Nu hvor jeg har været syg et par dage har jeg fået set diverse morgenshows, og hvis jeg lige havde glemt hvorfor den slags TV ikke tiltaler mig, så blev jeg kraftigt mindet om det.

Flere måneder efter alle andre fandt ud af, at der er en sultkatastrofe i fuldt flor i Afrika, er det nu blevet et hot topic i diverse shows. Nu kalder man bare regionen Afrikas Horn, formentlig fordi Somalia ikke er noget videre godt brand pga. det pirateri og korruption, man ellers forbinder Somalia med. Eritrea, som også er et af landene på Afrikas Horn, har frabedt sig nødhjælp, fordi det regner, så betegnelsen Afrikas Horn er ikke helt korrekt, men det lader man sig ikke sådan lige forstyrre af.

Tilbage til morgenshowet. Med tryk på show. Hvis man sms’er 25 kr ind til indsamlingen til Afrikas Horn og skriver ‘gevinst’, er man med i lodtrækningen om diverse præmier. Meget mærkeligt at tænke på gevinst i den forbindelse, for 25 kroner til Afrika virker ikke just som en gevinst. Samtidig – i en diskret rulletekst forneden på det samme morgen-cirkusshow kan man så sms’e til et andet nummer og give 150 kr. og ikke vinde en skid, men til gengæld hjælpe mere. Bum bummelum, den er svær .. skal jeg give 25 kr og måske vinde en rejse for mig og familien til de varme lande? Eller skal jeg give lidt mere uden at få noget ud af det selv?

Jeg finder hele købmandstankegangen bag cirkusshowet frastødende og ucharmerende: “Jeg vil gerne hjælpe dig, men hvad får jeg ud af det?”. For 25 kroner kan jeg vinde rejser og diverse, det er billigere end lotto. Og pengene går til et godt formål, så det er ikke helt spild. En masse sponsorer giver rejser, jakkesæt og diverse løsøre, som man kan vinde, hvis man gider give 25 kroner til Afrika. Hvorfor giver sponsorerne ikke penge i stedet, hvis de virkelig gerne vil gøre en god gerning? Nårh nej, købmandstankegangen igen: Her får vi ren reklame i den bedste sendetid.

Uanset om man er sponsor eller deltager, så slår man plat på en katastrofe, der koster menneskeliv.  De sultende afrikanere spiller ikke ligefrem den helt store rolle i deres show. Bevares, det er da en god historie, der niver i tårekanalerne, samt en god hook til et godt (?) show (en rask konkurrence er altid et hit, grædende børn virker altid – derfor er de forbudt i reklamerne) og deraf følgende høje seertal. Købmandstankegangen igen. For tredje gang.

Jeg gad virkelig godt at vinde en ferierejse, ingen tvivl om det. Men hvis jeg vandt den i en konkurrence, fordi jeg har doneret hele 25 kroner til de sultende i Afrika, ville det ikke føles rart særlig rart at sidde og stege i den samme sol, som nådesløst svitser enhver form for afgrøde, håb og fremtid af for mindst 12 millioner mennesker. Men det er måske bare mig?

Og så en sidste ting fra min brokkasse: Det hedder ikke ‘de sultne børn i Afrika’ – det hedder ‘de sultende børn i Afrika’. Der er himmelvid forskel på at være sulten og at sulte.

Resultatet af TV indsamlingen bliver sikkert fantastisk, men det ville være klædeligt, hvis man vi danskere var gavmilde uden at det helt store show skulle køres i stilling hver gang. Hvis vi bare var gavmilde uden bagtanke. Uden at tænke over hvad vi kan vinde eller hvad vi kan få af goodwill hos andre. Så ville det i sandhed være en smuk og værdig gave.