Det var ikke fordi jeg glædede mig til weekenden. Vi havde planlagt, at vi skulle i sommerhus, og i gamle dage var det noget, jeg glædede mig til og savnede. Nu er det hverken noget, jeg savner eller noget, jeg glæder mig til. Jeg er blevet voksen, og alt det praktiske forud for sådan en tur overskygger stort set fornøjelsen. Det er nemmere at blive hjemme, hvor alt er i faste rammer, og man er rimelig sikker på at få sin nattesøvn.

Altså at pakke alt i pose og sæk torsdag aften og stresse på jobbet for at komme af sted før myldretiden fredag eftermiddag, så vi kan nå at få aftensmad – læs: så vi kan nå at fodre NC, før han bliver hysterisk. Har vi nu husket det hele? Og kan det overhovedet være i bilen? Velvidende, at vi kun får brugt 30 % af det vi har med.

Klokken 15 var jeg klar med dagens arbejde og sad og læste mails. Efter 3 dage med presseevent, butiksbesøg og heldagsmøde var der 60 ulæste mails. Og når man er ny i jobbet er det ikke let at skelne skidt fra kanel, så alle mails skal læses. Undtagen dem med kage og sygdom = slet.

Klokken 15:25 susede min chef ind og spurgte, om jeg ikke lige kunne kigge på en opgave, som havde deadline til i dag, for hun skulle hente, så hun var gået. ‘Jeg skal også hente’, sagde jeg, men hun var ude af døren, og opgaven var min. Først forsøgte jeg at finde ud af, hvad det var jeg skulle lave, så ringede telefonen – det var Allan og NC, der ventede på parkeringspladsen. Jeg bad dem komme op.

Og så fløj jeg rundt og forsøgte at samle information til at løse opgaven, men måtte opgive, så jeg skrev en mail og forklarede, at jeg leverer mandag morgen, fordi jeg mangler informationerne og de informationer, jeg har fået, forstår jeg ikke. For hvorfor skal deadline være fyraften fredag – det kan lige så godt være mandag morgen. Så det var top stresset lige før lukketid, og vi kom en halv times tid senere af sted end planlagt. Hvilket var godt, for så kom vi af sted efter myldretidstrafikken og kunne køre lige igennem til Rørvig.

I bilen var jeg stresset og delvis fraværende, tankerne myldrede rundt i mit hoved – hvordan skulle jeg løse den fordømte opgave? Jeg så ingen løsning, så jeg ringede til min chef og forklarede hende sagen. Min mail havde allerede affødt en mavesur mail retur fra vores leverandør, fortalte hun. Jeg var allerede topstresset, og det gjorde det jo ikke bedre at få at vide, at jeg nu havde lavet rod i det. Hun ville derfor udfylde skemaet og sende det af sted med det samme, så hun bad mig sende informationen.

Men det kunne jeg jo ikke. Jeg var i sommerhus uden internet og ville først være tilbage i civilisationen søndag aften. Jeg prøvede at gå på nettet via mobilen, men det fik min pc til at gå ned. Samtidig stod jeg og kogte pasta til NC og prøvede at være nærværende mor – med en opgave i hovedet, stress i maven, en bimlende mobil og en pc, der var i gang med at reparere sig selv.

Min chef tog over. Hun ønskede mig god weekend.

Så kunne weekenden begynde. Jeg begyndte gradvist at falde ned og slappe af, selvom jeg havde dårlig samvittighed over, at min chef nu arbejdede med en opgave, som egentlig var min. Allan hentede nogle brandvarme pastaretter fra det lokale pizzeria, og NC fik en delvis hjemmelavet pastaret – tomatsauce fra Hipp og makaroni fra Irma. Freden sænkede sig i det lune sommerhus. Ved 22-tiden var jeg bare færdig. Helt færdig og lige til at lægge på hylden. Allan ville gerne have set en film, men jeg var helt færdig og orkede det ikke. Ja, der var engang .. hvor jeg fik set film og serier og alt muligt i fjernsynet.

Det gør jeg bare ikke længere. Jeg har ikke engang et yndlingsprogram længere. Så engang CSI og var vild med det. Det ser jeg aldrig mere, og jeg savner det heller ikke som sådan. Selvom jeg da nogen gange savner at slappe af bare med en halv times fjernsynskigning efter arbejde, så er det bare ikke noget, der er tid til længere. Så hvis du har tid til at luksuskigge fjernsyn inden aftensmaden derude, så nyd det. Når du får børn, slutter den fornøjelse. Så skal maden på bordet 17:30 … som i øvrigt er samme tidspunkt, hvor jeg kommer hjem fra arbejde.