Vågnede klokken kvart i kvalme i nat med et sæt: Det er snart fastelavn! Om en måned! Tænk, hvis jeg glemte det, og NC skulle være den eneste unge, der ikke har noget kostume. Det kunne jo betyde mange timers terapi, altså!!!
Nå, men jeg må hellere finde på et godt kostume, som ikke bibringer ham unødige traumer.
Det er ikke let at være mor.
Er total rookie i den her nye blog-verden, men fik snaget mig ind forbi her – og selvom det intet har at gøre med det her indlæg, så må jeg lige skrive, at jeg blev så dejlig lettet, da jeg læste din beskrivelse af dig selv… Bliver helt ærligt til tider en smule stresset over hele det der find en mand-ha mad i køleskabet-elsk børn-agtige show, men nu vil jeg være lidt lettet – skal da nemlig nok finde min Allan på et tidspunkt! Og indtil da, så snacker jeg lige lidt flere bolsjer 🙂 Tak for en lækker week-starter!
LikeLike
Hej Ane!
Ak ja, nu skriver du bolsjer .. Det er slut med slik, for nu har vi en 1 1/2 årig, der kigger på os med store blå våde øjne og som med høje skrig og arme, der går som møllevinger prøver at gøre os det begribeligt, at HAN skal have ALT slikket. Ikke noget med at dele med forældrene. Så slut-prut med at nyde slik i sofahjørnet. På bedste narko-vis foregår voksenslikkeriet nu i smug, og det er der ikke meget hygge i!! Tak for din hilsen og velkommen i ‘blogland’ … pas på, du bliver grebet af det 🙂
Gitte K
LikeLike