Jeg er overrasket over at se mig selv i spejlet. Det er som om det er mig, men så alligevel ikke. Jeg føler mig ikke tyk, men jeg kan godt se, at jeg er blevet tyk. Det kan jeg jo også se, når jeg prøver tøj, for jeg skal have størrelse 42/44, hvor jeg tidligere lå solidt på størrelse 40. Så jeg har de sidste par dage overvejet at google ‘løbeprogram for begyndere’, for det er den motionsform, der ligger mest lige for for mig.

Men her til aften fandt jeg ud af at:

Det ikke er min skyld. Det er heller ikke chokoladens. Eller isens. Eller M&Ms. Eller pomfritterne i ny og næh. Det er heller ikke fordi at jeg bedst kan lide at få latten lavet på sødmælk. Eller at frikadellerne får ekstra god smag når de er stegt i smør. Og creme fraichen til æbletærten helst skal være 38%.

Det er faktisk slet ikke min skyld at røven bliver større med årene…

Det er sikkert og vist – du kan selv læse det her på Leifelt Bastholm Bloggen. Ønsker du at læse lidt mere tung dokumentation for hofternes helt naturlige vækst i 40-70 års alderen, så læs den videnskabelige artikel “The surprising evidence of pelvic growth after skeletal maturity“.

Så det der løbeprogram for begyndere … haha, jeg kan ikke løbe fra, at mine hofter bliver bredere, men måske kan jeg forhindre rumpetten i at foretage samme øvelse? Jeg var i kanon form for 2 år siden. Det er jeg ikke længere, skal vi lade det blive ved det? Så jeg googler …

Kender du et godt begynder-løbeprogram, så sig til. Det skal være absolut basis-basis. Hurtigt overstået og let at gå til. Ikke noget med pulsure og andet gejl. Bare mig og mine sko.

Jeg fandt dette fra DGI og overvejer at give det et forsøg. I morgen. Eller en anden dag.