På vej ud fra kontoret efter endnu en dag med alt for mange uløste opgaver med computeren under armen (håber på ro til at arbejde lidt i aften) og mobilen klemt fast mod skulderen ‘hej skat, det er mig, jeg er sent på den, men jeg er på vej, hvordan går det med jer?’

Nogle gange er svaret på det spørgsmål ikke som man forventer. Svaret var nemlig, at svigermor er blevet indlagt, og NC har fået hul i hovedet.

Hvad .. hvad .. HVAD??

NC havde taget den på hovedet ned fra en legebil på cirka 120 centimeter lige ned i fliserne lige før Allan hentede ham. Han havde det fint, kunne jeg høre i baggrunden, så hullet kunne ikke være så stort igen. Det var heller ikke alvorligt, sagde Allan, men jeg kan love for, at der blev sat turbo på.

Da jeg kom hjem, vaskede jeg såret rent, der var vitterlig et lille hul ind i hovedet, og der var friskt blod, selvom det var flere timer siden. Jeg ringede for en sikkerheds skyld til vagtlægen, som bekræftede mig i, at det jeg allerede havde gang i var det rigtige. NC var overhovedet ikke påvirket af det. Han sprintede omkring og var i super godt humør. Han spiste en kæmpe portion aftensmad.

Den er værre med farmor. Hun fik ny hofte i august, og siden er det gået ned ad bakke. For det første ventede hun i 4 måneder på en ny hofte, så hun kunne ikke gå til sidst. Det gjorde jo, at hendes før-operation form var elendig, så der skulle seriøs genoptræning til for at indhente det. Hospitalet indstillede hende til et genoptræningsophold, men kommunen sagde nej og sendte hende hjem med en times genoptræning om ugen.

Efter operationen får hun smertestillende og sløvende medicin, hvilket gør, at hendes energi og overskud er forsvundet, så hun får ikke rørt sig nok. Hun sidder og falder i søvn midt i en samtale. Og nu går hun også rundt og falder og har ikke kræfter til at klare helt basale ting som at rejse sig fra en lav stol.

Det er så forfærdeligt at være vidne til, for det er gået så hurtigt. Hun havde energi og overskud til at tage til London for et år siden. Nu kan hun ikke overskue en tur i Netto.

Problemet er, at hun fik lov at vente for længe på operationen (hendes journal blev væk osv osv), så hun mistede alt for meget styrke rent fysisk. Hendes tilstand blev ufattelig dårlig i den lange ventetid, fordi smerterne var ulidelige og forhindrede hende i at gøre helt almindelige ting. Fysikken svækkes hurtigt, fordi hun er 75 år, og netop derfor var det genoptræningsophold, som hospitalet anbefalede, det helt rigtige. Men kommunen havde ikke penge til det, så det blev der ikke noget af. Trods hospitalets anbefalinger.

Så det kan da godt være, at kommunen sparede et dyrt genoptræningshold, men regningen bliver jo meget større nu, for nu er farmor seriøst faldtruet, hun er indlagt og hvis der ikke sker en seriøs bedring, kan hun og bedstefar ikke længere klare sig selv og skal have hjælp til det meste. Det behøvede ikke at være sådan!

For os er det hjerteskærende at være vidne til, at NCs elskede farmor fuldstændig falder fra hinanden som resultat af en hofteoperation, der blev foretaget for sent, samt en kommune, der er bedøvende ligeglad med deres svage ældre borgere.