise. Og der er især “Omgivet af idioter” en god kilde til indsigt – og det er også den bog, jeg vil anbefale dig at starte med.

Bøgerne er baseret på DISC-personanalysen, som kan anvendes på en måde, så du lærer at afkode både dig selv, dine kolleger, venner, mand, børn og andre ved hjælp af de fire personprofiler – rød, grøn, gul og blå.

se mere her

Survival tips fra en ny CoVirkelighed på dag 45

Hvad er dine bedste tricks til at holde humøret oppe i denne tid? For mig handler det om at få det meste ud af hver dag. Og det er på trods, for humøret flyver op og ned. Jeg vil bevæge mig både fysisk og mentalt. Der skal stå udvikling med fede typer hen over denne tid, og ikke afvikling, stilstand eller pause. Samtidig vil jeg gerne skabe en almindelig hverdag i en ekstraordinær tid og lægge rejseplaner.

Stå op

Jeg lader som om jeg skal afsted på arbejde hver dag, så jeg står op, tager tøj og make-up på og sætter hår. Det gør jeg mest for min egen skyld, for jeg ser ikke så mange til daglig, men det hele bliver mere trist, hvis ansigtet i spejlet også er trist. Det gavner ikke at møde æseldyret i spejlet hver dag, hvis man gerne vil være tigerdyret og bounce happy omkring, vel?

Lære nye tricks

Det er vigtigt at holde hjernen beskæftiget med noget andet end Corona. Jo mere du laver, lærer, udretter, skaber .. jo mindre obsesser du på Corona. Zap ud af nyhedsstrømmen. Jeg er meget begejstret for LinkedIn Learning, for der ligger et hav af kurser til en sølle pris på 200 kr/pr måned. Alle kurserne findes på en app, så man kan sidde på en bænk ude i foråret og blive klogere. Jeg har afsluttet et fantastisk kursus i Personal Branding, samt i et kursus om at skrive på LinkedIn.

Jeg var på kursus i Disc adfærdsanalyse lige inden lockdown, og jeg har brugt en del tid på at lære mere om det. Jeg læser Thomas Eriksons bøger “Omgivet af Idioter” og “Omgivet af Psykopater”, som baserer sig på adfærdstyperne fra DISC’en. Det har givet mig så meget indsigt – både i mig selv og min egen adfærd, men også i at afkode andres.

Jeg har lagt mærke til, at vores naturlige adfærdsstil under en krise som denne bliver langt mere udtalt. D’erne bliver mere dominerende og frembrusende, I’erne kommunikerer meget mere, osv. Jeg er S, hvilket betyder, at min drivkraft er stabilitet. Jeg er udfordret, det må jeg sige. Men nu hvor jeg ved, at det er sådan, jeg er – og at det er ok, så er jeg blevet bedre til at rumme mig. Det er en fantastisk sidegevinst at få af et kursus.

Løbe & gå ture

Jeg begyndte på mit gode gamle løbeprogram i samme øjeblik vi blev sendt i lockdown. Jeg har ikke løbet i flere år pga en betændt slimsæk i hoften, men nu er jeg i gang med uge 5 af løbeprogrammet for overvægtige eller ældre. Det virker hver gang.

Jeg er også begyndt at gå ture. I morges fulgte jeg knægten noget af vejen til skole og gik en tur langs Furesøen før arbejde. Det var en dejlig tur, for der var så smukt og roligt. Jeg sad på en bænk yderst på en bro, hvor morgensolen lige kunne nå mig.

Natur

Jeg er normalt ikke Vilfred Vadefugl-naturtypen, men jeg må indrømme, at naturen om foråret gør noget ved mig. Forleden så vi tre egern i et træ, der legede tagfat. Jeg så en snog bugte sig hen over stien i dag. Jeg så et rådyr i sidste uge. I går så jeg en mus, og jeg bliver glad i låget af at træerne springer ud dag for dag. Jeg får ro i sjælen af at se ud over søen og gå i skoven. Men jeg vil ikke gå så langt som at synge ‘der er så fuld af sjov inde i en skov’ – men der er smukt lige nu, der er masser af liv, og der er ro.

Sund mad og færre snacks

Jeg elsker mad, og det er jo heldigvis ikke forbudt. Men også jeg har spist alt for meget alt muligt lækkert, sødt og salt. Det har resulteret i en ny rekordvægt for mit vedkommende. Øv, surt!

Jeg er modvilligt nødt til at skære ned på snacks og fokusere på gode madvaner. Det, der virker bedst er, at vi sørger for ikke at have noget spændende i skabene. Jeg spiser Nuposuppe til frokost. Jeg elsker tomatsuppe og thaisuppe, og Nupos versioner smager ganske fint. Resten af døgnet spiser jeg så normal mad.

Sov godt / styrk immunforsvaret

Vi sørger for at sove godt om natten. En god nattesøvn er et boost til kroppen, og det er med til at styrke psyken og immunforsvaret. Min søn og jeg spiser desuden Echinaforce, som styrker immunforsvaret. Jeg tænker, at et stærkt immunforsvar er et godt udgangspunkt, når/hvis vi bliver udsat for Corona. Et svækket immunforsvar er mere modtagelig overfor vira.

Ryd op

Det hjælper gevaldigt på humøret at rydde op og smide ud. Jo mere rod man har i sit hjem og sine gemmer, jo mere rod har man i hjernen. Oprydning giver ro. Vi har taget en stor tørn i kælderen, og vi sender knægtens bedste og mest nuttede 10 år gamle tøj i cirkulation nu. Vi har gennemgået min mors akvarelmalerier, som er 21-22 år gamle og gemt de bedste.

Jeg har også gennemgået mine gamle skoleting fra 1.-3. klasse. Her taler vi om 40-45 år gamle papirer, som jeg har ryddet ud i. Selvom det jo nærmest er danefæ, så er det sgu lidt pinligt at have liggende. Så ud med det meste.

Hjælp andre

Vi støtter vores lokale butikker; den lokale is- og kaffebutik på Holte Havn, den lokale burgerbar på Sorgenfri Torv, Byens Deli i Birkerød og vores favorit Madbutikken på Virum Torv. På vores 11 års bryllupsdag skal vi have sushi fra den lokale.

Vi hjælper vores nabo med indkøb, så hun ikke behøver at gå ud for at handle. Det er svært at handle for andre, men det er samtidig hyggeligt for mig at have hende at veksle et par ord med, mens jeg går hjemme. Hendes familie bor ikke i nærheden, og hun er 84 år gammel. Jeg synes, at hun er megasej. Hun dyrker yoga hver morgen, synger fællessang klokken 9 og kommunikerer med sin familie på Whatsapp.

En sideeffekt af at rydde op er, at vi finder gode gamle ting, som vi kan sende til genbrug og som forhåbentlig kan gøre en forskel og bringe glæde for andre, præcis som de har bragt os glæde. Vores søns babyting, mine mors akvarelpensler og -bøger, køkkenting osv. Det står lige nu i en kæmpe bunke i stuen og venter på, at Mødrehjælpens butik og Kræftens Bekæmpelses butik åbner igen. Det er vores monument, der viser, at vi er i proces og har sagt farvel til en masse ting. Fedt!

Læg rejseplaner

Jeg har galopperende Fernweh, og vi skal ud at rejse så snart det er muligt. Hvis jeg har lært noget i denne tid, så er det hvor meget det betyder for mig og for min familie, at vi kan rejse ud. Jeg vil bruge mere af min disponible indkomst på at rejse fremover.

  • Jeg vil gerne bidrage til, at det hotel vores 2 søde søstre i Italien ejer, overlever. Deres prøvelser har trukket tænder ud, og jeg glæder mig til at kramme dem.
  • Jeg vil også så gerne bakke op omkring alle mine favoritsteder i Berlin; min lokale kaffepusher Father Carpenter, mit home away from home Spreegold, mine elskede dumplings fra YumchaHeroes og mange mange flere.
  • Allerhelst vil jeg også rejse til Østrig og kramme ejeren af vores hotel der. Han har med nød og næppe overlevet corona, og hans nyrenoverede hotel kan ikke have tjent sig selv ind endnu.

Måske ligger din lokale også længere væk end lige om hjørnet .. du kan gøre en kæmpe forskel ved at rejse ud, så snart det er muligt

Få styr på dine minder

Vi er i gang med at lave en fotobog for 2010. Det er så skønt og så livsbekræftende at se vores billeder fra dengang. Jeg var på barsel, vi var i Berlin .. åhh. Det er helende og dejligt at mindes på den måde og skabe et varigt minde til vores søn. Det minder os om, at det hele er en fase – og denne fase skal vi nok også overstå.

En dag laver jeg en fotobog for 2020 med masser af fotos fra Gran Canaria i januar, men også af øde veje, gåture i naturen, coronaskilte og en – trods alt – smilende familie. Længere henne i 2020-bogen håber jeg, at der også vil være billeder fra vores tur gennem Sommereuropa og nytår i Berlin ❤

Sommer i Berlin – den blå legeplads

Oplevelser på bogreolen – ny CoVirkelighed dag 30

Jeg læste Anne Franks dagbog færdig i dag. Ikke den klassiske uden billeder, men den nye grafiske version. Jeg er SÅ begejstret! Det fungerer så fint med de fine tegninger til Annes ord.

Illustrationerne er fine, vellykkede og humoristiske – uden at forfladige Anne Franks ord. Anne Frank er skildret præcis som jeg forestiller mig hende. Illustrationerne er poetiske som hendes ord, og jeg synes, at den er meget læseværdig. Det er en ny måde at læse dagbogen på.

Jeg er SÅ glad for bogen, som jeg fik af min mand til jul. Den flytter ind på reolen sammen med mine 3 forskellige versioner af Anne Frank: Den originale version, hvor Annes far udelod visse passager, samt den version jeg fik i gave som 13-årig, som fik mig til at skrive dagbog – og den tredje som er den uredigerede version af dagbogen, som vi købte i Anne Franks hus i Amsterdam. Sammen med dagbøgerne står også Miep Gies’ bog.

Mor/arbejdsbi/skolelærer/kantinedame/sindssyg i en ny CoVirkelighed på dag 5

  1. Her er link til de 20 tricks, som jeg endnu ikke har anvendt på mit barn, der ikke gider hjemmeskole.Her er link til en helt genial liste fra min veninde i USA over sjov, spændende og underlig lærdom på nettet, som du kan fordybe dig i med dit barn ❤

Den første hjemmeskole/arbejdsdag fungerede ikke optimalt. Meget hård mandag. Jeg magter ikke 10 ting på samme tid. Jeg kan ikke coache/vejlede/hjælpe/undervise mit barn og løse arbejdsopgaver og løse mine egne opgaver tilfredsstillende.

Mandag morgen; mens jeg var i Skypemøde lød der et brag, køleskabet blev åbnet, cola i glas/på gulv og drengeværelset lignede Jerusalems ødelæggelse. Jeg smilede lige så sødt som en krokodille og sagde skrapt: “Ind til bordet NU!”

Til sidst lykkedes det for knægten at komme ind på Matematikfessor (siden var overbelastet …), hvor han lavede nogle opgaver. Jeg skal klart have mine skolepenge tilbage, for den måde, han regner på, er lettere end den måde, jeg har lært.

Da vi var godt i gang sagde han pludselig (13:38) “STOOOOP, vi har glemt frokost!” og så lavede vi frokost.

Vi var derefter i kælderen for at finde vores får i påskepynten for at knægten kan lave en stop-motion-film over fablen “Ulv i fåreklæder”. Vi rullede ulven ind i vat, og så kørte det. Troede jeg. Men vores film var ikke lang nok, så vi laver en ny i morgen. Jeg kan næsten ikke vente 🥵

Derefter lavede vi 1 1/2 side matematik, og så sagde klaskede han glad bogen i: “Mor, jeg har været for længe i skolen, jeg har fri nu!” 🙂 Det er vi så nogle, der ikke har, skat!

Dybest set har knægten øjnet chancen for at holde ferie i to uger, og jeg trækker ham til truget og forsøger at tvinge ham til at drikke. Man kan ikke bebrejde ham for at være modvillig, vel?

Læren efter i dag er, at vi (læs: jeg) skal læse lærerens instrukser meget grundigere, så jeg kan guide min søn bedre, samt følge op hvert 5. minut og minde ham om opgavens ordlyd undervejs. Vi nedjusterer ambitionsniveauet væsentligt, for det her går simpelthen ikke. I morgen følger han sit normale skema og ikke nogetsomhelst andet skema. Vi starter med idræt i morgen tidlig!

Min veninde i USA har homeschoolet sine 2 børn altid, og hun delte meget aktuelt denne liste i dag. Respekt! Jeg ved nu, at jeg har det, der kaldes en reluctant learner på mine hænder. Det er der heldigvis råd for .. muhaha! 

Ocelot, not just another bookstore, Berlin

Jeg har tidligere nævnt både Ocelot boghandleren og s.wert butikken på Brunnenstraße en kort tur fra Rosenthaler Platz og lige overfor Weinbergsparken.

Ocelot er med egne ord mere end en boghandel. Selvom jeg kan tysk, så læser jeg ikke decideret yske bøger. Det har dog aldrig afholdt mig fra at bruge lang tid i gode tyske boghandlere. Jeg elsker nemlig bøger, papir, notesbøger, skriveredskaber og nips. Samtidig er det spændende at se hvilken type bøger, der hitter i Tyskland.

Ocelot er en bogcafé, det er en meget lokal butik, fornemmer jeg.

Jeg forestiller mig, at kvarterets forfattere in spe kommer og drikker kaffe og henter inspiration.

Hvis jeg boede lige rundt om hjørnet, ville jeg mødes med mine veninder her for kaffe efter en kold gåtur i Weinbergsparken.

Så hyggeligt sted!

De har de fedeste bøger om Berlin lige indenfor døren til venstre. De har fede børnebøger, notesbøger og postkort. Lige nu spørger jeg mig selv HVORFOR jeg dog ikke købte Notes of Berlin 2020 kalenderen, i stedet for blot at ta’ et foto af den:

Jeg holder meget af berlinernes søde, syrlige, skarpe, kærlige, vrede, omsorgsfulde, skrappe beskeder til hinanden på Notes of Berlin bloggen.

Ocelot, not just another bookstore ligger på Brunnenstraße 181 nær Rosenthaler Platz. Link til Ocelot facebookside.

Tidligt op & go’nat!

Vækkeuret ringede i Paris kl 3:20, men jeg var vågen længe inden. Rejsefeber? Hvem, mig? Vores taxa hentede os en time senere, og inden 6 spiste vi morgenmad hos Paul i Paris CDG lufthavnen.

Flyturen benyttede jeg til at få en powernap. Togene var igenigen erstattet af togbusser, men med Google Maps, så ved man den slags i forvejen, så vi tog regionaltoget til Hellerup fra lufthavnen.

Nu er klokken 14, vi er hjemme. Vi har handlet i Lidl, været forbi farmor og bedstefar. Vi er i gang med at vaske tøj, pakke ud og gøre klar til en ny uge…

Postlort

Jeg skulle også hente to pakker i dag; en i supermarkedet; indeholdende 2 billige De 5 bøger fra Coop.dk til afhentning i Kvickly – så er højtlæsningen reddet ❤️

Pakke #2 ligger i pakkeboksen. Det burde være let og convenient, men sådan er det aldrig rigtigt med Postnord. Det kikser altid lidt for dem. I dag var selve pakkeboksen ukontaktbar; sort skærm og hyletone, så 1 ud af 2 pakker er fortsat uafhentet.

Det er SÅ besværligt med Postnord. I forrige uge fik jeg også en pakke; den blev bestilt til pakkeboksen, men endte i supermarkedet, hvilket lige nøjagtig var det, jeg ville undgå. Ja, jeg er godt muggen, og jeg er træt. Virkelig træt, og det kan Postnord ikke rigtig gøre for. Jeg må passe mine sengetider. Pakken skal først bruges til halloween, så det går nok.