Jeg kørte fra arbejdet tidligt i dag, for jeg skulle til Lyngby og købe en dåbsgave til min venindes søn. Han skal døbes på søndag, og han er noget helt særligt for mig. Det er min barndomsvenindes søn. Han er min nevø, som jeg nu også skal være fadder for.

Hun har valgt at få ham alene og har været gennem reagensglasbehandling for at få ham. Der er ingen far inde i billedet, men der er (mindst en) fadder, en fadder-mand og en lille fætter Krudtugle. Det er mit håb, at vores liv forbliver viklet tæt ind i hinanden, så vores sønner kan vokse op sammen og få lige så meget glæde af hinanden, som vi har haft af hinanden, min veninde og jeg.

Så det er en gave, jeg har tænkt meget over. Hans dåbsgave.

Min veninde er gudmor for vores søn. Hun gav ham en flagstang med indgraveret navn og fødselsdato i. Jeg elsker den gave, fordi den altid står fremme, og den er med på fødselsdagsmorgenbordet hvert eneste år, når NC fylder år. Det vil jeg gerne give hendes søn. Ikke særlig opfindsomt, men fyldt med kærlighed og varme tanker om de mange fødselsdagsmorgener, der kommer i deres hjem. Jeg vil ikke risikere noget, så jeg har ikke fået indgraveret navn og fødselsdato i flagstangen, men der følger et gavekort med til det.

Jeg overvejede at give ham en pegebibel, nu hvor jeg skal være fadder. Men så faldt jeg over den flotte udgave af De Små Synger. Jeg ved, at den vil vække stor lykke. Har stadig min egen fra 70erne. Rent impulsivt faldt jeg over en billedbog med hans jobmuligheder lige fra cowboy til astronaut. I gaven er også en lækker blød mørkeblå college sweatshirt.

Efter at have købt gaverne, hentede jeg sushi og kørte hjem til min dejlige familie. Jeg glæder mig til på søndag. For en gangs skyld skal NC ikke med. Dåben foregår jo klokken 10, og han plejer at gå omkuld klokken 10:30, medmindre der er gang i den. Det er der ikke ligefrem i en kirke, og jeg er sikker på, at det kan blive en meget lang gudstjeneste, hvis han knalder fuldstændig ud.

Plus at det kan blive en meget lang og anstrengende frokost bagefter med en overtræt lille dreng. Jeg var faktisk begyndt at frygte det lidt, for vi var til en frokost for nylig, hvor han gik totalt i selvsving. Det blev meget anstrengende, men endte med at blive hyggeligt alligevel. Men der var et par timer, hvor jeg overvejede at sige farvel og smide ham ud i bilen og køre hjem.

Og så rakte jeg hånden ud og bad om hjælp. Nu skal NC passes hos nogle af vores gode venner. Jeg er sikker på, at han får en alletiders dag hos dem, og jeg er så lykkelig over, at det kan lade sig gøre!  Nu glæder jeg mig til en barnedåb, hvor Allan og jeg bare kan være os og læne os tilbage at nyde lidt tid for os selv.

Og jeg er stadig så meget tøs at til sådan en festlig begivenhed vil jeg gerne have en ny lækker kjole. Den fandt jeg hos H&M til 249,-  Uuuuh, jeg skal være så fin på søndag 🙂

På vejen hjem hentede jeg en September-box og en NY futomaki hos DonDon Sushi, samt en Pepsi Max, samt en pose Macadamias med Cheddar. Uuuuh, der skal fredagshygges hjemme hos os i aften!

Jeg springer løbeturen over i aften. Jeg kan mærke denne uges 4 løbeture meget tydeligt i mine knæ. De er ømme indeni, og jeg har stadig seriøs DOMS i ben og bagdel. Det sundeste for min krop lige nu er at holde en hviledag, men jeg har virkelig lyst til at løbe alligevel, fordi det er så dejlig en fornemmelse. Men når knæene gør ondt, når jeg sidder på hug og krammer NC, må jeg lytte til min krop og hvile mig i stedet.